Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

TV: Stod skarpest

Lukkede og slukkede: Gæsternes besøg var for hårdt for værterne

Dominansen var stor hos gæsterne fra Kjellerup Skole, da de mødte pigerne fra Dybkærskolen. Foto: Per Lysdahl
Dominansen var stor hos gæsterne fra Kjellerup Skole, da de mødte pigerne fra Dybkærskolen. Foto: Per Lysdahl

Pigerne fra Dybkærskolen var i denne kamp på hjemmebane og skulle tage imod deres gæster fra Kjellerup Skole.

Værterne var gået videre til denne kamp i tredje runde efter en sejr på 4-1 over Skægkærskolen. Gæsterne havde vundet hele 10-1 over Balleskolen i deres seneste kamp. Så nu skulle de to vindende hold mødes og dyste om at komme videre til fjerde runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Løb fra alt og alle

Kom bedst ud på banen
Succeskriteriet for hjemmeholdet var ifølge holdets anfører Amalie Brodersen en sejr. Men måske var det allermest, at holdet ville nå længere i denne sæson end skolens drengehold.

Værterne var sat på en svær opgave. Med topscoreren Frederikke Gandrup i overdådigt spillehumør fra start, satte gæsterne hjemmeholdet under et gevaldigt pres fra starten.

Udeholdets midtbane blev anført af Signe Døssing og Sille Jensen, og de svang dirigentstokken. Inden for de første to minutter havde gæsterne tre kæmpe chancer, hvoraf den sidste gav mål.

Frederikke modtog bolden midt for mål, og da hun fik lov til at stå ugeneret, tog hun chancen og hamrede bolden i nettet til føringen 1-0.

Der blev kæmpet godt igennem af begge hold. Foto: Per Lysdahl
Der blev kæmpet godt igennem af begge hold. Foto: Per Lysdahl

Se også: TV: Så sig aldrig tilbage

Værterne var ikke til stede
Gæsterne fortsatte deres overtag, og målchancerne blev skabt på samlebånd. Efter ti minutter blev det 2-0 til gæsterne, da midtbanespilleren Signe opsnappede en dårlig clearing. På endnu et langskud sendte hun bolden i nettet uden chance for en i øvrigt godt spillende målmand Louise Poulsen i hjemmeholdets mål.

På midtbanen var værterne nærmest ikke eksisterende. De blev presset tilbage på banen af udeholdet.

Det blev derfor uden støtte bagfra, og det var næsten umuligt at få skabt noget offensivt.

Holdets farligste angriber Amalie Brodersen måtte falde tilbage på banen for at hjælpe sit forsvar, hvor Kristina Hyllested og Celina Eliasen gjorde en god figur. Trods flere gode forsøg blev det ikke til flere mål i første halvleg.

I pausen havde hjemmeholdet ikke opgivet kampen.

- Kampen er ikke afgjort. Når deres midtbane er så offensiv, skal vi forsøge at spille bolden over dem gennem midtbanen, hvor vi rykker Lærke og Amalie helt frem i spids, lød det fra trænerne Michael og Jonas.

Se også: TV: Håneretten i hus

Hørte efter i peptalken
Det så ud som om, taktikken blev fulgt. Efter blot to minutter modtog Amalie bolden på midtbanen, driblede ud på venstrekanten, hvor hun elegant snød 2-3 modspillere. Hun fortsatte i en rush langs baglinjen for derefter at servere en sukkerbold til Lærke Nielsen, som helt fri midt for mål let kunne sende læderet i nettet. Så stod det 1-2. Det var et smukt mål, og måske var det kampens bedste.

Der blev for et stund skabt spænding, men den spænding varede kun kort. For få minutter efter gjorde banens mindste spiller det til 1-3.

Udeholdet var ovenpå igen. Hjemmeholdet mistede troen på en sejr, og kampen sluttede som den begyndte med stor spildominans af gæsterne.

Frederikke satte punktum for kampen med sin anden scoring mod slutningen 1-4.

På alle parametre var udeholdet det bedste hold. De spiller godt sammen og i denne kamp blev der produceret mange målchancer, som med en lidt bedre udnyttelse havde resulteret i en endnu større sejr.

Gæsterne er nu klar til fjerde runde, hvor de skal møde Sejs Skole.

Hør topscoreren Frederikke fra Kjellerup Skole fortælle om kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen