TV: Tæt opgør

Tændte fra start: Fantastisk opbakning til en meget lige affære

Drengene var klar til start. (Foto: Niels Bak Andersen)
Drengene var klar til start. (Foto: Niels Bak Andersen)

Begge holds trænere var godt tændte, da de sendte deres hold på banen, nemlig Vestervangsskolen og C. La Cours Skole.

Det må absolut også betegnes som et vaskeægte lokalopgør, da skolerne kun ligger ca. en kilometer fra hinanden.

Derfor er det også naturligt, at mange af spillerne kender hinanden og også spiller sammen i klubber i Randers.

Se også: TV: Bistik afgjorde affæren

Det vides ikke, om Vestervangsskolens elever havde fået fri til at overvære kampen, for der var flere hundrede tilskuere til at give en god stemning på lægterne. Det betød jo også at alle spillere ville bevise noget godt spil og fight.

Se kampfakta her.

Det betød også, at dommeren kom på overarbejde med at få tilskuerne lidt væk fra sidelinjerne.

Dommeren havde travlt at holde tilskuerne væk fra sidelinjen. (Foto: Niels Bak Andersen)
Dommeren havde travlt at holde tilskuerne væk fra sidelinjen. (Foto: Niels Bak Andersen)

Skiftende overtag
Kampen startede som så mange gange tidligere med, at det ene hold havde et lille overtag i starten, og det havde Vestervangsskolen også her. Især Kasper Ditlevsen havde nogle god ryk op af højre side.

Der var rigtig flot tilskuer-opbakning. (Foto: Niels Bak Andersen)
Der var rigtig flot tilskuer-opbakning. (Foto: Niels Bak Andersen)
 

Man lagde også mærke til Mads Gårdsøe som en midtbanespiller, der tog ansvar både som spiller og leder på holdet.

C. La Cours Skole kom dog mere og mere med i spillet godt ført an af Kristian Bressum, som nok var en af de mindste på holdet, men en af de største når man tænker på at kreere fodbold.

Forberedte sig på straffe
Midt i anden halvleg fik Vestervangsskolen en 100 procents mulighed for at score, men C. La Cours Skolens målmand hev en klasseredning frem og forhindrede en scoring.

Man var ved at indstille sig på, at der skulle en straffesparkskonkurrence til for at afgøre kampen, men fem minutter før tid sendte Adam Rønn kuglen i mål til 1–0 til Vestervangsskolen.

Så var kampen faktisk afgjort, og det blev kampens resultat. Begge hold kan absolut være stolte af en rigtig god og fair spillet gang fodbold.