TV: 'Stjernerne' tog midten tilbage

Bølgegang: De forsvarende mestre er nu videre til sjette runde

Fuld fart frem. Foto: Keld Kristensen
Fuld fart frem. Foto: Keld Kristensen

De forsvarende mestre fra Stjernevejskolen kom til Odder med et par afbud og var noget spændte på, om det kunne blive endestationen i denne sæson, men med en 3-1 sejr over Skovbakkeskolen klarede holdet skærene og er nu i sjette runde. Ikke mindst takket være topscorer Niklas Sigtenborg.

Se kampfakta her.

Se også: Sådan gik finalerne i Odense

Fortjent sejr
Set over hele kampen var det en fortjent sejr, udeholdet tog med hjem. For selvom hjemmeholdet startede bedst og tiltvang sig dominansen på midten, så blev deres chancer i de første 10 minutter mesterligt klaret af gæsternes vågne keeper Johan Jensen, der et par gange var ude i fuld længde på gode afslutninger, som han parerede ud til hjørne.

Hjemmeholdets styrmand Andreas Lund, sekunderet af Frederik Hørning, Anton Østergaard og Mikkel Beck spillede det fysiske kort bedre end Stjernernes midtbanefolk, der alle er forholdsvis små fra kampens start.

Det betød, at der blev stor afstand fra udeholdets midtbanefolk og angriberne Peter Vestergaard og Niklas Sigtenborg, så boldene fremad ofte i starten blev upræcise og for lange. Og det betød også, at de to frontløbere var meget alene i det første kvarter.

Der blev tacklet igennem. Foto: Keld Kristensen
Der blev tacklet igennem. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: Har indstillet sigtekornet

Pludselig kontra
Som så ofte i fodbold er det mod forventning det pressede hold, der scorer. På en mesterlig set aflevering over 20-25 meter sendte banens mindste udeholdets Mads Lauenstein bolden præcist i fødderne på Niklas Sigtenborg, der havde set Peter Vestergaards løb i dybden bagom hjemmeholdets Jens Houkjær.

Peter fik en lige så præcis aflevering i medløb og svigtede ikke. Ud af ingenting skabte to mesterlige afleveringer over en halv bane scoringen til 1-0 til gæsterne. Ikke helt fortjent på dette tidspunkt efter spil og chancer.

Se også: Ramte bedre på chancerne

Opdækningsfejl gav udligning
Målet betød, at der kom mere balance i boldbesiddelsen herefter, men hjemmeholdet kløede fortsat på for en udligning. Den kom på en dødboldsituation, hvor Stjernerne ikke søgte bolden, men lod Anders Wibroe komme først. Med lidt held skrabede han bolden ind til udligning 1-1.

Se målet her:

Det var et resultat, der holdt til pausen.

Her talte udeholdets træner Jan om at komme først og om ikke at stå bagved samt at få lagt et større pres på at vinde boldene på midten.

Holdet spiller med kun tre mand i bagerste kæde, hvis ellers drengene husker det, for de er vant til at spille med fire i klubberne, så det er lidt svært at omstille sig. Men den ekstra mand burde betyde et overtag på midtbanen i anden halvleg, hvilket ikke forekom i første halvleg.

Kamp om midten. Foto: Keld Kristensen
Kamp om midten. Foto: Keld Kristensen

Se også: Otte sider om finalerne - læs dem her

Bedst efter pausen
Det var som om, at de små midtbanefolk fattede pointen i pausen, for Stjernerne satte sig straks på spillet i anden halvleg. Boldene på midten blev vundet, og Mads Lauenstein, Mikkel Poulsgaard og Ebbe Rotbøll turde i langt højere grad udfordre modstanderne og aktivere egne angribere.

I front har Stjernevejen de to hurtige og aggressive spidser Niklas Sigtenborg og Peter Vestergaard, som kom langt mere med i spillet efter pausen.

Især Niklas' gåpåmod og irriterende boldsøgen pressede hjemmeholdets forsvar, og det blev også afgørende for kampen. To gange pressede han Malte Bertelsen og Jens Houkjær i hjemmeholdets midterforsvar til at lave fejl i afspillet, hvorefter Niklas selv huggede bolden og klappede den i kassen. Det betyder, at Niklas nu er oppe på 11 mål, hvilket sender ham ind på en nuværende delt andenplads på drengenes topscorerliste.

Det blev også til chancer til hjemmeholdet i anden halvleg, men ingen af dem var rigtig farlige. Udeholdet har store, stærke Patrick Harritz som styrmand i forsvaret, og han var i denne kamp en sikker sidste mand.

Men han dribler ofte og spiller med stor risiko, og på en dårlig dag koster det. Men det gjorde det ikke i denne kamp.

Nyheder - 27. apr. 2017 - kl. 17:43 TV: Se afgørelsen på drengenes finale

På vejen igen
Indtil videre er Stjernerne på vejen igen, men det er mere tvivlsomt, om de går hele vejen i år. Holdet har ikke samme styrke hele vejen rundt, som tilfældet var sidste år. Men vi får se, hvor langt det rækker. Foreløbig er de i sjette runde, hvor de skal møde vinderen af kampen imellem Bakkeskolen og Kragelundskolen.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen