TV: Solid dyst

Lige opgør: Pigerne spillede en flot kamp, som blev afgjort af de små marginaler

Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Glenn Vittrup)
Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Glenn Vittrup)

Kattegatskolens piger var kommet til anden runde ved at vinde 2-1 over Rosmos skole i første runde. Ebeltoft Skole var oversidder i første runde.

Der var en heftig vind på det smukke anlæg i Grenå. Ebeltoft Skole kunne drage fordel af medvinden i første halvleg. De var godt forberedte med krigsmaling og lange fletninger.

De to hold stod rigtig godt til hinanden, og det blev en yderst velspillet match. Kampen bølgede frem og tilbage i første halvleg. Trods den heftige modvind fik Kattegatskolen kæmpet sig til overtaget og forsøgte med gennembrud på kanterne.

Marie blev sendt af sted adskillige gange, men Fanny, hendes direkte modspiller, skulle vise sig at være en klippe i forsvaret for Ebeltoft Skole. Hver gang at de glimrende fra Kattegat skolen, mest over kanterne, bølgede ned mod Ebeltoft målet, var Fanny her, der og alle vegne og ryddede op.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Fodbold på fransk

Ændrede taktikken
Med Kattegats spil-overtag og forsøgene med gennembrud på kanterne, måtte træner fra Ebeltoft Skoles træner Lis foretage en rokade.

— Jeg smed Isabel, som er hurtig og dygtig offensiv, ned på venstre back for at dæmme op for Kattegats lynhurtige Marie. Så jeg går lidt på kompromis med vores offensiv ved at sætte Isabel på back-positionen, lød det fra træneren.

Der var sporadiske forsøg fra begge hold i første halvleg, men ingen var tæt på at være målgivende. 0-0 ved halvleg.

Peptalk i halvlegen fra Lis.

— Piger, jeg tør simpelthen ikke skifte ud i forsvaret - det håber jeg, at I er med på, lød beskeden.

Pigerne kæmpede bravt. (Foto: Glenn Vittrup)
Pigerne kæmpede bravt. (Foto: Glenn Vittrup)
 

Træneren Peter fra Kattegatskolen fortalte, at taktikken var at fortsætte takterne fra første halvleg.

— Vi har jo overtaget, var beskeden. 

Kattegatskolen havde en heftig medvind i anden halvleg. De satte sig på anden halvleg fra dommerens første fløjt.

Efter to minutter fik Kattegat tilkæmpet sig et hjørnespark, som Marie sparkede perfekt ind i panden på Elizabeth, som gjorde det til 1-0.

—Nu skal forældrene give flødeboller, sådan er reglerne på Kattegatskolen, skreg træner Peter begejstret.

Elizabeth syner ikke umiddelbart af meget, men da jeg spurgte, om hun ofte lavede hovedstødsmål, var svaret noget overraskende.

— Dem laver jeg en del af på mit klubhold AC Norddjurs, lød svaret.

Modvinden var strid
Ebeltoft led meget i modvinden og med det tunge pres fra Kattegatskolen, så det ud til, at Kattegat ville sikre sig sejren. Men Ebeltoft-pigerne havde fantastiske Fanny, som vitterligt kom i vejen for alt.

Hun løb friløbere op, hun fik prikket bolden i sidste øjeblik, fik sågar afværget en kæmpe en chance ved at kaste sig og blokere angreb med krop og hoved. Fanny havde en fantastisk dag.

Midt i anden halvleg ændrede Lis sin taktik og smed Isabel op i angrebet, hvor hun oprindelig var placeret, i jagten på det udlignende mål.

Kattegat sad på spillet. Angreb efter angreb bølgede ned mod Ebeltoftskolens mål. Med tre minutter tilbage kunne de ikke modstå presse længere, da et indlæg fra venstre får lov at passere ind i feltet, hvor Cecilie Bech tog bolden ned med brystet og trillede den ind lige ved målmanden Katrines højre fod. 2-0 til Kattegatskolen, som blev kampens resultat.