TV: Skarpest fra pletten

Fik håneretten: Var bedst til sidst

Det blev et tæt opgør, hvor gæsterne trak det længste strå fra pletten. Foto: Keld Kristensen
Det blev et tæt opgør, hvor gæsterne trak det længste strå fra pletten. Foto: Keld Kristensen

Det er altid sjovest at vinde, men fidusmodtager Marius Giversen fra Rønbækskolen mener, at netop kampen mod holdkammeraterne fra den lokale klub, som går på naboskolen til daglig, er den sjoveste at vinde overhovedet. Sådan var det i hvert fald for ham i kampen mellem Haldum-Hinnerupskolen og Rønbækskolen, hvor hans hold fra Rønbækskolen trak det længste strå efter en afgørelse fra pletten.

Lauritz Lauritzen fra det tabende hold måtte medgive, at det godt kunne blive træls at skulle høre for nederlaget i et helt år, inden en mulig revanche melder sig. Lauritz var den ene af de to spillere fra Haldum-Hinnerup Skolen, der misbrugte sit straffespark.

Se kampfakta her.

Se også: Tæt duel afgjort til sidst

Fuldstændig lige
Godt nok var det en prestigekamp, men det betød også, at spillerne kendte hinanden så godt, at det blev en chancefattig affære. Og det var synd, for det eneste den intense og velspillede kamp manglede, var mål i den ordinære spilletid.

- Ja, det har ikke budt på ret mange chancer i nogen af enderne, konstaterede Haldum-Hinnerups træner, Jacob Christophersen.

- Det plejer at være bedre. Men vi har skubbet en ekstra mand frem her i pausen, så vi forhåbentlig kan komme frem til nogle flere afslutninger i anden halvleg, lød det fra træneren.

Noget skulle der ske efter en fuldstændig lige første halvleg, hvor det ikke skortede på energi og vilje eller for den sags skyld på fint kombinationsspil og god spilforståelse hos begge hold. Men de kom ikke længere end feltets grænse, hvor begge hold havde valgt rigtigt i den bagerste kæde, som trævlede alt op.

Det blev et meget lige opgør, hvor ingen af holdene viste skarphed foran målet. Foto: Keld Kristensen
Det blev et meget lige opgør, hvor ingen af holdene viste skarphed foran målet. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: Fik en tur i møllen

Måtte afgøres fra pletten
Hans kollega fra Rønbækskolen, Simon Juul, var ude i samme ærinde i pausen. Også han konstaterede, at det var i front, der skulle ske noget. Forsvaret stod rigtig fint, og midtbane folkene sled som heste, men frontløberne fik ikke noget ud af anstrengelserne. Hans svar var udskiftninger og omrokeringer fremme på banen til anden halvleg, men lige lidt hjalp det.

Den ordinære kamp, der viste et højt niveau generelt, sluttede 0-0, så vinderen skulle findes fra pletten.

Lodtrækningen gav hjemmeholdet serveretten, men det var spillerne ikke i stand til at håndtere. Haldum-Hinnerup brændte de to første spark, mens gæsterne scorede på deres og bragte sig foran 2-0. Dermed var sejren hjemme, for udeholdet var skarpe på alle forsøg, så Benjamin Frederiksen afgjorde det hele på holdets fjerde spark til sejren på 4-2.

Se også: TV: Fløjraketten blev afgørende

Se Benjamins afgørende spark fra straffesparkskonkurrencen her: