Annonce:
Annonce:

TV: Målscorer: Vi har et godt hold

Klar: Værterne sikrede sig en plads i kredsfinalen

Victor Frost og holdkammeraterne fra Gyvelhøjskolen erobrede banen, da de mødte drengene fra Auning Skole. Foto: Keld Kristensen
Victor Frost og holdkammeraterne fra Gyvelhøjskolen erobrede banen, da de mødte drengene fra Auning Skole. Foto: Keld Kristensen
Annonce:

Drengene fra Gyvelhøjskolen skulle være værter, da de skulle møde drengene fra Auning Skole i dette opgør.

Hjemmeholdet havde spillet fem kampe. Deres seneste blev til en 4-2-sejr mod Forældreskolen i Århus. Udeholdet havde også spillet fem kampe. I deres seneste kamp hev de en 3-0-sejr hjem over Skovvangskolen, Hammel.

Tre kvarter før kampstart var begge hold i gang med intens opvarmning til dette opgør. De skulle kæmpe om en plads i kredsfinalen i Jylland Midt. De to hold havde ikke mødt hinanden før. Men det var to hold, der var fyldt med selvtillid, som troppede op.

De havde begge drømmen om og troen på at vinde den eftertragtede plads i kredsfinalen.

- Nej, jeg tror, vi vinder, sagde hjemmeholdets anfører Jonas Werge før kampen.

Annonce:

- Vi har et godt hold, og vi har forsøgt at være positive og fokusere på vores eget spil. Men vi ved selvfølgelig godt, at de har nogle skarpe profiler, vi skal holde øje med, tilføjede han.

- Ja, og vi har talt meget om at være klar hele tiden, supplerede keeper Adi Saric.

- Så vi ikke bliver taget på sengen igen som sidste gang. Vi skal være klar på alle standardsituationer og ikke tillade dem at få nogle lette mål, lød det.

Se kampfakta her.

TV: Angriber: Vi kørte dem over

Høj standard
Det var selvsikre drenge, der havde noget at byde ind med, der duellerede under kampen. På det tekniske plan var niveauet meget højt.Boldsikkerheden og pasningerne sad lige fra starten hos begge hold, men der var forskel på måden, holdene lagde spillet an på.

Annonce:

Gæsterne havde kun lukket to mål ind før dette opgør, hvilket tydeligt forklaredes, da spillerne trådte op. Selv om holdet har stærke boldspillere på midten, så var vægten lagt på forsvaret foran eget mål. Ofte med fem mand i bagerste kæde. Herfra blev bolden, når den blev erobret, sendt langt og præcist over midtbanen frem i forreste række til lynhurtige Rasmus Jensen eller Lasse Katholm, der begge var en alvorlig trussel kampen igennem.

Værterne spillede derimod særdeles meget over midten gennem trioen Martin Pedersen, Christopher Nielsen og Mads Thøgersen. De var godt suppleret af kanterne Victor Frost og Marcus Bach. Alle med blik for at sende anfører og topscorer Jonas Werge i spil i front.

Kendetegnende igen i kampen, at de relativt små midtbanespillere hos hjemmeholdet udnyttede deres fine teknik og særdeles gode spilforståelse til at skabe et overtag.

Hør, hvad gæsternes midterforsvarsspiller Jonas Poulsen sagde før kampen:


TV: Manglede kynisme

Annonce:

Dagens tema: Fejl i afspillet
De to hold har gode og stærke angribere. Og så var det klart, at forsvarsspillerne kom meget i fokus. Vi blev vidner til en kamp, der konstant bølgede frem og tilbage med nye chancer og muligheder hele tiden på skift. Med det massive offensive tryk der blev lagt, var det også klart, at basis var lagt for, at enkeltfejl i forsvarsspillet kunne blive afgørende for udfaldet.

Det blev værterne, der kom foran 1-0 på en tilfældig bold, der ikke blev sparket præcist nok væk i modstandernes forsvar. Men i stedet blev der blokeret af Martin Pedersen til en direkte medløbsaflevering til Victor Frost, der huggede bolden ind ved fjerneste stolpe. Ikke et udtryk for et gennemkomponeret angreb, men det virkede meget tilfældigt.

Det var dog hjemmeholdet, der havde flest chancer i resten af første halvleg. Men faktisk var udeholdet hyperfarlige på deres hurtige kontraer i flere situationer, hvor værterne må takke tårnhøje og kolossalt sikre keeper Adi Saric for, at man holdt nullet ved pausen.

Sådan spilles kredsfinalerne

Første comeback
Det lå i luften fra start, at begge hold ville få scoret. Gæsterne havde spillet en rigtig fin halvleg. Men de var uheldigvis kommet bagud, og det skulle ændres fra anden halvlegs start.

Annonce:

På fire gyldne minutter lykkedes det holdet ikke blot at udligne men også at komme foran 2-1. Igen var det på forsvarsfejl, at chancerne opstod, og igen var de skarpe angribere klar.

Udeholdets Rasmus Jensen blev spillet fri foran mål på noget, der mindede temmelig meget om hjemmeholdets føringsmål. En fejlaflevering blev opsnappet og straks vekslet til den direkte målchance, som Rasmus udnyttede. Det var lidt voveligt, men han lobbede bolden over to-meter-keeperen Adi Saric, der ellers havde domineret de højere luftlag fuldstændig.

Og blot fire minutter senere gjorde anfører Lasse Katholm det til 2-1, da han selv pillede bolden fra Casper Hansen, rykkede mod mål og passerede Saric med et fladt skud.

- Ja, vi faldt i søvn i starten af anden halvleg, forklarede Jonas Werge efter kampen.

- Jeg tror, vi regnede med sejren for sikkert. Men 2-1-scoringen og vores eget straffespark umiddelbart efter blev en slags kick-starter for os. Derfra kørte vi kampen sikkert hjem, tilføjede han.

Anføreren Lasse Katholm fra Auning Skole gjorde sit bedste. Foto: Keld Kristensen
Anføreren Lasse Katholm fra Auning Skole gjorde sit bedste. Foto: Keld Kristensen

Havde hele pakken

Annonce:

Bagud i et minut
Gæsterne nåede kun af være i front i et minut, før udligningen faldt. Målmand Søren Hougård fældede Jonas Werge i et gennembrud, og Christopher Nielsen udlignede til 2-2 usvigeligt sikkert. Det var faktisk første gang i kampen, det påpasselige ude-forsvar ikke fik fat i Jonas Werge, men det kendetegner en god angriber, at han hele kampen var på rette sted og udnyttede chancen, når den kom. Og det gjorde Jonas.

Endnu et kvarter var gået, og kampen levede så sandelig. Udeholdet fortsatte ufortrødent, men alle deres forsøg blev afværget. Keeper Adi Saric viste virkelig at være 'herre i eget hus'.

Med blot ti minutter igen fik gæsternes Rasmus Krause gult kort, og det efterfølgende frispark headede Jonas Werge ind til 3-2 til hjemmeholdet. Ingen forsvarsspillere kunne nå op til Jonas, der dygtigt styrede bolden ind ved højre stolpe.

Ti mod elleve i resten af kampen var for svære odds for gæsterne, der trykkede på. Men blot kunne konstatere, at det gav værterne nogle fine kontraer. Og på en af dem sendte kampens helt Victor sit andet mål i kassen på en retur fra keeper Søren Hougaard, der ikke kunne holde en afslutning fra Rasmus Foged. Gæsternes forsvar kunne ikke bestemme sig for, hvem der skulle tackle, og det gav Rasmus frit skud på mål.

Annonce:

4-2 til hjemmeholdet sikrede drengene en sejr. Dette hold har potentiale til mere. Holdet er bredt og godt besat på alle pladser, og spilforståelsen og kombinationsspillet er helt i top. Topscorer Jonas Werge er hyperfarlig, fordi han både er stor og stærk, men han har også målnæse og frem for alt kan indgå i kombinationerne med de vævre midtbanefolk. Og så forstår spillerne at spille i dybden og sætte kanterne op, så de kunne åbne selv det kompakte forsvar hos modstanderne.

Se Jonas Werge score på hovedstød her:

KAMPFAKTA:

Resultat:

Gyvelhøjskolen - Auning Skole, 4-2

 

Prisvindere:
Fidusbamser:           

Victor Frost, Gyvelhøjskolen

Jeppe Pedersen, Auning Skole

 

Fairplay-håndklæde:

Jonas Poulsen, Auning Skole

TV: Flot hattrick lukkede kampen

Relative svaghed
Trods en klassemålmand i Adi Saric med et vingefang så stort som målfeltet, og på trods hurtige og boldsikre forsvarsspillere så har værterne lukket ti mål ind indtil videre. Hovedparten har været fordi, spillerne har en tendens til at falde ud i perioder. Men de mangler også lidt koncentrationen omkring dødboldene.

Markeringerne svigter, så vågne angribere får store, unødvendige chancer. Og det kan komme til at koste. Til gengæld kan man forudsige, at modstanderne skal score flere end et mål, for hjemmeholdet er i snit oppe på 4-5 mål per kamp. Selv her i Ekstra Bladet Skolefodbolds slutfase.

Det er ret imponerende. Men man råder også over en bejler til topscorerprisen til Jonas Werge.

Annonce:

Hør her hans udlægning efter kampen her:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: