TV: Skarpest fra pletten

Træfsikker: Stod for presset

Philip Kjeldsen til højre og Marius Faurholt til venstre spillede begge en flot kamp. Foto: Henning Hansen
Philip Kjeldsen til højre og Marius Faurholt til venstre spillede begge en flot kamp. Foto: Henning Hansen

Østerhåbskolens drenge tog på hjemmebane imod drengene fra Hovedgård Skole i femte runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Det var en spændende og imødeset kamp som skulle afvikles i blæst, men dog på en flot kunstgræsbane i Horsens. Kampen stod mellem to gode boldspillende hold med to rutinerede lærere til at coache holdene. Spændende blev kampen da også, og trods stort pres gennem det meste af kampen endte kampen i den ultimative afgørelse med fem straffespark til hver fra pletten.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Satte turboen til

Hektisk kamp
Der skulle dog ske en del i kampen, og efter en følende start kom Hovedgård langsomt til flere og flere chancer. Marius Faurholt headede først et hjørnespark tæt over mål for kort efter at afslutte langt udefra med et flot venstrebens skud tæt forbi stolpen.

Østerhåbskolen havde vinden imod sig i første halvleg, men Hovedgård sendte alt for mange bolde for langt i medvinden. Mod slutningen af halvlegen kom Østerhåbskolen til en stor chance, da Jonas Bech Hansen løb i gennem forsvaret for blot at blive tacklet af en vågen keeper Benjamin Møller, og halvlegen sluttede uden scoringer.

Anden halvleg skulle blive lidt som første. Pres fra Hovedgård trods modvinden og denne halvleg kom holdet til flere farlige chancer, men Valdemar Laugesen i Østerhåbs mål, samt forsvaret godt styret af en igen velspillende Lucas Nielsen med Markus Malmkjær ved sin side holdt stand helt til slut. Østerhåbskolen sluttede halvlegen med et frispark som Lucas sendte ind i hovedet på Patrick Pedersen der dog headede den ret store chance over mål.

Hjemmeholdet forsøgte at lave den bedst mulige taktik, men i straffekonkurrencen måtte de give fortabt. Foto: Henning Hansen
Hjemmeholdet forsøgte at lave den bedst mulige taktik, men i straffekonkurrencen måtte de give fortabt. Foto: Henning Hansen

Se også: TV: Lukkede ned for målhelt

Afgjort fra pletten
Kampen måtte således afgøres på straffespark, og her viste Hovedgård Skole størst styrke ved at score på alle sine fire spark. Nikolaj Kruse, Malte Pedersen, Hans Ditlevsen og sidst Philip Kjeldsen scorede sikkert, mens eneste der var træfsikker for Østerhåbskolen var Rasmus Pedersen.

Sidste kamps topscorer Christian Jensen lavede en Preben Elkjær og skød over mål, og anfører Lucas Nielsen blev flot kigget ud af keeper Benjamin Møller der flot klarede skuddet, og jublen kunne bryde ud blandt spillere og ledere fra Hovedgård Skole. Det endte dermed 4-1 til Hovedgård Skole efter en straffesparkskonkurrence.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Østerhåbskolen - Hovedgård Skole, 1-4

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Niclas Dam, Østerhåbskolen
Philip Kjeldsen, Hovedgård Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Lucas Nielsen, Østerhåbskolen


Se også: Afgjort på 12 minutter

Se Philip Kjeldsen sætte det afgørende straffe i kassen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen