TV: Kragerne klarede ærterne

Holdt stand: Fløj videre trods rødt kort

Hjemmeholdet klarede frisag på trods af, at de undervejs var to mand i undertal. Foto: Keld Kristensen
Hjemmeholdet klarede frisag på trods af, at de undervejs var to mand i undertal. Foto: Keld Kristensen

Efter en dramatisk og spændende afslutning vandt Kragelundskolen 'Slaget om Aarhus' med 3-2 over Forældreskolen, men det holdt hårdt. Årsagen var, at holdets anfører og styrmand Sander fik rødt kort midtvejs i anden halvleg for at bruge mund mod dommeren, der netop havde givet ham gult kort for et frispark på kanten af feltet.

Dette oprørte Sander så meget, at hans omtale af dommeren gav ham plads på bænken i resten af kampen. Ydermere havde holdet Jacob F siddende ude efter et tidligere gult kort, så gæsterne fra Forældreskolen var 11 mod ni i små fem minutter, indtil Jacob kom ind igen. Men trods en ihærdig indsats i slutfasen lykkedes det ikke Forældrene at skabe balance, så Kragelundskolen er nu første hold i Jylland midt i semifinalen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Blev den største

Høj kvalitet
Forhånds forventningen om en kamp på et teknisk og spillemæssigt højt niveau blev indfriet. De to hold stod meget fint til hinanden. Vægten lå på et kontrolleret pasningsspil, og det mestrede begge mandskaber fint undtagen i de situationer, hvor den kraftige blæst sendte pludselige vindstød ind over banen.

Forældreskolen havde vinden i ryggen i første halvleg, og det gav dem flere gode løb i dybden på lange stikninger, men afslutningerne tog Markus i hjemmeholdets mål sig fint af. Gæsterne forsøgte at spille sig igennem, men Kragelunds bagerste kæde med Benjamin, Sander, Asger og Jacob F. virker utrolig stærk og forudseende. De lange bolde løb de op, og de markerede farlige Niclas Hvid og Philip Blichfeld fra Forældreskolen tæt.

Samtidig er de garant for Kragelunds varemærke. Nemlig at spille sig ud af vanskelighederne i stedet for at cleare bolden bevidstløst frem ad banen. Her er anfører Sander en meget vigtig brik, som holdet nu kommer til at undvære i næste kamp pga. det røde kort. Og det kan blive kostbart.

Se også: TV: Fiskede efter hattrick

Lige start
Efter en helt lige start de første ti minutter fik Kragelundskolen efter 12 minutter hul på bylden i modvinden. Midtbane-dynamoen Søren tryllede lidt på højrekanten og gik mod baglinien. Hans super indlæg ved bagerste stolpe pandede Lucas Busk i kassen ind bag Carl Schöer, der fejlberegnede indlægget og kom på mellemhånd. Lucas Busk var helt umarkeret og scorede let.

Det gav Kragerne mere ro, og de satte sig på spillet på banens midte, hvor Søren, Lucas, Victor og Mustafa var de stærkeste. Sidstnævnte viste i glimt sine firunderlige tekniske kvaliteter, men i denne kamp blev han ikke rigtig farlig. Forældreskolen var forberedte, og han blev standset, inden han kom frem til feltet. Det medførte blandt andet, at han gik meget langt tilbage på banen ind imellem og overdrev sine driblinger fremad i stedet for at spille sig igennem.

Men Forældreskolen ville også lege med. På et af de sjældnere angreb i halvlegens slutning fik de frispark i venstre side ca. 35 meter fra målet. Her viste anfører Zakarias Winther overlegen sparketeknik ved at udnytte medvinden og sparke bolden ind over hovedet på keeper Markus, der ikke er blandt de højeste i et mål. Han kunne ikke nå op til skuddet, der var så præcist hårdt og velplaceret, at bolden sejlede ind til 1-1.

Det var ikke i overensstemmelse med spilfordelingen på dette tidspunkt, men det var godt for kampen. Stillingen var derfor 1-1 ved pausen.

Se også: TV: Skarpheden manglede

Kopi af mål
Vi var knapt kommet i gang med anden halvleg, før Søren og Lucas kopierede deres sammenspil fra første halvleg. Denne gang fra venstre side hvor alsidige Søren rykkede fri og fandt hovedet på Lucas ved bagerste stolpe. Igen helt umarkeret, fordi han efter eget udsagn 'har så god en boldforståelse', at han vidste, at når spidsangriberen Lyhne løb til forreste stolpe og trak forsvareren med sig, skulle han løbe til bagerste.

- Og det er ikke noget, vi har trænet. Det kommer bare, sagde Lucas.

Det lignede nu en let opgave for hjemmeholdet, der havde vinden med sig og straks satte sig på midtbanen med adskillige gode angreb til følge. Men selvforskyldt meldte problemerne sig, da Jacob F begik et frispark til gult kort efter ca. ti minutter af anden halvleg.

Hjemmeholdet var skarpest på dagen og satte undervejs gæsterne under stort pres. Foto: Keld Kristensen
Hjemmeholdet var skarpest på dagen og satte undervejs gæsterne under stort pres. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: 'Vi skulle have slukket lyset'

Problemerne opstod
Det gav forældrene nye kræfter. I baghovedet sad holdets gyldne comeback mod Søndervangsskolen, hvor 0-2 blev til 5-2 på 20 minutter i sidste runde, så Kragelund blev presset. Og det er i sådanne situationer, de rigtigt gode viser, hvorfor de er gode.

På en hurtig omstilling på højrekanten skabte Fenger selv situationen, der endte med en scoring fra hans fod. Han tog et rush op langs linjen fintede sig fri mod midten, hvorefter han sendte Lyhne i dybden til baglinien. Lyhne kvitterede ved at sende bolden tilbage til Fenger på kanten af det lille felt. Og så førte Kragerne med 3-1.

En klasse kontra simpelthen i undertal 10 mod 11.

Men det skulle blive værre. Med ca. et kvarter tilbage så Sander rødt. Det betød, at store stærke Lyhne blev trukket tilbage i midterforsvaret, hvor hjemmeholdet i ca. fem minutter skulle spille ni mod 11.

Forældrene kløede på det bedste, de havde lært men uden held. Der blev knoklet og kæmpet, og alle gik ind i duellerne for fuld kraft. Det medførte, at hele to mand måtte hjælpes ud efter at have knaldet hovedet sammen med en modstander.

Forældreskolens opspil blev dog mere febrilsk og usammenhængende, og vi skulle helt hen til to minutter før tid, før anfører Zakarias Winther igen viste overlegen sparketeknik og knaldede bolden ind fra 30 meter til slutresultatet 3-2 til Kragelundskolen. Der var ikke tid nok til at få udlignet.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Kragelundskolen - Forældreskolen i Århus, 3-2

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Lucas Busk, Kragelundskolen
Konrad Riber, Forældreksolen i Århus

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Frederik Klitgaard, Forældreskolen i Århus


Dermed klarede Kragelundskolen ærterne, og de er derfor videre til femte runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se også: Leverede varen

Hør hvad Lucas Busk sagde efter kampen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen