TV: Pigerne med drengesko på

Turde ikke: Pigerne måtte tage affære, da nogle af drengene ikke ville spille

Oscar Vejlgård scorer for Balleskolen (rødspiller mellem to gule). Foto: Glenn Dagø Vittrup
Oscar Vejlgård scorer for Balleskolen (rødspiller mellem to gule). Foto: Glenn Dagø Vittrup

I dette opgør mellem Frisholm Skole på hjemmebane og Balleskolen på udebane var indbydende med høj sol, nyslået græstæppe og glade børn, der heppede på deres skole. Rammerne for en perfekt fodboldkamp var tilstede.

Se kampfakta her.

Der var mange chancer på den våde bane. Foto: Aage Bach Knudsen Jyllandmidt 2-0 er den farligste føring

Turde ikke stille op
Hjemmeholdet havde fået et par afbud fra nogle af 8. klasserne, da de ikke 'turde' spille mod gæsterne. Om det var på grund af uvenskab eller frygten for en afklapsning i fodboldmæssig forstand, må vi lade stå usagt. Men to af pigerne fra 9. klasse var ikke blege. De stillede op, så hjemmeholdet kunne mønstre 14 spillere.

Det var fantastisk at se de to piger gøre en forskel i anden halvleg. Karoline Bruun rendte da også med Fairplay-håndklædet, da hun på finurligste vis lavede en 'nelle' på en af modstanderne.

- Liv, Liv, jeg lavede en nelle på én, råbte hun grinende til Liv Petersen, som var den anden pige på holdet.

Mangfoldige  Oliver Kjær og med to piger på holdet. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Mangfoldige Oliver Kjær og med to piger på holdet. Foto: Glenn Dagø Vittrup

Laura Albertsen klarede sig godt på Risskov Skoles drengehold i opgøret mod N. Kochs Skole. Foto: Gunnar Bjerglund Jyllandmidt TV: Vandt med pige på holdet

Pressede
Men tilbage til start. Udeholdet lagde et hårdt tryk fra kampens indledning. Allerede efter to minutter kom føringen til gæsterne. Det var lille kvikke Mads Løvstad, som fik en indenom-aflevering, viste kølighed og udplacerede en ellers velspillende Jeppe Rasmussen i hjemmeholdets mål.

Se klippet her:

Det skulle vise sig at blive en hård dag på kontoret for hjemmeholdets fire forsvarsspillere og keeper. De modstod et enormt pres, men Jeppe holdt hjemmeholdet inde i kampen med fine redninger. Og med hans gode overblik for spillet og modstanderne.

Men én spiller kunne han ikke holde fra at score, nemlig udeholdets Petar Djuric. Han flænsede gang på gang værternes forsvar med sin hurtighed og oversprintede modstanderen. Han placerede kuglen i det lange hjørne. 0-2 stod det så.

Midtvejs i første halvleg var det stadig en ensidig forestilling med gæsterne, som toneangivende og dikterende. Petar viste andre spidskompetencer end speed og afslutningsevner. Han satte nemlig Oscar Vejlgård op med en flot stikning i dybden.

Oscar takkede for det fine spil ved at score til 3-0. Rigtig godt løb uden bold og rigtig flot pasning i dybden vidnede om en høj spilleintelligens og god forståelse for hinanden i gæsternes offensiv. 0-3 var pause stillingen.

Vestervangsskolen var lidt skarpere end deres modstandere fra C. La Cours Skole. Foto: Henrik Meyer Jyllandmidt Pressede modstandere

Skideballe
I pausen uddybede hjemmeholdets coach:

- Nu må vi knibe ballerne sammen og gå til den. Det kan godt være, at det kommer til at gøre ondt, og det kan være, at det giver et gult kort, men vi må give den en skalle.

Noget uheldigt holdt denne tese ikke længe. For efter fire minutter i anden halvleg blev kampen definitivt lukket. Gæsterne ved Petar i front lagde hårdt pres fra start. Og på et skud fra distancen kom Chris Glassy, som var udeholdets tankforward alias Morten Duncan hos AGF. Han opsnappede reposten og bankede bolden ind bag en chanceløs Jeppe i hjemmeholdets mål til stillingen 0-4.

Keeper-Jeppe i lyserød i aktion. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Keeper-Jeppe i lyserød i aktion. Foto: Glenn Dagø Vittrup

Der blev gået til den i opgøret mellem Molsskolen og Syddjurs Friskole. Foto: Henrik Schou Jyllandmidt Gik til stålet

Sidste spark bold
Udeholdets stjerne Petar Djuric bankede det sidste søm i kisten på et flot soloridt. Han afdriblede en noget passiv defensiv og scorede sikkert ved nærmeste stang.

Det var noget misvisende. For som hjemmeholdets træner efterspurgte i pausen, så var de faktisk ret godt med i det meste af anden halvleg. Denne arbejdsindsats blev da også belønnet. En super energisk arbejdende Nikolaj Johansen pressede bolden fra gæsternes defensiv.

Han tiltvang sig bolden, og lige pludselig var han alene med Nikolaj Petersen i gæsternes mål. Den enorme chance blev dog brændt i første omgang, men han var hurtig over den efterfølgende løse bold og scorede nemt til 1-5. Dette blev også kampens resultat.

Værterne skal have ros for kun at tabe anden halvleg med 2-1. Havde de dog bare fra start klemt ballerne sammen, var det måske ikke endt med det noget nedslående resultat for hjemmeholdet.

Hør de to piger fortælle om kampen her: