TV: Tvillingepar afgjorde løjerne

Familien slog til: Søstrene vandt kampen

Caroline Kjeldsen var en af opgørets store oplevelser. Foto: GDV
Caroline Kjeldsen var en af opgørets store oplevelser. Foto: GDV

Molsskolen tog imod Rønde Skole i et dobbeltopgør, hvor både pigerne og drengene skulle i aktion.

Førstnævnte havde fordel af hjemmebane, men det var ikke til at se på spillet på banen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Hattrick i intens dyst

Gæsterne startede bedst
Udeholdet blev skudt i gang af et par dygtige tvillinger. Mathilde Kjeldsen scorede det første mål efter bare et minut, og søster Caroline stod for gæsternes næste tre kasser. Et vidunderligt tvillingepar at have rendende rundt på banen.

Efter Mathildes hurtige føringsmål fik hjemmeholdet et par store muligheder for at komme på 1-1, men der manglede lige det sidste kvalitet i afslutningerne. Malou Elsig støbte kuglerne til sin angriber, Laura Høgh, men desværre brændte de begge ved at sparke snært forbi rammen.

Rønde udbyggede herefter føringen til 2-0 på noget tvivlsomt forsvarsspil, og Caroline Kjeldsen udnyttede koldblodigt chancen.

Laura Høgh reducerede dog lige inden pausen til 1-2 på dagens smukkeste afslutning. Ude foran feltet tog hun et snævert træk ud til sit højreben og bankede læderet op under overliggeren.

Gæsternes Mathilde Kjeldsen i den røde trøje spillede også en flot kamp. Foto: GDV
Gæsternes Mathilde Kjeldsen i den røde trøje spillede også en flot kamp. Foto: GDV

Se også: Overarbejde: Gæster fik hurtigt exit

Afgjorde kampen
Da dommeren tog fløjten i munden for at blæse af til pause, lavede Caroline smukke finurlige driblinger på kanten af felt og lagde den elegant over i det lange hjørne uden chance for Mols-keeperen Julie Hauch.

Derfor var stillingen 3-1 til Rønde Skole ved pausen, og Mols satte en prop i defensiven ved at sætte Malou ned i det centrale forsvar. Det lykkedes rigtigt fint, men nu var Laura mutters alene i Mols-angrebet, og med en mandsopdækning af hende blev hjemmeholdet aldrig for alvor giftige.

Men Rønde var ikke færdige, for selvom Malou spillede stabilt godt på sin nye position i centerforsvaret, spillede Rønde bare lige en smule hurtigere og fik hende trukket fra den ene til den anden side, hvorfor hun til sidst gik kold. I stedet fuldendte Caroline sit hattrick, og Sofie Salomonsson samt Clara Byrialsen kom også på tavlen inden dommeren fløjtede kampen af.

Dermed endte det hele med en sikker 6-1-sejr til gæsterne fra Rønde Skole.

Hør Mathilde og Carolines reaktion på at spille sammen i Ekstra Bladet Skolefodbold her:

1 af 2 Hjemmeholdets Laura Høgh forsøgte gennem hele kampen at gøre det onde ved gæsterne. Foto: GDV
2 af 2 Caroline Kjeldsen var en af opgørets store oplevelser. Foto: GDV