TV: Tromlede sig til topscorer

Ikke til at stoppe: Karoline Vestergaard har mål i støvlerne

Søndervangskolens Karoline Vestergaard i et af mange ryk mod mål. Foto: Henrik Schou
Søndervangskolens Karoline Vestergaard i et af mange ryk mod mål. Foto: Henrik Schou

GALTEN (Ekstra Bladet): Banens bedste spiller i kampen mellem Gyvelhøjskolen og Søndervangskolen var hurtigt spottet. Både for de mange tilskuere, men især for det stakkels forsvar hos hjemmeholdet. De havde ingen chance for at stoppe den farlige Karoline Vestergaard, der scorede fire gange i 7-1-sejren.

Det kunne endda være blevet til meget mere, hvis hun selv havde været endnu mere kynisk foran kassen. Eller hvis de øvrige medspillere fremme på banen havde hendes målnæse. Heldigvis var anfører Emilie Nielsen med i angrebet og lavede tre mål, de to er rasende farlige sammen.

Se også: Galleri: Gyvelhøjskolen - Søndervangskolen (P)

Planen lykkedes
Karoline tog sig kærligt af den venstre kant og brugte sin hurtighed og fysik til at vinde stort set samtlige nærkampe. Taktikken var klar fra start:

- Vi skulle selvfølgelig passe på bagude og så ellers bare score en masse mål. Emilie og jeg spiller godt sammen i angrebet, lød det fra den 14-årige topscorer på Søndervangskolen.

Hun spillede også med i Ekstra Bladet Skolefodbold sidste år i 7.klasse, hvor det dog blev til nederlag og en fidusbamse i første runde. I år er hendes dagsorden en anden.

- Planen lykkedes jo fint nok, vi fik lavet syv mål. Men vi skulle nok have scoret lidt mere, så der er lidt at træne på før næste runde.

Karoline Vestergaard jubler efter første scoring i det 10.minut. Foto: Henrik Schou
Karoline Vestergaard jubler efter første scoring i det 10.minut. Foto: Henrik Schou
 

Bold i hovedet
Hurtig, farlig og frygtløs er nogle af de passende ord på Karoline Vestergaard. Selv om modstanderne forsøgte sig med lange arme, skuldre og endda en bold i hovedet på hende, så fortsatte hun for fuld kraft frem.

- Jeg skal jo videre, jeg kan ikke bare lægge mig ned. Der bliver ikke frispark, så det er om bare at blive ved, lyder det med et stort smil fra dagens store oplevelse.

- Smerten kommer først bagefter, men det betyder ingenting, hvis bare vi vinder.

Nærkampene har Karoline styr på. Foto: Henrik Schou
Nærkampene har Karoline styr på. Foto: Henrik Schou

Søndervangskolen skal nok få stor glæde af Karoline i de næste kampe. Hun er ubetinget holdets stjerne.

- Jeg har et godt overblik og kan se, hvor jeg skal stå henne, før bolden kommer, fortæller hun.

Den evne er meget værd for alle hold, den slags spillere kan være opskriften på vind eller forsvind. Karoline kaster sig ind i alle bolde uden at tænke på, at der kan ske hende noget. Hun vil bare have fat i bolden, den skal ned på plads. I de andres mål.

Her begår keeperen straffe på Karoline, der selv scorer sikkert. Foto: Henrik Schou
Her begår keeperen straffe på Karoline, der selv scorer sikkert. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Landsholdsspillers søn i triumf

Pas på de to

Gæsterne lå meget højt på banen med både Karoline og Emilie fremme. Den går nok ikke mod bedre modstandere, hvor en af dem må gå med ned for at styre midtbanen. Men når de to får lov at lege, skal forsvaret passe på.

- Jeg vil bare gerne score hver gang, jeg har bolden. Så det er bare frem mod mål og sørge for, de andre ikke får lov at stå i vejen, lyder det fra dagens pletskud.

Trods sin unge alder har Karoline øje på topscorerlisten, sådan siger hun selv:

Se også: Galleri: Gyvelhøjskolen - Søndervangskolen (P)

Søndervangskolens dygtige anfører Emilie Nielsen i aktion. Foto: Henrik Schou
Søndervangskolens dygtige anfører Emilie Nielsen i aktion. Foto: Henrik Schou

1 af 3 Kæmpe chance misbrugt foran tomt mål af Karoline i første halvleg. Foto: Henrik Schou
2 af 3 Masser af nærkampe i første runde af Ekstra Bladet Skolefodbold. Foto: Henrik Schou
3 af 3 Søndervangskolens Karoline Vestergaard i et af mange ryk mod mål. Foto: Henrik Schou