TV: Løb solen sort

Bindeled: Sille Jensen var både med fremme og tilbage

Sille Jensen leverede en fin præstation i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Sille Jensen leverede en fin præstation i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Efter kredsfinalen mellem Kjellerup Skole og Tungelundskolen, der sluttede med en hjemmesejr på 1-0, fangede Ekstra Bladets udsendte Sille Jensen fra Kjellerup Skole.

- Det var en rigtig tæt kamp, og begge hold var rigtig gode, udtalte Sille om kampens forløb.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Det sikre dige

Stor boldbesiddelse
Sille var bindeleddet på hjemmeholdets midtbane og skulle yde en indsats både i det defensive arbejde og samtidig være med fremme i den offensive del.

Det medførte, at Sille kom til at løbe meget og var meget i boldbesiddelse.

- Vi havde bolden meget og fik den over på deres banehalvdel, fortsatte Sille sin analyse af kampen.

Forsvarsmæssigt klarede hjemmeholdet frisag. Julie Gelardi fra gæsternes hold havde et godt forsøg, der ramte hjemmeholdets overligger. Det var det nærmeste, udeholdet kom til en scoring.

Julie Gelardi har været en vigtig spiller i sæsonen for gæsterne. Foto: Henrik Schou
Julie Gelardi har været en vigtig spiller i sæsonen for gæsterne. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Kjellerup Skole - Tungelundskolen

Holdt modstanderen tilbage
Den hurtige fløj på højre kant, Emilie Bruun hos gæsterne, blev der passet godt på.

- Hvis vi ser, der er nogle, der løber meget, vil vi helst have en mand på hende, var Silles kommentar til den forsvarsmæssige indstilling.

Det betød, at det var meget få gange, at udeholdet kom frem til egentlige målchancer. Sille var meget opmærksom på de defensive pligter og fik lukket godt af for udeholdets midtbanestrateg Julie Gelardi.

- De har nogle rigtig gode spillere, så vi skulle være tæt på dem hele tiden, fortalte Sille efterfølgende.

- Samtidig fik vi et rigtig godt mål i anden halvleg.

Stor jubel ved kampens eneste mål. Foto: Henrik Schou
Stor jubel ved kampens eneste mål. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Fighter: Vi kommer tilbage næste år

Tror på finalen
Hjemmeholdet ser frem til forårets kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold, og deres forberedelse til kvartfinalen er ifølge Sille klar.

- Vi skal gøre det, vi plejer og helst lidt bedre, så står vi som deltager i finalen af Ekstra Bladet Skolefodbold, var de afsluttende ord fra Sille.

De fleste af spillerne hos hjemmeholdet kan næste år igen deltage i Ekstra Bladet Skolefodbold, så det bliver spændende om holdet igen når frem til en kredsfinale i Jylland midt og når målet med den store landsdækkende finale.

Se Kjellerups tilskuere juble over sejren:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Kjellerup Skole - Tungelundskolen, 1-0

Målscorer:

1-0: Signe Døssing (51.)

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen