TV: Lukkede ned for målhelt

Defensiven slog offensiven: Gæsterne har endnu ikke lukket mål ind

Begge hold kæmpede med næb og kløer. Foto: Kent Jensen
Begge hold kæmpede med næb og kløer. Foto: Kent Jensen

Jo færre hold, der er tilbage i Ekstra Bladet Skolefodbold, jo bedre bliver de resterende hold. Dermed bliver det oftere meget velspillede og mere jævnbyrdige fodboldkampe.

Det var mandagens kamp på et blæsende Ryomgaard Stadion mellem Marienhoffskolen og Trekløverskolen, Kjellerup i 5. runde et tydeligt eksempel på.

Hjemmeholdet fra Marienhoffskolen havde inden kampen kun lukket ét mål ind og havde en flot målscore på hele 42-1. Det vidnede ikke kun om et stærkt forsvar, men også om et særdeles målfarligt hold fra Djursland.

Udeholdet kunne inden kampen fremvise et endnu flottere regnskab, hvis man ser på på det forsvarsmæssige. Holdet havde i de foregående kampe lukket helt af for modstanderne, og der var endnu ikke scoret imod det stærke og meget kompakte hold fra Kjellerup.

Se kampfakta her.

Se også: Få styr på foråret

 

Gæsterne startede bedst
Som det tydede på, så kunne man inden kampen forvente en lige kamp med få mål på grund af de to gode forsvar. Hjemmeholdets imponerende statistik med et gennemsnit på over 10 mål pr. kamp kunne dog måske lave om på dette.

Samtidig havde hjemmeholdet topscorerlistens nummer to i Theresa Præst i deres startopstilling, der inden kampen havde scoret 16 mål.

Kampen startede med en anelse usikkerhed og nervøsitet fra begge mandskaber. Den meget stærke vind på tværs af banen gjorde det bestemt heller ikke lettere for de to hold at spille poleret drømmefodbold.

Dog var det Trekløverskolen, Kjellerup der i startfasen var mest øjnefaldne og direkte i deres spil. Med de to brølstærke og velspillende midtbanegeneraler i form af Signe Døssing og Laura Valbjørn stod strategisk godt placeret midt på banen, hvor det meste af spillet foregik. De blev dog aldrig helt farlige.

Det var også udeholdet, der kom til de første afslutninger i kampen.

Foran i angrebet havde gæsterne den lille men fighterivrige og meget boldsikre Stine Jensen og holdets farlige topscorer Emma Stenholdt.

Stine var klart den, der viste mest de første 30 minutter. Hun var hele første halvlegs bedste offensive spiller. Hun var hele tiden i bevægelse og havde nærmest ingen boldtab. Emma kommer vi i den grad tilbage til.

Der var flere hårde nærkampe. Foto: Kent Jensen
Der var flere hårde nærkampe. Foto: Kent Jensen
 
Se også: TV: Favoritter leverede

Meget lige halvleg
Kampens første nærgående forsøg kom efter otte minutters spil. Det var hjemmeholdet, der var tæt på at score.

Men i den anden ende var gæsterne pludselig tæt på at komme foran. En tilfældig tilbagelægning trillede ud til hjørnespark kun 30 cm fra den ene opstander. Chancen opstod egentlig på en lille misforståelse imellem hjemmeholdets utrolig stærke keeper Mia Andersen og den endnu stærkere forsvarskæde med suveræne Terese Gudumlund og stabile Ella Andersen som dynamoer. 

Efter de første 15 minutter var kampen helt lige.

Udeholdet havde dog uden de helt store afslutninger været små fem procent  bedre end hjemmeholdet. De spillede ikke deres bedste kamp.

Netop en af holdets styrker var farligheden ved deres hurtige kombinationsspil, og det udnyttede de alt for sjældent.

Men første gang i kampen de fik mulighed og lov til det, så var det også lige ved at blive meget farligt.

Amanda Poulsen var sammen med anfører Terese Gudumlund Marienhoffskolens bedste i kampen. Hun lykkedes med et par spilkombinationer, og et par meter udenfor feltet endte bolden ved topscorer Theresa Præst. Andre hold har tidligere oplevet, at hun sparker godt med begge ben.

Første halvlegs bedste forsøg blev sendt afsted med Theresas venstre fod. Bolden havde kurs mod fjerneste stolpe, men gik en meters penge ved siden af vikarierende keeper Sille Østergaards mål. 

Resten af første halvleg foregik med meget spil midt på banen. Ingen af de to stærke mandskaber kom nærmere en scoring.

Se også: TV: Søstre brillerede igen

Gæsterne kom bedst ud
Begge hold havde tydeligvis haft godt af en pause.

Hjemmeholdets spillere stod hurtigt på banen efter pausen, og de var klar til anden halvleg. Spillerne stod inde på den kolde bane, næsten 90 sekunder før dommeren overhovedet havde fløjtet op.

Det var ret tydeligt, at gæsterne hurtigt så ud til, at de havde modtaget og forstået den gameplan, som deres trænere havde fremlagt for holdet i pausen.

Allerede efter knap to minutters spil kom den første afslutning fra udeholdet. En af banens bedste spillere i Matilde Nielsen vandt en nærkamp og spillede derefter bolden perfekt frem til en medspiller, der fik afsluttet.

Det var en lille forvarsel til hjemmeholdet.

Et par minutter efter førte Stine Jensen bolden frem i højre side. En hurtig stopfinte gav hende plads og mulighed for at spille angrebskollega Emma Stenholdt fuldstændig fri, og det gjorde hun helt perfekt.

Der var spillet 35 minutter, og kampens største og bedste scoringsmulighed lå for fødderne af topscoreren. Men hun overplacerede den store mulighed, og bolden drønede forbi stolpen.

Gæsterne stod meget kompakt i forsvaret. Foto: Kent Jensen
Gæsterne stod meget kompakt i forsvaret. Foto: Kent Jensen

Se også: Snød gammel fjende

Så kom afgørelsen
Marienhoffskolen så lidt rystet ud. De havde ikke tidligere været under så stort pres.

De havde haft relativt store sejre inden denne kamp, og måske var det det, der blev afgørende. Trekløverskolen, Kjellerup havde nemlig haft tætte kampe, hvor de skulle kæmpe hårdt for at vinde.

Samtidig havde udeholdet en meget stærk bagkæde, der indeholdt kampens to bedste spillere i Matilde Øster og Kathrine Jellesmark.

I kampens 39. minut kom afgørelsen på kampen. Udeholdet scorede nemlig kampens eneste og afgørende mål i dette utrolig jævnbyrdige opgør.

Målet blev scoret af Emma Stenholdt, og det var en smuk perle.

Hun formåede hele kampen igennem at være på det rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. En værdifuld og fantastisk egenskab at være i besiddelse af som angriber.

En løs bold blev spillet frem fra Trekløverskolens midtbane. Den endte i tomrummet imellem det kompakte hjemmeforsvar, og keeper Mia Andersen stod langt ude fra sit mål og nåede ikke at gribe ind. Så en ægte angriber som Emma Stenholdt slog til med en flot førstegangsberøring. Hun lobbede bolden smukt i nettet til 1-0 til Trekløverskolen, Kjellerup. 

Se værternes største mulighed for en udligning her:

Se også: Sæsonens første målfest

Femte clean sheet
Det vækkede Marinhoffskolens piger. De viste mere tænder de sidste ti minutter af kampen, end de havde gjort de første 40-50 minutter.

En mulighed ni minutter før slutfløjt fra kort afstand blev afsluttet langs jorden. Kun en super hurtig fodparade fra Sille Jensen var årsag til, at Trekløverskolen, Kjellerup holdt deres femte clean sheet i træk.

Holdets kompakthed, fantastiske stabilitet og det høje niveau, som de specielt deffensivt indtil nu har vist, bragte dem fortjent videre til en af kredssemifinalerne i Jylland Midt. Her møder de Skovbyskolen.

Det betyder også, at Theresa Præst ikke længere har mulighed for at score flere mål. Hun er lige nu nummer to på pigernes topscorerliste med 16 mål.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Marienhoffskolen - Trekløverskolen, Kjellerup, 0-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Amanda Poulsen, Marienhoffskolen
Kathrine Aaby, Trekløverskolen, Kjellerup

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Hannah Stuart, Marienhoffskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen