TV: 'Stjernerne' til himmels

Stærkt hold: Stjernevejskolen er på vej mod de højere luftlag i turneringen

'Stjernerne' tromler videre i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Jørgen Christensen)
'Stjernerne' tromler videre i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Jørgen Christensen)

Stjernevejskolens piger spiller alle i en form for mesterrække, enten U15 eller U17 i Hedensted IF, og er tæt på oprykning på deres respektive hold. Det er ikke en modstander, man sådan lige løber over ende. Det gjaldt heller ikke her i dagens kamp mod Brædstrup Skoles piger i Mosen i Hedensted.

De kampfakta her

Stjernevejs-pigerne satte sig hurtigt på kampen og det blev til et nådesløst pres på Brædstrups mål, hvor keeper Viktoria Janning fik en hård dag mellem stængerne på Brædstrups mål. Men hun gjorde det flot og blev sit holds bedste spiller.

I første halvleg tog hun mange oplagte målchancer fra Stjernevejs-pigerne. Dog måtte hun kapitulere i det 22. minut. Først havde Julie Andersen en på overliggeren og lige efter fik Marie Skytte bolden i venstre side, et godt stykke ude. Hun sparkede bolden ind over Julie Andersen i målet, uden chance for hende. 1-0 til Stjernevejskolen.

Kort inden pausen fik Marie Skytte igen scoret. Hun driblede sig igennem, men fandt ingen at aflevere til. Så tog hun selv chancen og fyrede af til 2-0 til Stjernvejskolen, som blev pauseresultat.

Lillesøster til legende
I anden halvleg forsatte presset på Brædstrups Skoles hold. Igen var det Stjernevejskolen der satte sig på kampen. Først brændte Mathilde Gaarn, men Marie Skytte fik chancen på riposten, som hun ikke missede. Så stod der 3-0.

Mål til 3-0. (Foto: Jørgen Christensen)
Mål til 3-0. (Foto: Jørgen Christensen)

Se også: TV: 'Stjernerne' kendte vejen

Signe Holgersen var den næste på måltavlen. Hun trak sig fri og scorede til 4-0 til Stjenevejskolen. Så var det Josefine Valbæks tur til at nette. Hun tog et enkelt træk forbi forsvaret og scorede til 5-0.

Så lavede Mathilde Gaarn yderligere to mål til 6-0 og 7-0.

Stjernerne presser på. (Foto: Jørgen Christensen)
Stjernerne presser på. (Foto: Jørgen Christensen)
 

Nu var Clara Schioldan også i spillehumør til at score. Hun spillede sig elegant uden om forsvarskæden og nettede til 8-0.

Claras støresøster, Signe Schioldan, var og er Stjernevejskolens største ikon. Hun spillede i tre sæsoner for Stjenvejskolen. Blandt andet scorede hun ni af 10 mål mod Højvangskolen og skaffede Stjernevejens piger i kvartfinalen 2010/2011. Lige nu er hun på U19-landsholdet i Hviderusland, hvor de har vundet deres tre kampe for Danmark.

Til sidst scorede Julie Madsen til 9-0, som også blev kampens resultat. En usvigeligt sikker sejr af et stærk Stjernevejs-hold.

Stor ros til Brædstrups piger, der ydede deres bedste.

1 af 3 Mål til 3-0. (Foto: Jørgen Christensen)
2 af 3 God redning af Brædstrup-keeperen. (Foto: Jørgen Christensen)
3 af 3 'Stjernerne' tromler videre i Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Jørgen Christensen)