TV: Lynstart var nok

Effektivt: Var skarpest på dagen

Hjemmeholdet anført af Vladimir Bountovski var det stærkeste mandskab på banen. Foto: Henning Hansen
Hjemmeholdet anført af Vladimir Bountovski var det stærkeste mandskab på banen. Foto: Henning Hansen

Drengene fra Parkvejens Skole skulle på hjemmebane op imod drengene fra Gylling Efterskole, og her skulle hjemmeholdet vise sig at være de stærkeste.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Kendte ikke sin besøgstid

Værterne dominerede
Der skulle kun gå fem minutter, før Parkvejens Skole bragte sig i front. Efter flot opspil i højre side blev bolden sendt indover, og smart blev bolden styret videre med hælen af Joidi Aldibo, og den endte hos Mathias Kruse, der satte bolden sikkert i mål.

Denne scoring sikrede ro for Parkvejens Skole, og de styrede meget af spillet gennem det meste af første halvleg. Sidst i halvlegen tog en indtil da noget anonym Vladimir Bountovski bolden til sig omkring midten af banen, og da han slap den, var det for at sparke den sikkert i mål.

Inden da har han snoet og driblet sig vej gennem noget af Gylling Efterskoles midtbane for også at runde forsvaret inden sin scoring. Minuttet efter var Vladimir igen på spil, men denne gang blev han taklet i sidste øjeblik af en velspillende Nicolas Tønder i forsvaret.

Se også: Op ad bakke for gæsterne

Billedet det samme
Anden halvleg blev igangsat med endnu en Vladimir-afslutning, men denne gang var sigtekornet ikke indstillet helt rigtigt, og skuddet gik tæt forbi Mads Bomholt i Gylling-målet, der også fik fidusbamsen for at holde gæsterne inde i kampen helt til slut.

Der skulle tre hjørnespark til for igen at skabe ændringer på måltavlen. Først fik Gylling et mål, da Martin Skipper snittede bolden ind bag en overrasket Christian Høgh, men kort før tid blev kampen lukket efter endnu et hjørnespark. Denne gang var det Parkvejens Skole der fik mål ud af indsatsen.

Albert Nyholm var med fremme, og på forunderlig vis fik han sat bolden i kassen. Det tredje hjørnespark tilfaldt Gylling kort før tid, og denne gang måtte Albert redde sit hold på selve målstregen, således at Parkvejens Skole kunne tage sig en fortjent 3-1-sejr.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Parkvejens Skole - Gylling Efterskole, 3-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Vladimir Bountovski, Parkvejens Skole
Mads Bomholt, Gylling Efterskole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Holger Kiplev, Gylling Efterskole


Se også: TV: Sendt ud i mørket

Se Parkvejens Skole score et af sine mål fra opgøret mod Gylling Efterskole:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere