TV: Sendt til tælling efter pausen

Boksere på banen: Der blev dog ikke taget ufine metoder i brug i stærkt comeback

Nicolai Terteryan var stærkt medvirkende til comebacket i anden halvleg. Nicolai og hans bror Sebastian går ellers til boksning, ikke fodbold. Foto: Henrik Schou
Nicolai Terteryan var stærkt medvirkende til comebacket i anden halvleg. Nicolai og hans bror Sebastian går ellers til boksning, ikke fodbold. Foto: Henrik Schou

Foran 2-0 ved pausen, hvor hjemmeholdet svingede dirigentstokken, men så faldt holdet i søvn i anden halvleg, hvor Rask Mølle kun behøvede 17 minutter til at lave et effektivt comeback og vinde 3-2.

Se kampfakta her.

TV: Fandt løsningen med langskud

Galleri: Løsning Skole - Rask Mølle Skole

God stemning
...og højt humør blandt de ca. 300 tilskuere, der så et tændt Løsninghold starte ud for fuld musik. Allerede efter otte minutters spil udnyttede frontangriberen Jamie Hendrix sin hurtighed og sin elegante teknik, da han spurtede fra Niklas Isaksen i Rask Mølle-forsvaret og elegant vippede bolden i mål til 1-0.

Jamie Hendrix scorede det første mål i kampen. Foto: Henrik Schou
Jamie Hendrix scorede det første mål i kampen. Foto: Henrik Schou

De to hold havde ellers mødt hinanden i en lokal festugekamp i den forgangne uge med Rask Mølle som vinder. De troede helt sikkert på en gentagelse i dagens kamp, da vi spurgte før kick-off.

-Helt sikkert, vi vinder, lød det fra fire-fem spillere. Dog var der en enkelt mere besindig af spillerne, der sagde, at det jo kunne tænkes, at Løsning stillede stærkere op i dag.

Der var god stemning på lægterne. Foto: Henrik Schou
Der var god stemning på lægterne. Foto: Henrik Schou

Noget kunne tyde på det, for allerede efter 11 minutter kogte tilskuerne på tribunen over, da anfører Morten Krebs bandede sig legende let igennem midterforsvaret hos Rask Mølle og scorede usvigelig sikkert til 2-0. Det var da også svært at se, hvordan Rask Mølle skulle få vendt det, for i den anden ende havde Løsning en vågen-og-hurtig-på-reflekserne-målmand i Delwar Khalaf, der lynhurtigt kom ud i støvlerne på Rask Møllespillerne, når de slap fri.

Simone gik forrest

Sejrssikre i pausen
Løsningdrengene virkede sejrssikre og videoen fra pausen understreger, at der ikke er så meget at snakke om. Flere spillere virker nærmest uinteresserede.

På den anden linje var der enighed om, at det var et helt anderledes godt hold, man mødte. Men der blev talt roligt og med tålmodighed. De fastholdt taktikken trods bagud med 0-2.

Fuld fokus på bolden. Foto: Henrik Schou
Fuld fokus på bolden. Foto: Henrik Schou

Kovending
De første fem minutter af anden halvleg forløb som første halvleg, med Løsning på bolden og styringen. Men så begyndte der at brede sig noget ugidelighed på Løsningholdet.

Flere gange så man dem angribe med fem-seks spillere, som så mistede bolden og ikke løb med tilbage. Dermed overlod de Rask Mølle i overtal frem ad banen, og når det så samtidig kneb gevaldigt for den bagerste kæde at holde linjen, skulle det gå galt. Rask Mølledrengene tog over, spillede sig flere gange igennem over specielt venstre kant til 100 procents chancer, som ganske vist blev brændt på helt ufattelig vis, indtil Sebastian Terterian endelig fik sparken bolden i kassen til 1-2.

Sebastian Terterian (th.) var manden bag målet til 1-2. Foto: Henrik Schou
Sebastian Terterian (th.) var manden bag målet til 1-2. Foto: Henrik Schou

Så stod der pludselig Rask Mølle på det hele. Løsningspidsen Jamie Hendrix, der hele første halvleg havde været en irriterende arrig hveps for gæsterne, blev sultet og faldt helt ud af kampen det sidste kvarter. Anfører Morten Krebs så man overalt på banen, men hans indblanding i det defensive arbejde bar ikke holdet frem til noget.

Vågnede op
Mens Løsningspillerne faldt i søvn, så vågnede især Jonas Holm fra Rask Mølle op i de sidste 20 minutter, hvor han udfordrede Løsningforsvaret den ene gang efter den anden for at slutte som matchvinder med målet til 3-2 fem minutter før tid.

Fortjent eller ikke fortjent? Læren må være, at det er bedre at geare op i anden halvleg end at geare ned. Hvis man kun kan spille en god halvleg, så vælg anden halvleg.

To stærke tviliinger
To af Rask Mølles hårdt kæmpende spillere er tvillinger. Det kan de ikke lyve sig fra, når man ser dem sammen. Godt nok er der lidt forskel i drøjden, hvor Sebastian er lidt tungere end Nicolai, men deres ansigter afslører det hele, når de smiler.

De to dygtige tvillinger. Sebastian til venstre og Nicolai til højre. Foto: Henrik Schou
De to dygtige tvillinger. Sebastian til venstre og Nicolai til højre. Foto: Henrik Schou

Nicolai er placeret som højre back, hvor han kampen igennem sled og slæbte for at sikre sig bolden. Det var tydeligt at se, at han er vant til at bruge kroppen, men det gælder også brormand Sebastian, der udnytter fysikken i forreste linje og var manden, der bragte Rask Mølle ind i kampen igen med 1-2 målet.

Faktisk er de ikke fodboldspillere til daglig.

Hør selv her:

Der er ingen tvivl om, at hvis boksningen kalder til kamp, så viger skolefodbolden, men drengene elsker at deltage, når de kan. Faktisk lyser det ud af dem, at de også godt kan lide at bruge deres fysik i fodboldspillet. Men de er enige om, at de aldrig vil gå over stregen. Vi vil aldrig få dem at se i en skurkerolle.

 -Nej, det gør vi ikke, er de enige om.

- Vi elsker faktisk at spille fodbold, ikke at ødelægge det.