TV: Tilbage med manér

Målfest: Samsøgades skole videre med 8-0 efter fire års fravær

Gæsternes topscorer Ahmed med et scoringsforsøg. Foto: Per Lysdahl
Gæsternes topscorer Ahmed med et scoringsforsøg. Foto: Per Lysdahl

Hjemmeholdet fra Læssøesgade Skole var klar til kampen uden en sejr i de seneste fem år inden fredagens møde med Samsøgades Skole. Men ifølge træner Thor Cramer skulle der laves om på den statistik.

Spørgsmålet var nemlig, hvad gæsterne havde at byde på efter fire års fravær fra Ekstra Bladet Skolefodbold.

Med en mindre forsinkelse på grund af manglende dommer, blev der dog sat gang i løjerne.

Se kampfakta her.

Se også: Sæsonens første målfest

Klar dominans
Gæsterne sad på kampen fra start. Det var tydeligt, at der på udeholdet var flere fodboldspillere end på hjemmeholdet. Der skulle kun gå 31 sekunder før netmaskerne blafrede første gang. Et usikkert forsvar forærede gæsternes topscorer og anfører Ahmed bolden. Han takkede ved at sende bolden i en blød bue over hovedet på målmand Abdel El-Chatle til føringen 1-0.

Efter 10 minutter var stillingen allerede 3-0 til gæsterne på mål af Hasib og Ahmed, og det var nu kun et spørgsmål om sejrens størrelse. Hjemmeholdet kæmpede det bedste, de havde lært, og indimellem viste de også nogle pæne kombinationer. Men farlige blev de aldrig. Skulle de skabe noget, var det overladt til holdets to bedste Jebreil Asadi og Karl Hattig. Alene kunne de dog ikke skabe noget offensivt.

Gæsterne fortsatte deres dominans i resten af halvlegen, der var godt anført af brødrene Søren og Anders. Med en meget farlig frontangriber i Ahmed og på mål af Theo og Ahmed gik holdene til pause med en 5-0 føring til udeholdet.

Brødrene Søren og Anders fra Samsøgades Skole. Foto: Per Lysdahl
Brødrene Søren og Anders fra Samsøgades Skole. Foto: Per Lysdahl

Se også: TV: Succes på eget græs

Tilbage med succes
Efter pausen var hjemmeholdet forvandlet. Mens gæsterne sparede et par af deres profiler, medførte nogle taktiske ændringer, at hjemmeholdet kom mere med i spillet. De blev dog aldrig målfarlige.

Mod slutningen af kampen var udeholdet igen ved fuld styrke. På mål af Ahmed, der var hans fjerde mål, Laurits og Mohamed sluttede kampen med en sejr på 8-0 til Samsøgades Skole.

Med sejren er Samsøgades Skole klar til næste runde efter en imponerende sejr efter fire års fravær.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Læssøesgades Skole - Samsøgades Skole, 0-8

Prisvindere:

Fidusbamser:

Jebreil Asadi, Læssøesgades Skole

Søren, Samsøgades Skole

Fairplay-håndklæde:

Josue Kubwira, Læssøesgades Skole


Se også: Gjorde comeback med manér

Tilfredse brødre
Efter kampen var brødrene Søren og Anders fra Samsøgades Skole godt tilfredse:

- I dag spiller vi som et hold med gode individuelle præstationer, udtalte Søren blandt andet.

- Ja. Og vi har en god angriber, der kan score mål, og vi kan jo ikke komme tilbage på skolen med et nederlag, supplerede Anders.

- Vi har blod på tanden, og vi vil længere i turneringen, sluttede de 2 samstemmende.

Se Ahmed score kampens 6. mål:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere