TV: Uhyggelig afslutning

Ambulance måtte tilkaldes: En spiller faldt om og måtte have ambulancehjælp, mens resten af spillerne blev briefet om situationen

Pigerne bliver briefet i omklædningsrummet om den uhyggelige skade. (Foto: Keld Kristensen)
Pigerne bliver briefet i omklædningsrummet om den uhyggelige skade. (Foto: Keld Kristensen)

Det blev en uhyggelig og skræmmende oplevelse, der stjal billedet i dagens kamp mellem pigerne fra Hvinningdalskolen og Dybkærskolen i Silkeborg. Blot to minutter før slutfløjt tumlede Dybkærs Nanna Kaucki ud af banen og faldt om, tydeligvis helt udmattet og skrækslagen. Hendes eneste ord, inden hun besvimede, var:

—Jeg har det så dårligt, så dårligt.

Se kampfakta her

Situationens alvor blev straks opfanget af Dybkærs træner Henrik, som med hurtig assistance af Eddie Kragelund, Hvinningdalskolen, konstaterede, at situationen krævede professionel hjælp og Falck blev omgående rekvireret.

I de cirka fem minutter der gik, stod begge holds spillere lammede i små grupper og overværede den særdeles ubehagelige situation, hvor Nanna ind imellem ikke trak vejret, inden de blev sendt i omklædningsrummet.

Falck-folkene fik hurtigt styr på situationen, og mens trænerne fik klaret Nannas situation, samlede Hvinningdals sundhedsplejerske spillerne i omklædningsrummet til en briefing om situationen og vigtigheden af at tale med hinanden og med andre om oplevelsen. Selv for voksne var det en meget grim og uhyggelig afslutning på en dejlig fodboldkamp, hvor Nanna ikke havde været i nærkampe, der kunne fremkalde hendes tilstand.

Se også: Klasse kasser afgjorde sagen

Se også: TV: Effektiv markering

Stor tak til Hvinningdalskolen for den hurtige, fattede og professionelle håndtering af situationen. I skrivende stund kendes Nannas tilstand ikke.

Fortjent sejr
Det blev Hvinningdalskolen, der løb af med en fortjent sejr på 4-1, efter en 1-0 føring til Dybkær efter blot knap to minutter, da banens mindste spiller drev gæk med de største i Hvinningdalforsvaret og sparkede bolden fladt ind fra kanten af feltet. Det så ud som om Hvinningdalerne ikke var klar, hvilket de burde være efter sidste rundes besvær i Århus mod Forældreskolen, som blev undervurderet.

Der skulle kun gå yderligere et minut, før dagens farligste angriber Anne Schou bragte balance. Hun fik i kraft af sin hurtighed og energi, held til at tackle bolden med sig i to omgange, inden hun placerede den langt uden for keeper Alberte Fahlens rækkevidde.

Anne Schou er en farlig målscorer. (Foto: Keld Kristensen)
Anne Schou er en farlig målscorer. (Foto: Keld Kristensen)

Se også: TV: Super-Schou

Stort overtag
Hvinningdalerne overtog herefter taktstokken i resten af første halvleg, hvor hyperaktive Anne Schou fik fremtvunget et straffespark, som Sofie Krogh sikkert omsatte til 2-1

Og hvor Sophia Helle udnyttede en ripost fra målmand Alberte Fahlen til scoring 3-1

Forskellen på de to hold var i denne periode midtbanen, hvor Sofie Krogh dirigerede for Hvinningdal, mens Dybkærs spil gik over midten og frem til angriberne, hvilket ikke førte til noget. Anfører Tilde Mikkelsen og Amalie Brodersen var alt for ofte alene og savnede støtte bagfra.

Sofie Krogh gik forrest. (Foto: Keld Kristensen)
Sofie Krogh gik forrest. (Foto: Keld Kristensen)
 

Lige anden halvleg
Det blev straks mere lige i anden halvleg, da Dybkær trak deres angribere tilbage for at modtage boldene i fødderne, i stedet for at skulle løbe efter dem. Men det hjalp også rigtig meget, at Hvinningdals turbo-Anne i front blev taget ud efter blot seks minutter, da hun har lidt problemer med lysken. Det betød, at Dybkær fik flere chancer, men alligevel var det hjemmeholdet, der scorede kampens sidste mål til 4-1 umiddelbart før den uhyggelige afslutning.

Ekstra Bladet Skolefodbold følger selvfølgelig op på Nannas situation.

1 af 2 Dybkærd bedste i dag, Tilde Mikkelsen, og fidusbamsemodtager Juliane Christensen. (Foto: Keld Kristensen)
2 af 2 Pigerne bliver briefet i omklædningsrummet om den uhyggelige skade. (Foto: Keld Kristensen)