TV: Rutinen sejrede

Overlegne: Skægkærskolen sendte et ungt hold fra Virklund Skole ud

Virklund Skoles reservekeeper holdt buret rent i anden halvleg. Foto: Per Lysdahl
Virklund Skoles reservekeeper holdt buret rent i anden halvleg. Foto: Per Lysdahl

Skægkærskolen og Virklund Skole mødte hinanden hos både drengene og pigerne. Det endte 1-1 - en sejr til hver side. Drengene fra Virklund Skole og pigerne fra Skægkærskolen.

Pigerne fra Skægkærskolen havde syv gengangere på holdkortet fra sidste sæson. Gæsterne stillede med et helt nyt hold, hvor ingen havde prøvet at spille Ekstra Bladet Skolefodbold før. Holdkortet talte tre fra 9. klasse og otte fra 7. klasse. På forhånd virkede det som en umulig opgave for gæsterne.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Revanchen udeblev

Klar dominans
Fra kampens start stod var det også hjemmeholdet, der havde spillet. De var deres modstandere fysisk overlegne, og gæsterne havde fra start mere end nok med at forsvare sig.

Kun en enkelt gang i løbet af første halvleg nærmerede de sig hjemmeholdets mål. Der var dog ikke tale om nogen reel målchance.

Spillet foregik på gæsternes banehalvdel, og allerede efter to minutter gik det galt. Hjemmeholdets Sarah Høyer fik skovlet en løs bold i nettet, som gæsterne var for længe om at få sparket væk.

På et langskud øgede anfører Ditte Fisker værternes føring til 2-0, og man anede allerede, hvor det bar hen.

Se også: Sejr i hektisk affære

Sømmet i kisten
Gæsterne sloges for hver bold, og mange gange fik de en sidste fod på bolden, som forhindrede yderligere scoring. Det var ikke på baggrund af flot spil, at hjemmeholdet dominerede. Spillet var præget af mange tilfældigheder.

Julie Larsen gjorde det til 3-0 på et tilsyneladende ufarligt skud udefra, som gæsternes målmand Basmala Ali burde have afværget.

På højrekanten havde hjemmeholdets Sarah Høyer gang på gang frit løb mod mål. I kampens måske bedste detalje sendte hun en god aflevering på tværs af feltet til Kathrine Eriksen, som gjorde det til 4-0.

I pausen skiftede gæsterne målmand. Anja overtog posten og gjorde det så godt, at hjemmeholdet ikke fik scoret yderligere i kampen.

Virklund Skoles træner Kasper Flick havde kun én kommentar til pigerne i pausen:

- Kan vi score ét mål, vil det være flot

Se også: Ren walkover

Sikker sejr
Hjemmeholdet gik fuldstændig i stå i anden halvleg. Måske havde selvtilfredsheden overmandet dem. De var som forvandlet.

Det gav gæsterne mulighed for at komme lidt mere med i spillet. Efter lidt klumpspil i hjemmeholdets bagerste rækker, fik Amalie Nielsen skovlet bolden i mål til reduceringen 4-1.

Med en sejr på 4-1 er Skægkærskolen videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Hør Ditte Fisker efter kampen: