TV: Lige løjer

Stor respekt for modstanderen: Ingen af holdene ville give sig, så de måtte afgøre opgøret i en straffesparkskonkurrence

Kampen måtte afgøres på straffespark. (Foto: Jørgen Christensen)
Kampen måtte afgøres på straffespark. (Foto: Jørgen Christensen)

Drengene fra Bankagerskolen tog imod Østerhåbskolens drenge.

Kampen startede i et diset og tåget vejr.

De to hold lagde ud med forsigtigt og defensivt spil. De ville tydeligvis ikke blotte sig bagude og med to gode forsvar var der få farlige afslutninger til følge.

De kendte simpelthen hinanden for godt og havde stor respekt for hinandens spil.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Amok i anden halvleg

Der var mange dueller i opgøret. (Foto: Jørgen Christensen)
Der var mange dueller i opgøret. (Foto: Jørgen Christensen)
 

Rodet start
Det blev i første halvleg en lidt rodet og usammenhængende forestilling, hvor ingen ville blotte sig og med mange fejlafleveringer til følge.

Begge hold kæmpede bravt om herredømmet over midtbanen uden dog at finde nogen vinder.

Der var ikke mange afsluttende forsøg, der endte indenfor målrammen.

Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Jørgen Christensen)
Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Jørgen Christensen)
 

Måske var Bankagerskolens drenge en smule farligere i deres forsøg på at få en scoring.

De havde også lidt overtal spilfordeling, men ellers må man sige, at holdenes styrke og teknik matchede hinanden godt.

Deres indbyrdes kendskab og respekt til hinanden gjorde kampen en smule kedelig, men trods alt godt spil ind imellem af begge hold.

Vi skulle helt frem til 22 minut, hvor Østerhåbskolen fik tildelt et hjørnespark, som Benjamin Nielsen tog.

Det landede i målfeltet umiddelbart foran målet, hvor Arton Sadriu i klumpspil var heldig at få foden på og score for sit hold Østerhåbskolen til 0-1, som blev resultatet ved pausen.

Spændende afslutning
Bankagerskolens drenge kom ud til anden halvleg som skudt ud af en kanon.

De havde tydeligvis fået et kraftig peptalk om at gøre tingene bedre.

Der gik ikke mere end tre minutter, før der blev udlignet.

Efter et massivt pres på Østerhåbskolens banehalvdel fik Mads Knudsen bolden i højre side og lagde den ind over.

Lidt udenfor feltet modtog Oliver Christensen den.

Der var mange chancer i opgøret. (Foto: Jørgen Christensen)
Der var mange chancer i opgøret. (Foto: Jørgen Christensen)
 

Han tæmmede den med brystet og knaldede den ind med venstrebenet og placerede den i fjerneste hjørne af målet uden chance for Østerhåbskolens keeper Nicklas Lazanos rækkevidde. Så stod det 1-1.

Se også: TV: Tæt affære

Det gav Bankagers drenge blod på tanden om at score yderligere.

De rykkede yderligere frem på banen og kom da også til flere gode forsøg blandt andet, da Oliver Christensen igen fyrede kanonen af 20 meter ude og Østerhåbskolens keeper lige akkurat fik fingerspidserne på og afværgede.

Kampen endte dog 1-1 i den ordinære tid.

I straffesparkskonkurrencen klarede førnævnte Østerhåbskolens keeper Nicklas Lazano to af de fem straffespark.

Østerhåbskolen vandt dermed kampen 4-3.