TV: Solid sejr

Sad på spillet: Pigerne fra Tirsdalens Skole hev en sikker sejr hjem, men måtte vente lidt på det første mål

Tirsdalens Skole spillede en flot kamp og vandt med 5-0. (Foto: Claus Larsen)
Tirsdalens Skole spillede en flot kamp og vandt med 5-0. (Foto: Claus Larsen)

På en skøn og solrig efterårsdag mødtes Tirsdalens Skole og Rønde Privatskole i en skøn, men måske lidt rodet kamp.

Tirsdalens Skole havde vel ca. 70 procent af spillet, men måtte alligevel hen til det 18. minut, førend Laura Jensen efter en solotur snørede tre af Rønde Privatskoles spillere og sendte bolden i mål i en blød bue hen over målmand Pernille Rasmussen. Keeperen var uden chance for at nå den. Denne føring holdt halvlegen ud.

Se kampfakta her.

Flere mål i vente
Anden halvleg startede stille og roligt med en del spil frem og tilbage hen over midten. Først efter 12 minutters spil bragte Tirsdalens anfører Kristine Laugesen skolen foran med to mål.

Se også: TV: Rekord for begge skoler

Spillerne fra Rønde Privatskole kæmpede dog ufortrødent videre mod overmagten, selvom kræfterne ganske langsomt sivede ud af kroppen. I de sidste 10 minutter af kampen satte Tirsdalen trumf på ved at score yderligere tre mål ved henholdsvis Laura Louise, Kristine Laugesen og Helene Tanggaard.

Rønde Privatskoles spillere var ikke uefne i deres spil, men man kunne godt se, at flere af spillerne ikke spillede fodbold i en klub. En af disse var Mette Buus, der til daglig dyrker speedway og rugby. Det sidste gav hende et stort overblik, og hun ryddede godt op i forsvaret og spolerede gang på gang Tirsdalens flotte opspil.

Se også: TV: Fysik til forskel

Der var mange store chancer i opgøret. (Foto: Claus Larsen)
Der var mange store chancer i opgøret. (Foto: Claus Larsen)

Svært forsvar
De gange Rønde Privatskole endelig kom langt frem på banen, så brød Tirsdalens stærke midterforsvar, som udgjordes af Mathilde Nøddelund og Katrine Aalestrup, legende let angrebene. Via Helene Tanggaard blev bolden hurtigt sendt op til angriberne Alma Jørgensen og Kristine Laugesen, som sammen med de øvrige angribere ofte skabte forvirring i Røndes bagerste linjer. Disse fem spillere udgjorde kernen i Tirsdalens Skoles flotte spil.

Fairplay håndklædet tilfaldt Pernille Rasmussen i Rønde Privatskoles mål, som, trods at hun måtte hente fem bolde ud af målet, på intet tidspunkt gav op.

Efter kampen fangede vi Laura Jensen og spurgte hende, hvordan det var at score kampens første mål:

— Jeg var jublende lykkelig over at score, for det gav os alle lidt mere ro til at kunne spille det spil, vi ved vi kan. Det var nemlig ikke tilfældet, før målet faldt.

Vi fangede også Ida Heidemann fra Rønde Privatskole:

Jeg er ked af, at vi tabte, men det er ikke en skam at tabe til et bedre hold. Jeg ønsker Tirsdalens Skole held og lykke fremover!

Rønde Privatskole skyllede nederlaget ned med en Carlsberg Sport. (Foto: Claus Larsen)
Rønde Privatskole skyllede nederlaget ned med en Carlsberg Sport. (Foto: Claus Larsen)