TV: 'Kragerne' sikkert videre

Semifinalister: Sikkert videre i turneringen, på trods af ineffektivitet

Drengene fra sidste års super-skole, Kragelundskolen, er videre i dette års turnering. (Foto: Per Lysdahl)
Drengene fra sidste års super-skole, Kragelundskolen, er videre i dette års turnering. (Foto: Per Lysdahl)

Begge dagens hold, Kragelundskolen og Gyvelhøjskolen, var ramt af skader på nøglespillere før dagens kamp i tredje runde.Hjemmeholdet måtte lade Magnus Andersen tage plads på bænken på grund af en brækket arm.

— Jeg er først klar om tre uger, men jeg er ikke nervøs for, at holdet klarer sig igennem så langt, lød det optimistisk under kampen fra den uheldige spiller.

Magnus Andersen måtte se til fra bænken. (Foto: Per Lysdahl)
Magnus Andersen måtte se til fra bænken. (Foto: Per Lysdahl)
 

Se kampfakta her

Gyvelhøjskolen måtte undvære sin faste keeper, Rasmus Horup, der til daglig spiller elite i AC Horsens, og er inde i talentudvikling på DBU-plan. Han døjede med en mindre skade.

Kan succesholdet gentage successen?
Kragelundskolen nåede semifinalen i sidste års turnering. Med en del gengangere på holdet i år, minder holdet på flere måder om succesholdet fra sidste år. Gode individualister, en spillestil 4-2-3-1 og en spilforståelse, som måske også i år kan bære langt.

Se også: Kvartfinalist: Kragelundskolen (piger)

Se også: Semifinalist: Kragelundskolen (drenge)

— Vi mangler måske lidt bredde, men de fire bagspillere er på højde med sidste års, fortalte træner Brian.

Kragerne har blandt andet stadig profiler som Andreas Maier, Holger Weng , Thomas Uhrskov og Mikkel Hytte på holdet igen i år. De må til gengæld klare sig uden 'Batman' fra sidste år.

Se også: TV: 'Batman' savner bolden

Se også: ZOOM: Dybbøl-Skolen - Kragelundskolen

Også skolens piger nåede langt i turneringen sidste år. De nåede kvartfinalen, hvor de tabte til turneringens senere vindere. Kragelundskolen er derfor en af de skoler, som kæmper for at være Danmarks bedste i skolefodbold-regi.

Se også: TV: 'Plæneklipperen' som Kragedræber

Se også: TV: Sofie sled og slæbte

Sandt bombardement
Det skulle hurtigt vise sig, at hjemmeholdet var for stor en mundfuld for Gyvelhøj. Fra starten satte kragerne Gyvelhøj under et stort pres, godt anført af Marcus Kruuse, Nikolaj Weis og Anders Helbo. Fremme havde de to farlige folk i Holger Weng og Andreas Maier.

Gyvelhøj havde nok i at forsvare sig, og det gjorde de dygtigt anført af Asger Poulsen, Thomas Rask, Anders Elly og Tobias Vestergaard. Trods dominansen skulle vi helt hen til 25. minut før Holger Weng på et flot hovedstød gjorde det til 1-0. På én af de få chancer Gyvelhøj kom til i kampen, kunne Anders Elly have bragt balance i regnskabet kort tid efter, da han opsnappede en sløset tilbagelægning, men helt fri med målmand Johannes Frahm, sendte han bolden uden om målet.

Se også: TV: Forsvarskrumtappen lukkede 'Kragerne' ned

Se også: TV: Trist farvel til veteranen

Anden halvleg udviklede sig til et sandt bombardement af gæsternes mål. Allerede efter få minutter gjorde Anders Maier det til 2-0, og da Marcus Kruuse midt i halvlegen øgede til 3-0, var kampen afgjort.

Det kunne nemt være blevet til både seks og syv mål, men enten var det stolpe ud, eller også klarede reservemålmanden Rasmus Stampe godt for sig. Det endte med flugtskydning  uden pression.

Reservemålmanden Rasmus Stampåe gjorde det rigtig godt. (Foto: Per Lysdahl)
Reservemålmanden Rasmus Stampåe gjorde det rigtig godt. (Foto: Per Lysdahl)
 

Men Kragerne er klar til at jagte sidste års successer i Ekstra Bladet Skolefodbold.

1 af 3 Træner Henrik, Gyvelhøjskolen. (Foto: Per Lysdahl)
2 af 3 Træner Brian, Kragelundskolen. (Foto: Per Lysdahl)
3 af 3 Drengene fra sidste års super-skole, Kragelundskolen, er videre i dette års turnering. (Foto: Per Lysdahl)