TV: 'Stjernerne' fortsatte

Solid sejr: Pigerne var bedst og stærkest og trak sig sejrrigt ud

Stjernevejens piger varmede grundigt op - og det var en god idé, for de var skarpe. (Foto: Jørgen Christensen)
Stjernevejens piger varmede grundigt op - og det var en god idé, for de var skarpe. (Foto: Jørgen Christensen)

Her i femte runde mødte pigerne fra Stjernevejskolen Hedensted, Stensballeskolens piger fra Horsens.


Det er et Stjenevejskole-hold, der har flere skadede nøglespillere og stillede derfor op i lidt ændret form.

Simone Kristensen udtalte inden kampen:

— Jeg mødte ind i morges til konfirmationsforberedelse fra klokken 8-10 og så fik jeg et mobilopkald fra Jesper, som er træner. Han sagde at jeg skulle få fat i benskinner og støvler og møde op til kamp i løbet af en halv time.

Og så fik hun travlt, men hun nåede det.


Se kampfakta her

Kamp om midtbanen
I dag lagde Stensballeskolens piger lagde ud med at presse Stjernevejskolens piger, der dog i kraft af et godt og disciplineret spil med gode individuelle præstationer og et godt forsvar, ikke lod sig skræmme. Stensballeskolen havde i Amalie Holm og Natasja Søborg, samt Louise Schwarz, et stærkt spillende forsvar og var svære at passere. Det samme kunne man sige om Stjernevejskolens Julie Høst og Marie Schrøder. Men især Anne Schmidt sprang i øjnene. Med overblik og ro førte hun bolden fornuftigt videre og hun var også svær at passere.

Kampen kom til at foregå om midtbanen og her var især Stjernevejens Signe Holgersen var suveræn i fysik og teknik. En svær modstander for Stensballes piger. Hun styrede kampen godt og kom til at betyde mere og mere i kampen med hendes hurtige ryk. På fløjene havde hun flere gode indlæg og afslutninger, især i sidste del af kampen. Men med to gode keepere sluttede første halvleg fortjent efter spil og chancer 0-0.
Se også: TV: 'Stjernerne' lyste videre
Se også: TV: 'Stjernerne' til himmels

Stensballe-pigerne i angreb. (Foto: Jørgen Christensen)
Stensballe-pigerne i angreb. (Foto: Jørgen Christensen)
 

Mål og skade
I anden halvleg fortsatte spillet i samme stil til det niende minut, hvor Stensballeskolens Tea Rhode på højre fløj trak sig fri og sendte bolden mod målet, hvor keeperen ligge akkurat fik fingrene på. Bolden ramte overliggeren, som sendte den videre i højre side, hvor Amalie Holm sendte den i mål til 1-0 til Stensballeskolens hold. Desværre på en måde, hvor hun med ryggen ramte opstanderen med kroppen og kom til skade. Kampen måtte afbrydes i flere minutter inden den kunne forsætte.

Stensballeskolens træner, Stine Devantier, der i øvrigt spiller 1. divisions-fodbold i Stensballe IF, udskiftede til mere fysisk stærke spillere, for at matche Stjernevejens angreb, der var fysisk skarpe.
Se også: TV: Nervepirrende nulløsning
Se også: TV: David mod Goliat

Trætheden meldte sig
Det var da også Stjenevejen, der sørgede for næste ændring på måltavlen, da Josefine Valbæk i det 19. minut tog et frispark mod målet lidt uden for feltet, hvor Stensballe-keeperen måtte bokse væk. Signe Holgersen tog et træk, lagde til rette og kanonerede bolden i kassen til udligning til 1-1 til Stjernevejens piger.

Josefine Valbæk var svær at styre. (Foto: Jørgen Christensen)
Josefine Valbæk var svær at styre. (Foto: Jørgen Christensen)

Nu meldte trætheden sig i denne hæsblæsende kamp. Stjernevejens spillere kom igen på tavlen i det 24. minut. Josefine Valbæk tog hjørne for Stjernevejen og bolden landede i klumpspil foran mål, hvor Maria Schrøder fik den prikket over målstregen til 2-1.

I det 28. minut var det Josefine Valbæk der fra 20 meter ude i højre side, tog et følt og direkte spark mod målet, der flot dykkede ind i målets fjerneste hjørne, uden chance for Stensballes keeper. Dagens mål.


Kampen endte således 3-1 til Stjernevejskolen. En kamp mellem to gode hold. Stor ros til Stensballes piger, der kæmpede i en jævnbyrdig kamp. 

1 af 2 Stensballeskolens piger. (Foto: Jørgen Christensen)
2 af 2 Stjernevejens piger varmede grundigt op - og det var en god idé, for de var skarpe. (Foto: Jørgen Christensen)