TV: Tæt straffe-drama

Udligning i sidste minut: Kampen bølgede frem og tilbage, men måtte afgøres på straffespark

Der var et straffespark i den ordinære spilletid, men endnu flere efterfølgende. (Foto: Keld Kristensen)
Der var et straffespark i den ordinære spilletid, men endnu flere efterfølgende. (Foto: Keld Kristensen)

Torsdag tog drengene fra Skovvangskolen imod Fårvang Skoles drenge.

En meget lige første halvleg bød på meget afvekslende spil med gode chancer i begge ender, men ingen af holdene formåede at score. Begge målmænd viste glimrende redninger og indgreb i feltet, ligesom begge forsvar, dirigeret af Rasmus Kok fra Fårvang og Mathias Johansson fra Skovvang havde ret godt fat på angriberne, hvor Fårvang i Marius Larsen og Skovvang i Victor Tranberg havde hurtigløbere, der skulle passes tæt op.

Derfor blev et talstærkt publikum vidner til et underholdende, spændende og velspillet opgør, som viste høj standard i de tekniske detaljer og meget fin spilforståelse, men lidt halvsløje afslutninger.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Gået til stålet

Kampen i kampen
— I skal ind og udfordre deres 8'er, så han ikke kommer op i fart. Sådan så han ikke kan kontrollere deres angrebsspil, og så skal i fastholde lange bolde op til Marius og Rasmus. De er hurtigst, sagde Fårvang-træner Andreas Brink i pausen til sine drenge. Han var klart tilfreds med indsatsen, men så chancen for en sejr trods manglende mål i første halvleg.

Kampen i kampen stod mellem Skovvangs stærke forsvarer Mathias Johansson og Fårvangs Marius Larsen. De to havde et hav af indbyrdes dueller, hvor Mathias vandt de fleste. Desto mere ærgerligt for ham var det, at Marius med et skarpt og hurtigt antrit efter blot 2:15 fik Mathias til at begå straffe, som Marius selv scorede sikkert på til 1-0 til Fårvang.

Mathias Johansson og Marius Larsen sagde pænt tak for kampen til hinanden. (Foto: Keld Kristensen)
Mathias Johansson og Marius Larsen sagde pænt tak for kampen til hinanden. (Foto: Keld Kristensen)
 

Til gengæld var Mathias uden skyld i 2-0 målet, som Marius Larsen scorede efter et flot bandespil med Søren Salling uden om Mathias. To hurtige fra kassen, og så var vi mange, der mente, at kampen var afgjort.

Se også: TV: Tro flyttede næsten bjerge

Den farligste føring
Det siges ofte, at en 2-0 føring er den farligste føring at have, fordi man netop tror, at nu er sejren hjemme. Som så ofte før betyder det, at holdet der er bagud bliver tvunget til at lægge et højere pres, og det lykkedes faktisk for Skovvangsskolen i resten af kampen.

1-2 midtvejs efter en lidt heldig styring af en forholdsvis ufarlig bold af Sigurd Lysdal, der også mere og mere satte sig igennem som hjemmeholdets dynamo, der kom i omdrejninger for at udligne. At vi skulle helt hen til dommerens slutfløjt, før det lykkedes, var tilfældigt.Skovvangsskolen havde mange chancer for at score i de sidste 20 minutter, så ufortjent var det ikke. Men rigtig surt show for Fårvang.

En lang bold fremad blev fumlet hen til Victor Tranberg, som passerede målmand Emil Frost og med blot 10 sek. igen udlignede til 2-2.

Alt taler til målmandens fordel i en straffesparkskonkurrence. Nerverne er uden på tøjet hos skytterne, mens han kan satse uden at tabe. Skovvangs Tobias Holm blev holdets redningsmand. Han nappede 2. spark fra Marius i denne kamp, så Skovvangsskolen kunne juble over en sejr på totalt 6-4.