TV: Kørte af sporet

Exit: Gæster ude efter et snævert nederlag

Hjemmeholdets Katrine Vestergaard med stor chance. Foto: Per Lysdahl
Hjemmeholdets Katrine Vestergaard med stor chance. Foto: Per Lysdahl

Mølleskolen Ry tog mandag i mod Parkvejens Skole. Sidstnævnte kom endelig i kamp efter at være oversiddere i første og anden runde. Hjemmeholdet havde kvalificeret sig til denne tredje runde kamp efter 4-1-sejr over Stilling Skole. Se kampfakta fra mandagens kamp her.

- Pigerne har længe ventet spændt på denne kamp, som vi så gerne vil vinde. Vi håber, at kunne gøre det bedre end de seneste to år, hvor vi er sendt ud efter en enkelt kamp, sagde udeholdets træner.

Resultatet 1-0 giver dog ikke et retvisende billede af kampens forløb.

Skød med løst krudt
Gæsterne virkede nervøse fra starten af, og det blev slået nogle huller i luften i det bagerste forsvar, som var sat under pres fra første fløjt. Havde skarpheden været bedre hos hjemmeholdet, havde de skaffet sig en føring på tre eller fire mål allerede efter ti minutter. Der var kæmpechancer til Karla Sidenius og Katrine Vestergård, men de havde fået det forkerte ben ud af sengen i dag.

Enten røg bolden langt forbi mål, eller også kom en storspillende målmand hos gæsterne Louise Haahr godt ud af sit mål og fik afværget de nærgående forsøg. Der blev i hele halvlegen produceret chancer på samlebånd til hjemmeholdet, som var spilstyrende med Maria Rønø og Alberte Møller som de store kreatører.

Udeholdet inden mandagens kamp. Foto: Per Lysdahl
Udeholdet inden mandagens kamp. Foto: Per Lysdahl

Se også: TV: Lynstart var nok

Hul på bylden
Gæsterne havde til gengæld svært ved at få kontrol på spillet, og med Ida Thomsen alene i front uden støtte bagfra blev det ikke til de helt store chancer. Mod halvlegens slutning fik vi så det mål, som skulle vise sig at blive afgørende. Maria Rønø sendte et frispark fra 25 meter ind i klumpen af med- og modspillere, og til alles overraskelse - også hende selv - strøg bolden over hænderne på målmand Louise Haahr og ind i nettet. 1-0 til hjemmeholdet ved pausefløjt.

Anden halvleg ændrede karakter, da gæsterne kom lidt længere frem på banen og fik skabt sammenhæng mellem midtbane og angriberne. Men det var fortsat hjemmeholdet, som var farligst med store chancer til Katrine og Julie.

Se også: Op ad bakke for gæsterne

Forsøgte uden held
Spillet var mere jævnbyrdigt,  men rodet fra begge sider, da begge hold forsøgte at spille bolden frem gennem banens midte, hvor hovedparten af spillerne befandt sig. Gæsternes bedste, fidusbamsemodtager Josefine Haahr, blev mod slutningen rykket helt frem i en offensiv rolle i håbet om, at hun og Ida kunne skabe den mulighed, som kunne føre til en udligning. Det blev ved forsøget, og kampen ebbede ud uden yderligere scoringer. Dermed sluttede kampen 1-0 Mølleskolen Ry, der er videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se interviewet med matchvinder Maria Rønø, hvor hun fortæller om målet:

KAMPFAKTA:

Resultat:
Mølleskolen Ry - Parkvejens Skole, 1-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Alberte Møller, Mølleskolen Ry
Josefine Haahr, Parkvejens Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Victoria Buchholdt, Parkvejens Skole

 

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere