TV: 'Kragerne' fløj til kredsfinalen

Lige affære: Selvom Rønde Skole sad på det meste af spillet, lykkedes det Kragelundskolens drenge at score kampens enlige mål 

Kragelundskolens drenge blev ønsket tillykke med sejren efter kampen. (Foto: Thomas Jensen)
Kragelundskolens drenge blev ønsket tillykke med sejren efter kampen. (Foto: Thomas Jensen)

Lad det være sagt med det samme. Fodbold er hårdt og fodbold uretfærdigt, men på denne måde er der balance i tingene. Fodbold er et spil med følelser og et spil, hvor det ikke altid er det hold med flest chancer, som vinder. I stedet er det nok det hold, som kender sin besøgstid, som render med sejren. I dagens kamp var dette tilfældet. De rutinerede krager, hvis hold i sidste sæson nåede til semifinalen i Ekstra Bladet Skolefodbold, kunne helt sikkert trække lidt på denne erfaringer fra denne kampagne til dagens kamp.

Se også: TV: Frahm-ragende

Se også: TV: Se alt video fra 'Kragernes' sejr

Se også: TV: En lettet målscorer

Rammerne var sat til en god og spændende kamp. Allerede inden kampstart havde nogle af eleverne fra Rønde sat et musikanlæg til, således at spillerne kunne varme op til lidt god musik. Med bassen pumpende hårdt fra højtalerne kunne spillerne blive klar til kampen.

Ligeledes var rigtig mange tilskuere mødt op til kampen. Hele den ene sidelinje var fyldt, og bagved det ene mål var der ligeledes en masse tilskuere. Der var nok omkring 150 tilskuere til kampen i dag. Til kampen var ligeledes en veloplagt rutineret dommer, Gunnar Bjerglund, som her ses i gang med at udføre lodtrækning.

Gunnar Bjerglund gør klar til lodtrækning. (Foto: Thomas Jensen)
Gunnar Bjerglund gør klar til lodtrækning. (Foto: Thomas Jensen)

Hør kragernes specielle kampråb:

Begge hold startede energisk, og der var fuld fart i begge ender. Holdene var meget direkte i deres spil, hvor tilbuddene ofte kom igennem gennembrud på kanterne. Inde centralt var det meget sjældent at holdene kunne komme igennem, da begge hold var gode til at lukke ned. Dette kunne blandt tilskrives Røndes Nikolaj Sauer, samt kragernes Nikolaj Weis. Derfor var det faktisk bag forsvaret på kanterne, at holdene kunne finde plads. Rønde var gode til at presse kragerne helt tilbage på banen, hvorefter de kom med gennembrud på kanterne. Oftest var det ved enten Emil Haulrik eller Mads Jacobsen at gennembruddet skete. De var evigt farlige, og der skete en hel del omkring dem. Oppe foran var hurtige Rageef Utha altid farlig og lå hele tiden og lurede omkring offsidelinjen. Han fik kampens første store chance.

Se også: Heftigt brag

Nogle af tilskuerne kunne ikke komme tæt nok på banen. (Foto: Thomas Jensen)
Nogle af tilskuerne kunne ikke komme tæt nok på banen. (Foto: Thomas Jensen)

Se kampfakta her.

Store chancer
Efter 13 minutters spil var det tæt på, at Rageef Utha kunne bringe hjemmeholdet på sejrskurs. Et frispark på egen banehalvdel blev sendt i dybden. Rageef fikserede Mathias Grøn, så bolden røg over Mathias, hvorefter Rageef kunne tage bolden med i løb og fik et frit skud på mål. Men fra 15 meters afstand formåede han at sende bolden på stolpen, selvom han knapt var presset i situationen. Et par minutter senere Andreas Maier tæt på for kragerne, men 0-0 forblev det.

Efter knap 21 minutter troede Rønde, at de havde scoret til 1-0. Men dommerens fløjte var lydt lige i det, at bolden røg i netmaskerne. Mads Jacobsen var kommet over højrekanten, hvorfra han tidligt smed et indlæg indover. Inde i feltet stod Rageef Utha, som havde placeret sig i offside position, som kunne prikke bolden i mål. Men ganske korrekt fløjtede dommeren for offside. Rageef var ikke tilfreds med dette, men han havde næppe noget at brokke sig over i denne situation. Ligeledes må være et erhvervsrisiko når man, som ham, hele tiden ligger på kanten af offside som en anden Inzaghi.

Knap fem minutter senere kom kampens enlige scoring. Det var på en standardsituation, at kragerne bragte sig foran. Der var blevet begået et frispark på en krage, helt ude ved den ene sidelinje. Kragernes Mikkel Hytte var sat til at eksekvere frisparket, som var knap 40-50 meter fra mål. Han sendte et kompetent og farligt indlæg ind over, som lå perfekt anfører Marcus Kruuse. Han kunne sætte pandebrasken på og således gøre det til 0-1.

Marcus Kruuse scorede kampens enlige mål. (Foto: Thomas Jensen)
Marcus Kruuse scorede kampens enlige mål. (Foto: Thomas Jensen)

Jublen kunne således bryde ud, og det følte virkelig som en kæmpe lettelse for Kragelundskolen. I kragernes sidste kamp burde de have ført med 4-0 ved pausen, men i stedet endte de med at skulle i straffespark efter 1-1. Så man kunne godt forstå, at det var en lettelse at komme foran, når de nu ikke havde haft særligt mange chancer i dag.

At Rønde kom bagud med en enkelt pind gjorde egentligt bare, at Rønde kom til at sidde mere på spillet. Indtil dette tidspunkt var kampen meget jævnbyrdig, men herefter stod der Rønde på det hele. Første store tilbud fik de et par minutter senere. Både Rageef Utha og Peter Madsen havde muligheden for at lave en hurtig reducering. Men scoring blev det ikke til.

Holdene kunne derfor gå til pause med stillingen 0-1.

Spændende afslutning
I pausen må der hos Kragelund være blevet snakket om, hvordan man nu bare skulle køre sejren hjem. I de bagerste geledder blev der ikke taget nogen chancer. Dette betød, at når der var en mulighed for det, blev bolden losset langt op, eller ud af banen. De må være have lært lidt om Jose Mourinhos meget omtalte bus, som han plejer at parkere foran målet, for kragerne fik parkeret en bus tilsvarende. Bussen gjorde, hvad den skulle, og der gik ingen mål ind, selvom der var store chancer til Rønde.

Efter 32 minutter var det tæt på, at Rageef kunne assistere til scoring, men desværre kunne han ikke finde en fri medspiller foran målet, hvorfor den store chance løb ud af sandet.

Efter 34 minutter spillede Mads Haulrik Mads Jacobsen fri, men denne formåede at brænde det store tilbud fra blot seks meters afstand til målet. Hvordan var det dog muligt at brænde denne chance? Ærgerligt at det flotte forarbejde fra Haulrik ikke blev behandlet med fortjeneste.

Se den store chance her:

Rønde appellerede kort efter for et straffespark, som ikke blev dømt.

Rønde fortsatte presset, og det var lige ved at bære frugt et par minutter senere. Der var hjørnespark til Rønde i deres højre side. Fra fem meters afstand formåede Nikolaj Sauer ikke at score på det indlæg, som kom indover fra hjørnesparket. Endnu engang må man undre sig, hvordan det er muligt at brænde på så kort afstand af. Det var som om, at bolden ikke ville ind.

I slutfasen fortsatte presset fra Rønde, og de var nødt til at satse mere og mere. Dette betød, at Andreas Maier fik et par gode chancer på nogle dybe bolde for kragerne, men der blev desværre ingen mål af disse anstrengelser.

Kampen endte således med en udesejr til Kragelundsskolen på 0-1 stik imod spil og chancer. Kragerne havde ikke særligt mange store chancer, men de var uhyre farlige og ikke mindst effektive på deres dødbolde. Selvom Rønde spillemæssigt nok var bedre på dagen, fik de ikke ommøbleret deres boldbesiddelse og spilovertag til scoringer. Selvom de måske følte sig snydt af dommeren, kan man blot sande, at hvis man ikke kender sin besøgstid og ikke kan score på de tre 100 procentschancer de har, så har man ikke fortjent at vinde.

Skuffelsen var stor hos Rønde, hvor en enkelt spiller ligger på kunstgræsset i bar ærgrelse. (Foto: Thomas Jensen)
Skuffelsen var stor hos Rønde, hvor en enkelt spiller ligger på kunstgræsset i bar ærgrelse. (Foto: Thomas Jensen)

En spiller, som ikke var skuffet over dagens resultat, var den enlige målscorer Marcus Kruuse. Til dagligt spiller den 15-årige matchvinder i midterforsvaret for Lyseng/AGF i U16 Vestrækken. Men til Ekstra Bladet Skolefodbold er han rykket op på midtbanen. Han er således stærkt medvirkende til, at Kragerne har en stærk defensiv.

Her kan du høre ham udtale sig om kampen i dag samt forhåbningerne for, hvor langt kragerne kan gå:

Kragelundskolen er nu i kredsfinalen, hvor de møder Balleskolen.