TV: Troels tryllede

Dommeren måtte hentes på skolen: Troels var ligeglad og hamrede syv mål i kassen

Troels Clement (th.) sparkede hele syv mål ind i kampen imod Viby Skole. (Foto: Per Lysdahl)
Troels Clement (th.) sparkede hele syv mål ind i kampen imod Viby Skole. (Foto: Per Lysdahl)

Der var kaos før starten på drengekampen tirsdag imellem Strandskolen og Viby Skole. Der mødte ikke nogen dommer op. Flere forsøg på at skaffe en dommer blandt de fremmødte mislykkedes. Da der heller ikke var mødt en lærerrepræsentant fra Strandskolen, måtte drengene i hast skaffe kontakt til skolen. Her fik man fik aftalt, at en idrætslærer straks skulle sætte kurs mod baneanlægget. Efter 20 minutters forsinkelse kom kampen så endelig i gang.

Se kampfakta her.

Se også: Sofie sikrede sejren

Der måtte hentes en dommer ind fra Strandskolen, så kampen kunne fløjtes i gang. (Foto: Per Lysdahl)
Der måtte hentes en dommer ind fra Strandskolen, så kampen kunne fløjtes i gang. (Foto: Per Lysdahl)
 

Hurtigt igang
Strandskolen startede som lyn og torden. Efter syv minutter havde kampens topscorer Troels Clement bragt sit hold foran 2-0. Hvis der ikke havde stået nogle målstolper i vejen, kunne det let være gået meget værre i den periode. Men Viby-drengene kom sig hurtigt over den hårde start, og anført af holdets to bedste spillere, anfører Andrei og Rasmus, kom der lidt mere snit over spillet på midtbanen og oppe foran.

Se også: En bølgende kamp

Men det skulle vise sig at være en kort fornøjelse, for der var åbent hus i gæsternes forsvar. Stillingen blev stille og roligt udbygget til 6-0, og det lignede spil til ét mål. Enkelte gange imod slutningen af halvlegen kom Viby på besøg på modstandernes banehalvdel, og et flot langskud af anfører Andrei havde fortjent en bedre skæbne. Skuddet prellede dog af på overliggeren, og hjemmeholdet slap med skrækken.

Stor optimisme alligevel
Ved pausestillingen 7-0 var der stadig optimisme hos gæsterne.

— Vi skal minimum vinde anden halvleg, og det kan vi godt. Vis mod og kæmp det bedste I har lært, lød de opmuntrende ord fra træner Svend.

Det skulle snart vise sig at være lettere sagt end gjort. Med et par hurtige scoringer i anden halvleg blev lyset slukket for Viby-holdet, og  forståeligt nok, lignede det overgivelse. Målene raslede ind, og hvis det ikke var, fordi hjemmeholdet holdt legestue til sidst, kunne det godt være gået endnu værre. Kampen endte med en 16-0 sejr til Strandskolen.

Viby-drengene, som er rimelig nye i Ekstrabladet Skolefodbold kæmpede godt, så længe optimismen og kræfterne slog til. Et slag er tabt, men et nyt kan vindes til næste år.