TV: To hattrick i walk over

Sejr: Værter videre uden problemer

Hasle-spillere inden kampen. Foto: Keld Kristensen
Hasle-spillere inden kampen. Foto: Keld Kristensen

En sejr på 7-0 tyder på en noget ensidig affære. Men sådan var det ikke. Tallene fra kampen mellem Gammelgårdsskolen og naboerne fra Hasle Skole var langt mere lige, end cifrene tyder på. Se kampfakta her.

Én af grundene var, at midtbanedynamoen hos hjemmeholdet Julie Thomasen fik en meget lang hvilepause, og det blev synligt hos Gammelgårdsskolen. Men den vigtigste grund var, at Hasle-holdet manglede organisation. Der var ingen styrmand, der kunne svinge taktstokken.

God sparketeknik
Utroligt mange aktioner foregik som tilfældigheder, hvor bolden sprang fra en spiller på det ene hold til en fra det andet. Det kneb generelt med at kontrollere bolden, men profilerne på begge hold kunne godt. Så mens Farah, Wafaa og Aya fra Hasle misbrugte talentet på driblinger, der aldrig blev til noget, så driblede Julie Kamp og Silke Thøgersen for at kunne spille en medspiller fri efterfølgende. Og sådan blev 7-0 sejren til i al sin enkelthed.

Ikke overraskende var det også Julie og Silke fra Gammelgården, der besad den bedste sparketeknik, som Julie benyttede til at bringe hjemmeholdet foran 2-0.

Se målet her:

Sparet
- Ja, vi sparede Julie lidt, da vi var kommet foran. Jeg syntes, vi havde styr på dem, så jeg ville gerne se, hvorledes de øvrige klarede opgaven uden Julie, sagde træner Jesper Krog efter kampen.

- Men det var også tydeligt, at der kom mere power på, da hun kom ind igen, tilføjede han.

Det var lidt en streg i regningen for Haslepigerne, der havde brugt hele pausen på at aftale, hvorledes Julie skulle dækkes. Den taktik faldt til jorden, da hun ikke var på banen.

Julie Thomasen i aktion. Foto: Keld Kristensen
Julie Thomasen i aktion. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: Thors hammer

De andre kunne også
Med anføreren ude måtte andre steppe op for hjemmeholdet. Og det gjorde de så, efter de lige havde vænnet sig til, at styringen skulle være anderledes. Men efter ti minutter af anden halvleg kom scoringerne, startende med et ægte hattrick af Dania Younes til 5-0, hvorefter Julie og Silke med hver et mål yderligere i kampens sidste fem minutter lukkede affæren på 7-0.

Vi så også, at det tager tid at få et nyt hold spillet sammen. Mere end halvdelen af Gammelgårdens hold fra sidste år var væk, og de nye er ikke sammentømrede som hold endnu. Desuden skal der også endnu flere til at bidrage i at brede spillet ud, hvis ikke det kun bliver til to kampe i år.

Det var ikke så overbevisende, som det lyder, når man vinder 7-0.