TV: Nervepirrende nulløsning

Kampen om kredsfinalen: Drengene formåede ikke at score, så målmanden i Balleskolens mål blev den store helt i straffesparkskonkurrencen

Der var mange chancer i kampen, men det lykkedes ingen af holdene at score. (Foto: Jørgen Christensen)
Der var mange chancer i kampen, men det lykkedes ingen af holdene at score. (Foto: Jørgen Christensen)

Denne 6. runde kamp mellem Østerhåbskolen og Balleskolen skulle vise sig at blive en hård og ubarmhjertelig kamp mellem to gode mandskaber, som det forventes af en 6. runde kamp.

Pernille Nielsen, Balleskolens træner udtalte inden kampen:

— Jeg håber ikke, vi kommer bagud i denne kamp i de første fem-ti minutter, som vi har gjort i de foregående kampe. Det kan godt gøre mig lidt nervøs. Ellers sætter jeg min lid til vores topscorer Frederik Holm.

Østerhåbskolens drenge var klar til kamp. (Foto: Jørgen Christensen)
Østerhåbskolens drenge var klar til kamp. (Foto: Jørgen Christensen)

Holdene levede op til de store forventninger. Det var Østerhåbs drenge, der med en kanonstart i første angreb satte Kasper Christiansen på en hård prøve. Fra højre side førtes bolden ind over, hvor blev fyret af mod målet. På riposten i tre forsøg klarede Kasper ærterne for sit hold Balleskolen nok engang.

Se også: TV: Keepernes kamp

Se kampfakta her.

Aggressive fra start
Østerhåbskolen var i første halvleg de mest aggressive med god fysisk. Med deres hurtige ryk flotte kombinationer var de svære at holde tilbage for Balleskolens forsvar, der kom på en hård prøve. Kun i kraft af Balledrengenes gode disciplin og spil i forsvaret og ikke mindst af keeperen Kasper, kom der ikke mål imod dem.

Balleskolens drenge var knap så gennemslagskraftige i deres opspil. Mod et godt fysisk forsvar af Østerhåbskolen kom de ikke til mange rigtige farlige afslutninger, hvis nogen i første halvleg. Hvorimod Østerhåbskolens drenge havde et utal af forsøg, der som regel endte i keeperens hænder. Derfor endte første halvleg 0-0, hvad må siges at være tilfredsstillende for Balleskolen.

Hør med på Østerhåbskolens pausesnak her:
 


I anden halvleg fortsatte det massive pres af Østerhåbskolen. Dog skal det siges at en lille peptalk i pausen havde sin virkning på Balleskolens drenge. De trak sig længere frem på banen og var ikke så meget i defensiven som i første halvleg. De pressede til tider Østerhåbdrengene, og tilspillede sig mere spil på midtbanen. De fik mere fat på andenboldene, men Østerhåbdrengene var farligst. De kom da også til en virkelig oplagt scoringschance i det 13. minut af anden halvleg, hvor Benjamin Nielsen afdriblede et par mand og fyrede kanonen af i venstre side.

Keeperen fik ikke rigtig hold på bolden, den røg mod fjerneste stander og tilbage mod stregen. På stregen fik Kasper fra Balleskolen endelig fat og afværgede en scoring til Østerhåbskolen. Men kampens alvor gik rigtigt op for spillere i det sidste kvarter, kunne man tydelig mærke på spillet.

Begge hold spillede hårdt spil og et gul og et et rødt kort måtte uddeles. Et massivt pres etableredes i begge ender. De sidste kræfter blev fundet frem. Presset blev øget mod Balleskolens mål, men de holdt stand, og kampen endte 0-0.

Balleskolens målmand var helt rolig inden straffesparksafgørelsen:

Målmand blev afgørende
Balleskolen kunne være bedst tilfredse med dette resultat. De vidste, at de havde en god mand i målet, som afgør kampe med sit formidable spil. Det slog også til i dag. Balleskolen vandt med 4-1 på straffe over Østerhåbskolen, som slukøret må se sig besejret trods en god indsats.

Østerhåbskolen Simon Skovbjerg formåede faktisk at score på Balleskolens dygtige keeper. Men det var der ikke mange af hans holdkammerater, der gjorde. (Foto: Jørgen Christensen)
Østerhåbskolen Simon Skovbjerg formåede faktisk at score på Balleskolens dygtige keeper. Men det var der ikke mange af hans holdkammerater, der gjorde. (Foto: Jørgen Christensen)

Balleskolens keeper Kasper Christiansen fortsatte med at imponere. Han har nu tre gange været den frelsende mand i tre straffesparksafgørelser, nemlig i kampen mod Langsøskolen, der endte 9-8, i kampen mod Laursens Realskole, som endte 7-5 og så igen i dag, hvor han nuppede tre straffespark.

Se også: TV: Nervepirrende afgørelse

Kasper Christiansen er 15 år og spiller til dagligt i Silkeborg IF som U19-spiller. Mon ikke at han har en stor fremtid forude. Mange klubber må være interesseret, for han styrer og leder sit hold som anfører på fornemste vis.

Hør Kasper Christiansen udtale sig om kampen her:

Balleskolen er nu i kredsfinalen i Jylland Midt. Her møder de Kragelundskolen, som sidste år var i semifinalen i turneringen. Balleskolen skal nok et gear op, hvis de skal videre fra den kamp.