Annonce:
Annonce:

TV: Korte stjerneglimt var nok

Kort proces: Stjernevejskolen behøvede ikke mange minutter for at afgøre kvartfinalen

Stjernevejskolen snuppede pladsen i semifinalen med en bundsolid 3-0-sejr. Foto: Henrik Schou
Stjernevejskolen snuppede pladsen i semifinalen med en bundsolid 3-0-sejr. Foto: Henrik Schou
Annonce:

Råkoldt vejr, ujævn bane og nervøse piger. Det var, hvad Rosendalskolen stillede op med på hjemmebane til kvartfinalen imod Stjernevejskolen.

Se kampfakta her.

Allerede fra start skulle det vise sig, at det var to nervøse defensiver, som stod overfor hinanden. Efter tre minutter havde hjemmeholdet haft to chancer. Den ene var en anelse større end den anden, men udeholdets målmand Kirstine Borja nåede bolden lige for fødderne af den fremstormende angriber.

Det var tæt på, at hjemmeholdet fik den bedste start på kampen, men Kirstine Borja var vågen. Foto: Henrik Schou
Det var tæt på, at hjemmeholdet fik den bedste start på kampen, men Kirstine Borja var vågen. Foto: Henrik Schou

Omvendt havde gæsterne to endnu større chancer indenfor de første tre minutter. De havde en friløber, som Julie 'Høsten' Høst misbrugte ved at afslutte lige på keeper målmand Josefine Vandborg. Kort efter afsluttede Clara Guldbrandt langt over målet fra en helt fri position.

TV: 'Høsten' hurtigt i hus

Annonce:

Pres på fra start
Men det skulle vise sig at være udeholdet med Julie Høst i spidsen, som kom først på måltavlen. I fjerde minut udnyttede hun en stikning i dybden og udplacerede flot Josefine Vandborg i målet.

Julie Høst har netop sat bolden i kassen. Foto: Henrik Schou
Julie Høst har netop sat bolden i kassen. Foto: Henrik Schou

Målet fejres sammen med Clara Guldbrandt. Foto: Henrik Schou
Målet fejres sammen med Clara Guldbrandt. Foto: Henrik Schou

Seks minutter senere gentog gæsterne succesen med en fin stikning til 'Høsten', som fordoblede målscoren. 0-2.

Man kunne undre sig over hjemmeholdets svage udlægning på kampen, eftersom de har haft fire måneders forberedelse og burde være klar over, at gæsterne kom med fuld fart frem og højt pres.

- Det var en del af vores taktik, at vi skulle lægge et højt pres og være maksimalt klar fra start, forklarer banens bedste Mathilde 'Mulle' Gaarn.

- Vi kom godt fra start og havde inden scoringen to kæmpe chancer, så man må sige, at vores taktik holdt stik i indledningen af kampen, uddyber hun.

Mathilde Gaarn var kampens helt store profil. Foto: Henrik Schou
Mathilde Gaarn var kampens helt store profil. Foto: Henrik Schou

TV: Råbte højest fra første fløjt

Annonce:

Mandsopdækning med effekt
Efter scoringen til 2-0 blev der slækket på gaspedalen i begge lejre. Udeholdet virkede sikre på sejr. Hjemmeholdet virkede modløse, men noget skulle der ske for at dæmme op for Julie Høst.

- Efter Julie Høst havde scoret til 0-2, blev jeg sat til at mandsopdække hende, forklarer hjemmeholdets Julie Bak.

Det skulle vise sig at være et genialt træk af værternes træner, for Julie Bak spillede en fantastisk kamp og dæmmede op for Julie Høst, som ikke kom til flere chancer. Julie Bak var som udgangspunkt ikke begejstret for opgaven, da hendes mindset er offensivt, men hun tog én for holdet. Det var dog for sent et træk. Måske gik træneren for meget på kompromis i forhold til det offensive spil, hvor Julie Bak var savnet?

'Høsten' blev fulgt tæt igennem store dele af kampen. Foto: Henrik Schou
'Høsten' blev fulgt tæt igennem store dele af kampen. Foto: Henrik Schou

Julie Bak forklarede, at de havde forberedt sig til denne kamp via Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor artikler og videoer fra tidligere kampe blev studeret og nærlæst. Måske skal Stjernevejskolens kommende modstander forsøge sig med en mandsopdækning af Julie Høst. Rosendalskolen gjorde det for sent.

Galleri: Rosendalskolen - Stjernevejskolen

Annonce:

Nervøsiteten spillede dem et puds
Det var meget tydeligt at se på hjemmeholdets spillere, at de var en smule ved siden af sig selv. De virkede låste i deres handlinger.

- Vores forberedelser har været lange og grundige, men vi blev mere nervøse, jo tættere vi kom på kampen, forklarer Julie Bak.

Pigerne var nervøse. Nogle havde endda ikke sovet op til kampen. De havde fået at vide, at der ville komme 500 tilskuere fra skolen. Det var tydeligt se, at det i høj grad påvirkede pigerne.

Hjemmeholdets tilskuere gjorde deres bedste for at støtte deres piger. Foto: Henrik Schou
Hjemmeholdets tilskuere gjorde deres bedste for at støtte deres piger. Foto: Henrik Schou

TV: Anfører: Vi tabte til et bedre hold

For meget i højre side
Efter 10 minutter i første halvleg var kampen mere eller mindre afgjort. Det ene hold ville ikke mere, det andet hold kunne ikke. I tidligere kampe har udeholdet udelukkende spillet opspil i højre side. Det var hjemmeholdet forberedt på. Man kan som modstander nemt bryde Stjernevejens spil ved at lukke den side ned.

Annonce:

Det var som om, at udeholdets træner Jesper Albæk havde givet spillerne frihed til at flekse imellem positionerne. For efter 10 minutter gad Mathilde 'Mulle' Gaarn ikke at spille på venstrekanten længere.

- Der skete jo ikke en skid på venstrekanten, var hendes iskolde forklaring. Derfor byttede hun med Louise Krogh, som lå centralt. Det var en stor succes.

- Vi skal være bedre til at variere spillet, det bliver for ensformigt. Sådan er det også på klubholdet. Det er derfor, jeg søger ind i banen. Jeg vil gerne være mere involveret i tingene, forklarer Mathilde. 

Udeholdet har i Mathilde Gaarn en yderst spilintelligent spiller, der kan sætte Julie Høst op med både højre- og venstrebenet. Hun var i denne kamp meget dygtig til at splitte og flå firebackkæden hos hjemmeholdet fra hinanden med sit gode drev med bolden og sine giftige stikninger imellem back og center.

Mathilde leverer de mest præcise afleveringer gang på gang. Foto: Henrik Schou
Mathilde leverer de mest præcise afleveringer gang på gang. Foto: Henrik Schou

Selvom Mathilde er en meget helstøbt spiller, ved hun nøjagtig, hvor hun skal forbedre sig.  

Annonce:

- Når nu jeg gerne vil ind og ligge centralt, skal jeg helt klart blive bedre i duelspillet og nærkampene. Jeg skal vinde flere bolde på midten, så jeg kan sætte Julie (Høst red.) op, og vi kan komme hurtigere til afslutning via hurtige omstillinger, lyder det fra talentet.

Se alle de fede fotos fra kampen her.

 

Kombinationerne flød
Som kampen skred frem uden særpræget nerve og gnist og trods manglende kommunikation og gejst, kunne man i øjeblikke se, hvor gode udeholdet egentlig er. På underlaget som var knoldet, så man i flere seancer, hvor godt kombinationsspillet flød samt hvor hurtigt Stjernevejskolen egentlig kán spille. De har nogle dygtige tekniske spillere, krydret med høj spilintelligens. Der var aldrig tvivl om kampens udfald.

Men hvis udeholdet virkelig ønsker at komme på Odense Stadion for at spille finale, så bliver de tvunget til at lægge taktikken om. Det er simpelthen for let at gennemskue, når de kun kommer over den ene kant. Uanset om modstanderen bliver Humlehøj-Skolen eller Kolding Realskole i semifinalen, så vil de stå overfor et bundsolidt forsvar. Der er der ikke plads til at spille så ensrettet.

Annonce:

Hvis Simone Bøgh fortsat er ude med en skade i semifinalen, så skal de også se nærmere på forsvaret. Her skal Josefine Clifford have mere støtte i forsvaret, som virkede meget nervøst.

Der går ikke mange sekunder, hvor man ikke kan høre Josefine Clifford. Foto: Henrik Schou
Der går ikke mange sekunder, hvor man ikke kan høre Josefine Clifford. Foto: Henrik Schou

Første semifinalist er fundet

Sen modreaktion
Anden halvleg bølgede frem og tilbage. Man stod som tilskuer og savnede lidt taktiske træk fra de to trænere. Først 10 minutter før tid kom der en reaktion fra hjemmeholdets træner, da han satte Emma Hajder ind i angrebet. En lille, hurtig og aggressiv angriber, som skabte yderligere uro i udeholdets forsvar. Hun havde dog ikke nok tid til at ændre på udfaldet.

Annonce:

I den anden ende savnede vi også noget taktisk fra gæsternes træner. Jesper Albæk havde jo givet pigerne lov til at skifte imellem positionerne, men han kunne have trådt mere i karakter og eksperimenteret med taktikken i forhold til en kommende semifinalemodstander. Så ville han have været et træk foran til næste kamp. Det kunne han have gjort ved at prøve at smide Julie Høst konsekvent på venstre kant, hvor der var masser af plads. I stedet lod han hende ligge oppe foran med sin 'skygge' Julie Bak.

Få minutter før tid fik udeholdet tilkæmpet sig et hjørnespark i venstre side. Julie Høst lagde bolden smukt ind i panden på Maria Schrøder, som stangede bolden i mål til et fortjent slutresultat på 3-0.

Jublen brød løs efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
Jublen brød løs efter sidste fløjt. Foto: Henrik Schou

Kvartfinalens bedste præstation kom fra Mathilde Gaarn, som i spil og udførsel minder meget om den spanske Iniesta. Yderst elegant og uforudsigelig. Kan både med højre og venstre. Høj spilintelligens og maskerede afleveringer. Det bliver det spændende at følge Mathilde i semifinalen.

Sådan gik finalerne i Odense

Hør hende fortælle om taktikken til den kommende semifinale:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: