TV: Sikker sidste skanse

Ro i maven: Sofie Nielsen-Grøn møder angriberne som sweeper-keeper

Her ser vi Sofie Nielsen-Grøn, der varmer op med sine holdkammerater inden dagens kamp, hvor hun leverede en fremragende præstation. Foto: Keld Kristensen
Her ser vi Sofie Nielsen-Grøn, der varmer op med sine holdkammerater inden dagens kamp, hvor hun leverede en fremragende præstation. Foto: Keld Kristensen

Mølleskolen, Ry er ude af dette års turnering af to årsager: Holdet lavede en grov fejl, som kostede et mål. Derudover rådede modstanderne fra Skovbakkeskolen over landsholdskeeperen Sofie Nielsen-Grøn fra Danmarks U17-landshold, der var en uigennemtrængelig sidste skanse.

Se kampfakta her.

Se interviewet med hjemmeholdets angriber Katrine Vestergaard, der sætter ord på, hvordan det var at stå over for Sofie Nielsen-Grøns præstation:

Sofie Nielsen-Grøn stod endnu en fremragende kamp, og tilbage i september måned fik den kun 15-årige keeper debut for U17-landsholdet, hvor hun var hasteindkaldt, fordi holdet manglede en målmand. Hun var med i opgøret mod Finland, hvor hun i øvrigt stod så godt, at landstræner Kristian Mørch Rasmussen valgte at udtage hende til holdets næste kampe i EM-kvalifikationen mod Ukraine, Færøerne og Tjekkiet.

Skovbakkeskolen på bolden. Foto: Keld Kristensen
Skovbakkeskolen på bolden. Foto: Keld Kristensen

Spillede bedst
- Det er uretfærdigt, at vi er bagud 0-1, sagde hjemmeholdets træner, Thomas Blicher-Toft, til sine spillere i pausen.

- Men det er altså bare en kendsgerning, vi må bøje os for.

- I har spillet den bedste halvleg til dato i denne turnering. I har styret midtbanen fortrinligt, og I har skabt et utal af chancer. Men vi er bagud 0-1 på en fejl i forsvaret samt en usædvanlig stærk målmand i den anden ende, afsluttede en hudærlig træner.

Såre enkelt og lige så rigtigt. Mølleskolens Rys midtbanefolk Karla Sidenius, Signe Thøgersen og Alberte Møller svingede taktstokken og servicerede kanterne, men alle forsøg, hvor bolden blev stukket i dybden, var i dag dødsdømt. For Skovbakkeskolens bagerste kæde med lynhurtige Mathilde Jensen i midten kunne trygt stole på, at Sofie Nielsen-Grøn i målet bakkede stærkt op bag dem, når det blev nødvendigt.

Hjemmeholdet Juliana, Alberte og Ester gjorde forsøgte ihærdigt på kanterne, ligesom frontangriber Katrine Vestergaard arbejdede stenhårdt på midten, men alle forsøg prellede af på Sofie Nielsen-Grøn.

Skovbakkeskolen i fuld fremdrift. Foto: Keld Kristensen
Skovbakkeskolen i fuld fremdrift. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: Lukkede og slukkede

Var vågen
Skovbakkeskolen var tvunget til at spille på kontraer frem til Pauline Helming i front, for det kneb alvorligt med at få plads og tid til at kreere en sammenhængende offensiv. Teknisk dygtige Laura Brosbøl manglede støtte og fik ikke rigtig sat gang i kanterne, så meget af det fremadrettede spil foregik i 1 mod 1 i driblinger, som de hjemmeholdet alt for let tog sig af.

Største chance til gæsterne faldt først efter 18 minutters spil, hvor bolden desværre sprang fra Pauline i en ellers fri position. Men den aggressive og hurtige forward tog revanche, da hun var vågen fire-fem minutter senere, da Mølleskolens forsvar begik deres eneste fejl. En helt ufarlig tilbagelægning blev ikke ramt ordentligt, så vågne Pauline kunne stjæle bolden og score kampens eneste mål.

Se også: Tabte teten på gulvet

Klasseforskel
Der er ingen tvivl om, at keeper Sofie Nielsen-Grøn var niveauer over alle i dagens kamp. Hun er den absolutte stjerne på Skovbakkeskolens hold, og heldigvis for alle os, der så på, var hjemmeholdet stærke nok til, at hun måtte bevise sine evner i dag. Det har ikke været nødvendigt i alle kampe.

Den høje og fysisk stærke keeper kan det hele. Hun er stærk i feltet, i luften og ved jorden. I videoen, som du finder herunder, kommer hun eksempelvis fint ud af sit mål, hvor hun agerer sweeper-keeper og hjælper sit forsvar. Derudover er hun dygtig til at komme ud i feltet og ekspedere bolden væk, når det brænder på.

Se hendes aktioner her:

Derudover har hun et særdeles veludviklet blik for spillet, som gør, at hun forudser situationerne og placerer sig rigtigt hver gang. Hun står aldrig stille og ser fodbold. Selv når hun ikke direkte er i spil, bevæger hun sig, så hun er i bedst mulige position for et indgreb. Hun er ganske enkelt en fornøjelse at overvære som tilskuer.

Se også: TV: Bølgede frem og tilbage

Surt show
Skovbakkeskolen arbejdede hårdt og spillede en flot kamp, men uden at forklejne dem, så var holdet ikke sluppet igennem til femte runde, hvis ikke Sofie havde klaret ærterne for dem i dag.

Det er altid surt at tabe, men det er ekstra surt, når man som Mølleskolen Ry i dag var det bedst spillende hold, der kreerede mest. Men holdet scorede ikke.

Hør Sofie Nielsen-Grøn fortælle om dagens kamp:

Hør Sofie Nielsen-Grøn fortælle om, hvorfor hun startede med at spille fodbold:


KAMPFAKTA:

Resultat:
Mølleskolen Ry - Skovbakkeskolen

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Karla Sidenius, Mølleskolen Ry
Sofie Nielsen-Grøn, Skovbakkeskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Felippa Nedergaard, Mølleskolen Ry

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen