TV: 'Kragerne' bedst i regndans

God fremtid: Kragelundskolen vandt tæt kamp under svære betingelser

Kragelund klar til start. Foto: Keld Kristensen
Kragelund klar til start. Foto: Keld Kristensen

Efter en sensommer i særklasse med sommersol og varmegrader stod den på rigtigt efterårsvejr på Lysengs kunstgræs, da pigerne fra Kragelundskolen og Skåde Skole mødtes.

Næsten den samme jubel efter hver scoring af Ea Rasmussen. Foto: Henrik Schou Jyllandmidt TV: Landshold, legestue og Liverpool

Regnkamp
Vejret gjorde det svært for de to hold med styrtende regn og voldsom blæst. En udfordring, Kragelund klarede bedst og vandt 2-0.

Se kampfakta her

De to naboskolers dyst blev også kampen mellem daglige holdkammerater, og begge hold var inden start optimistiske på resultatet. Men samtidig var de også hver især ramt på holdopstillingen på grund af afbud og skader.

De to hold stod godt på banen. Foto: Gunnar Bjerglund Jyllandmidt TV: Anfører: Jeg forventer Nicklas scorer

Størst betydning så det ud til at have for Skåde, der i høj grad manglede frontangriber Ida Schleicher, for kampen igennem var Helena Nellemos på højrekanten eneste trussel oppe foran - og det var Kragelund forberedt på.

Det brænder på foran mål. Foto: Henrik Meyer Jyllandmidt Keeper Kjær klar på kassen

Fodrappe Helena fik masser af dybe bolde fra Juliane Mackensie, men hun kom i menneskehænder mellem de to større og stærkere Caroline og Ida i Kragelund-forsvaret, som ikke lod hende få megen plads. Opbakningen var perfekt, og kun en enkelt gang i kampen blev det rigtig farligt.

Fik et overtag
Det var Skåde Skole, der havde initiativet i første halvleg. Kragelunds midtbane tabte slaget til Astrid Holst og Juliane Mackensie, men Skåde kunne ikke trænge igennem Krage-forsvaret, der havde været nødt til at sætte Therese på kassen i stedet for førstekeeper Anna, der var skadet.

Der var spænding til det sidste i straffesparkskonkurrencen. Foto: Claus Larsen Jyllandmidt Spændingen steg til slut

Skåde i angreb:


Med Johanne og Ida i midterforsvaret og Therese på mål virkede Kragelund bundsolide i defensiven, og Therese løste målmandsopgaven perfekt. Selv da Skåde begyndte at sparke udefra for at udnytte den våde bane, var Therese klar.

Tilfreds med første halvleg
Træner Tor Andreasen fra Skåde var tilfreds i pausen over pigernes første halvleg.

- Faktisk går det bedre end forventet, sagde han.

- Men vi mangler altså lige at få scoret. Men fortsæt, piger. I dominerer, og så skal målet nok komme.

Der blev kæmpet om hver en bold. Foto: Jack Hansen Jyllandmidt TV: Sendt hjem med tenniscifre

Tilsvarende var træner Karsten Christensen fra Kragelund tilfreds med sit hold.

- Jeg har syv spillere med i dag, som kommer fra sjette klasse. Du kan nok se - de fylder ikke meget.

- Piger, jeg synes I gør, hvad I kan. Det er svært mod de store piger, men I skal fortsætte med fokus på Juliane og Helene. De har jo ikke haft en eneste reel chance. Flot.

Hvinningkjær med chance. Foto: Per Lysdahl Jyllandmidt TV: Theas legestue

Stærk angriber
I front har Kragerne Frederikke Pingel, som nettede syv gange i holdets første kamp. Hun er hurtig, fysisk stærk og skudfarlig, men det vidste Skåde udmærket og havde meget kort snor i hende i første halvleg. Frederikke Thomsen og Laura Ambrosius styrede Skåde-forsvaret overbevisende, lige indtil Johanne fra Kragelund helt nede fra egen forsvarszone sendte Pingel af sted i dybden med en fremragende diagonalaflevering.

De to målmagere. Foto: Ekstra Bladet Jyllandmidt TV: I undertal fra kampstart

Første egentlige chance til Krage-topscoreren og 1-0. Og da nu proppen var taget af, så gentog de to kunststykket blot ét minut senere til 2-0. Hvis ikke regn og blæst var som en spand koldt vand i hovedet på Skåde-tøserne, så var kampens 41. minut det. Og de kom ikke tilbage i kampen.

Rønde på bolden. Foto: Mirza Barakovic Jyllandmidt TV: Tog en halvleg hver

Gode på pigesiden
Kragelund har i de seneste tre sæsoner været toneangivende på pigesiden i Jylland Midt, men det er tydeligt, at de mange udskiftninger på holdet, og især den kraftige foryngelse vil betyde, at holdet skal bruge denne sæson til at vænne sig til hinanden, så det kan blive endnu stærkere til næste sæson.

De små piger fra sjette klasse er dygtige og energiske, men endnu ikke stærke nok mod nogle modstandere. Men det kommer, og i denne sæson har de mindst en kamp mere at lære i.

Haldum-Hinnerups piger pressede på efter pausen. Foto: Glenn Dagø Vittrup Jyllandmidt TV: Brugte vinden som våben

1 af 3 Opvarmningen inden kickoff. Foto: Keld Kristensen
2 af 3 Johanne og Frederikke fra Kragelund. Foto: Keld Kristensen
3 af 3 Kragelund klar til start. Foto: Keld Kristensen