TV: Leverede en ordentlig lussing

Stor sejr: Pigerne fra hjemmeholdet hamrede mål ind på stribe

Pigerne fra Bakkeskolen kunne fejre en solid sejr. Foto: Per Lysdahl
Pigerne fra Bakkeskolen kunne fejre en solid sejr. Foto: Per Lysdahl

De to anførere fra Bakkeskolen og Bavnehøj Skole var begge optimister inden kampen på deres holds vegne. De havde begge spået en resultatmæssig lige kamp, men hvor de dog begge tog grueligt fejl.

Hør fra de to her:

Se kampfakta her.

TV: De undertippede løb med sejren

Hjemmeholdet tog teten
På et punkt kunne gæsterne fra Bavnehøj matche hjemmeholdet, og det var på fysikken, men det kom aldrig til at spille nogen rolle.

Fysikken var ellers til gæsternes fordel. Foto: Per Lysdahl
Fysikken var ellers til gæsternes fordel. Foto: Per Lysdahl

De små vævre spillere fra Bakkeskolen løb rundt med modstanderne, og de boltrede sig fra første sekund. Gæsterne parkerede spillerne på sidste tredjedel af banen og forsøgte efter bedste evne at losse bolden ud af kommunen, men heller ikke dette lykkedes særlig godt.

Inden pausen havde Bakkeskolen gjort det til 5-0, og det var kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

Se et af de mange mål her:

TV: Comeback næsten en realitet

Faldt helt sammen
Bavnehøj-pigerne skal roses for at kæmpe i første halvleg, men i anden halvleg faldt de fuldstændig sammen, og målene raslede ind. Det var ren overlevelse, og i hele kampen kom gæsterne kun i nærheden af modstandernes mål to gange. Josefine i hjemmeholdets mål kunne godt have fået en fridag i dag.

Da dommeren endelig fløjtede af stod der 16-0 på måltavlen, og så skal det endda bemærkes at med lidt mere koncentration i afslutningerne, kunne det sagtens havde være dobbelt op. 

Hvad Bakkeskolen kan drive det til i årets turnering er vanskeligt at vurdere, men når modstanderne bliver af en lidt anden kaliber, skal effektiviteten i afslutningerne være skarpere.

Trods afklapsningen var humøret ikke gået af fløjten hos Bavnehøj-pigerne. De tog det hele med et smil og den oplevelse, det nu engang var.