TV: To bump på vejen

Dårlig bane: Elsted Skole er videre trods et tvivlsomt underlag

Scoring til gæsterne fra Elsted Skole. Foto: GDV
Scoring til gæsterne fra Elsted Skole. Foto: GDV

Onsdagens opgør mellem Katrinebjergskolen og Elsted Skole i Ekstra Bladet Skolefodbold skulle afgøres på en klassisk byskolebane. Men banen var nærmest uegnet til en fodboldkamp, da der var flere huller og bump. Det bar kampen også sit tydelige præg af. For de ellers dygtige piger kunne ikke få deres spil til at fungere. Uanset hvor meget de forsøgte, var det umuligt at sætte to afleveringer sammen. Se kampfakta her

Tvivlsom bane i onsdagens kamp. Foto: GDV
Tvivlsom bane i onsdagens kamp. Foto: GDV

Uskarp
Men nok om forholdene, for det var ens for begge mandskaber. De to hold kom til kampen med friske og overlegne sejre på henholdsvis 9-0 og 8-2. Så det var ikke ukendt for dem at komme frem til afslutninger og score mål. Julie Svensson fra Elsted Skole forsøgte da også at udnytte fordelen med vinden, da hun stod for samtlige afslutninger i første halvleg (otte afslutninger i alt).

På én af disse scorede hun kampens første mål efter 12 minutter på et langskud, som hoppede forbi en ellers stærkt spillende
Sarah Khalil i hjemmeholdets mål. Julie havde dermed en succes-rate på 12,5% i onsdagens opgør, og det er noget, som klart skal forbedres i fremtiden, hvis Elsted Skole vil have succes i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Katrinebjergskolen stod og fightede rigtig flot, men uden Sarah Khalil havde det set endnu værre ud.

Elsted Skole på bolden. Foto: GDV
Elsted Skole på bolden. Foto: GDV

Se også: TV: Bedst i modvind

Rodet affære
Anden halvleg var endnu mere rodet og tilfældig end første, men for hjemmeholdet kom Jasmin Johannesen i vejen for rigtig meget. Hun var impliceret i næsten alle nærkampe. Hendes makker på midtbanen, Freya Vang, var et mulehår fra at udligne et par minutter før tid, da hun fra en helt fri position afsluttede flot, men en refleksredning fra Julie Hoffmann i gæsternes mål forhindrede et uafgjort resultat og afgørelse på straffespark.

I stedet blev en situation foran Katrinebjergmålet afgørende, da Sofia Jepsen fra Elsted Skole tog chancen i egen hånd og afsluttede mod Sarah i modvinden. Bolden fløj mærkeligt igennem luften og ændrede retning, og en ellers sikker Sarah måtte se bolden sejle ind til slutresultatet 0-2 til Elsted Skole. I næste runde skal de møde Forældreskolen i Århus.

Hurtig omstilling til værterne:

Se også: TV: Måltyv på rov

Profilerne
Banens to bedste spillere var Anna Lindegaard og Jasmin Johannesen. Det var også de to, som forsøgte sig mest. Sarah Khalil modtog fairplay-håndlædet.

KAMPFAKTA:

Resultat:

Katrinebjergskolen - Elsted Skole, 0-2

Prisvindere:

Vindere af fidusbamserne:

Jasmin Johannesen, Katrinebjergskolen

Anna Lindegaard, Elsted Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:

Sarah Khalil, Katrinebjergskolen