TV: Nervepirrende nulløsning

Gik til stålet: Pigerne gik til den, men måtte ud i en straffesparkskonkurrence for at finde en vinder

Der faldt ingen mål i den ordinære spilletid. Derfor måtte pigerne ud i en straffesparkskonkurrence. (Foto: Jørgen Christensen)
Der faldt ingen mål i den ordinære spilletid. Derfor måtte pigerne ud i en straffesparkskonkurrence. (Foto: Jørgen Christensen)

Pigerne fra Højvangskolen mod Stensballeskolen piger i opgøret.

Kampen startede i strid blæst.

Se også: TV: David mod Goliat

Se også: TV: Smal sejr

Begge hold lagde ud i et højt tempo. Det er to skoler, der har gjort sig godt i Ekstra Bladet Skolefodbold i tidligere år. Blandt andet vandt Højvangskolens piger turneringen i 1995.

Se kampfakta her.

Bedst fra land
Det var Højvangskolen, der kom bedst fra start.

De var hurtigere og teknisk gode og tilkæmpede sig midtbanen. Med gode fremstød mod Stensballes mål fik de mange gode forsøg etableret, men Stensballes piger var gode i forsvaret og stoppede deres fremfærd gang på gang.

Kampens intensitet var stor, og begge hold kæmpede som besatte for at få kuglen i kassen.

Men to gode forsvar og keepere var med til at forhindre det i at ske.

Publikum indstillede sig stille og roligt på, at dette blev en målfattig affære.

Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Jørgen Christensen)
Der var god opbakning på lægterne. (Foto: Jørgen Christensen)
 

Højvangskolen var trods dette det mest udfordrende hold med overvægt i spil og boldbesiddelse.

De kom til flest afslutninger, men manglede lige det afgørende punch i at gøre tingene færdige. Især på midtbanen men også i de hurtige fremstød, hvor de gang på gang erobrede bolden.

De formåede ikke at komme på lystavlen trods mange gode forsøg. Første halvleg endte 0-0.

Højvangskolens skadede anfører Frederikke Skærris udtalte i pausen:

— Helt klart sidder vi på spillet, men får ikke scoret på vores chancer. Alle kæmper deres kamp. Det mest positive er, at alle kæmper for holdet, det skulle gerne ende med sejr. Denne kamp er også den, vi er matchet bedst, lød det.

Kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Jørgen Christensen)
Kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Jørgen Christensen)
 

Spændende afslutning
I anden halvlegs tredje minut brændete det på foran Højvangskolens mål.

Efter flere tætte forsøg fik Højvangskolens keeper til sidst i en klasseredning hånden på og afværgede et oplagt forsøg af Stensballes piger. Stensballes piger kom i øvrigt ud med masser af energi efter en lille peptalk i pausen og fik deres bedste periode i det første kvarter.

Derefter fik Højvangskolen igen lidt mere fat i kampen.

Begge hold var tydeligvis begyndt at blive trætte, tempoet dalede en del og træfsikkerheden ligeså.

Efter ordinær spilletid endte kampen 0-0.

Straffespark var nu en realitet, og denne fight vandt Stensballeskolen 5-3, som blev resultatet af kampen.

De tre glade prisvindere. (Foto: Jørgen Christensen)
De tre glade prisvindere. (Foto: Jørgen Christensen)