TV: Spænding til det sidste

Drama til slut: Drengene blev ved med at hamre basser i kassen, så spænding blev bevaret

Drengene gav hinanden kamp til stregen. (Foto: Glenn Vittrup)
Drengene gav hinanden kamp til stregen. (Foto: Glenn Vittrup)

Efter lyn og torden samt ordentligt mængder vand var det en noget lettet træner Anja fra Bryrupskolen, som skulle møde Skægkærskolen.

— Vi var på vej til at aflyse kampen, men heldigvis kom opklaringen, fortalte Anja inden kickoff.

Men kampen blev sat i gang og det noget så eftertrykkeligt - for efter 40 sekunder rev super-hurtige Jannik Thomsen sig fri på højrekanten og afdriblede forsvar og målmand og Bryrup-anfører Magnus Simonsen, men bolden blev clearet på stregen. Så var vi ligesom i gang.

Angrebet efter gik til ligeså hurtige kantspiller fra Bryrupskolen, Asger Ingversen, men han kom ud i en for spids vinkel og afslutningen strøg forbi modsatte opstander. Her var der kun spillet to minutter - yderst tempofyldt indledning.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Dramatik: Udrykning og straffespark

Der var mange gode dueller i kampen. (Foto: Glenn Vittrup)
Der var mange gode dueller i kampen. (Foto: Glenn Vittrup)
 

Hurtig basse
Der gik ikke længe så, før læderet lå i maskerne - og selvfølgelig var det hurtige anfører fra Skægkær Jannik, som fik prikket bolden forbi Bryrups bagerste mand og køligt udplacerede han Magnus Simonsen. 0-1.

Kampen bølgede nu frem og tilbage, og de to skoler skiftedes til at sidde på opgøret. Frem til det tiende minut var det Skægkær, der sad på spillet - men herfra og de næste 14 minutter stod der hjemmehold på opgøret. Det udnyttede de til at bringe sig foran med 2-1. Først ved en lang stikning til den driftsikre angriber for Bryrup, Sebastian Brobak som udnyttede på fornemmeste vis. Derefter igen ved gennembrud af lyn-hurtige Asger Ingversen på kanten som lagde den fladt på tværs til en helt fri  Sebastian Brobak.

Sidste fase af første halvleg stod der Skægkærskolen på igen. Jannik blev nedlagt i feltet, simpelthen for hurtig til Bryrup-forsvaret og Magnus Petersen gik til bolden.

Han lagde den køligt i kassen og 2-2.

Sublime Sigurd blev sat op, men han brændte friløberen.

Derfor var stillingen fortsat 2-2 ved pausen.

Flere mål i vente
Anden halvleg bød på endnu flottere spil  af Sebastian Brobak, som modtog endnu en stikning, denne gang fra hjemmeholdets Emil Olesen og igen sikker udnyttelse 3-2 til Bryrup. Men det var bare en anelse ærgerligt for Bryrup, at Skægkærskolen havde Jannik Thomsen og Magnus Petersen i hopla, for de afgjorde kampen.

Først ved at Magnus viste vilje og scorede til 3-3. Jannik sled sig derefter igennem på kanten igen, og scorede til 3-4 fra en yderst spids vinkel. Jannik smed et perfekt hjørnespark ind i panden på en umarkeret Magnus Petersen, som dirigerede den ned i hjørnet til 3-5 med 12 minutter igen.

De tre glade prisvindere. (Foto: Glenn Vittrup)
De tre glade prisvindere. (Foto: Glenn Vittrup)
 

Sebastian ville dog bringe spændingen tilbage i opgøret og dukkede helt  fri op i feltet med to min igen til stillingen 4-5. Det blev dog kampens resultat, så Skægkærskolen kunne tage hjem med en sejr.