TV: Løsningen kom på straffe

Dominans gav ikke udsalg: Pigerne spillede lige op og måtte afgøre sagen på straffe

Pigerne måtte finde en afgørelse i en straffesparkskonkurrence. (Foto: Per Lysdahl)
Pigerne måtte finde en afgørelse i en straffesparkskonkurrence. (Foto: Per Lysdahl)

Pigerne fra Løsning Skole tog imod Parkvejens Skole, og hjemmeholdet kunne med en sejr i deres første kamp i dag, skaffe sig adgang til 4. runde i årets turnering. Forklaringen gik på, at holdet var oversidder i 1. runde, modstanderen i 2. runde kunne ikke stille hold, så derfor kunne denne 3. runde kamp skaffe holdet i 4. runde forudsat en sejr.

Parkvejens Skole var stærkt svækket til dagens kamp. Holdets topscorer Cecilie Bjørnholdt, som scorede seks mål i sidste kamp, var skadet.

— Cecilie ville gerne have været med i dag, men hendes træner i klubben, hvor hun spiller til daglig, havde nedlagt forbud mod hendes deltagelse i dagens kamp, forklarede holdets træner Lene før kampen.

Se kampfakta her.

Se også: Presset i bund

Der var stærk opbakning til hjemmeholdet. (Foto: Per Lysdahl)
Der var stærk opbakning til hjemmeholdet. (Foto: Per Lysdahl)
 

Tydeligt savn
Savnet af Cecilie var mærkbart. Offensivt havde gæsterne ikke meget at byde på, så man måtte sætte sin lid til, at forsvaret kunne klare ærterne.

 I starten virkede det hele nervøst og usammenhængende, men efterhånden blev spillet bedre, med hjemmeholdet som de dominerende. Målchancer blev det også til. De bedste til hjemmeholdets Lærke Hjerresen.

Gæsterne kom lidt længere frem på banen og i det 27. min. begik hjemmeholdets Jennifer Kækel et lidt kluntet straffespark, som Ammal Mume hamrede i nettet til 1-0 til gæsterne, hvilket forblev pausestillingen.

Spændende til det sidste
I anden halvleg var der kun ét hold på banen, nemlig hjemmeholdet. Hvad træner Rie havde sagt til sine spillere i pausen skal være usagt, men fra starten satte de sig på kampen, men så skete det uventede. En lang aflevering dumpede ned foran Parkvejens Sofie Fogh, der kun havde målmand Carine Flindt at passere, men det endte med et rigtig kludespark forbi mål.

Den forskrækkelse satte yderligere fut i hjemmeholdet, og det blev en belejring af gæsternes mål med chancer til både tre og fire mål, men enten gik bolden over mål, eller også klarede Line Holm i gæsternes mål godt for sig.

Uheldige Jennifer Kækel blev i sidste ende helten. (Foto: Per Lysdahl)
Uheldige Jennifer Kækel blev i sidste ende helten. (Foto: Per Lysdahl)
 

Men så kom løsningen fire minutter før tid, da 'uheldige' Jennifer Kækel blev helt og sendte en rigtig tåhyler i nettet til udligning 1-1.

Vi skulle ud i straffesparkskonkurrence for at finde en vinder. Her gik gæsterne helt kolde.

Et mål på fem spark kunne ikke række til sejr, og hjemmeholdet kunne trække sig ud af kampen med resultatet 3-2.