TV: Var svære at modstå

Spændende opgør: Udeholdets piger var bare bedre til at få kuglen i kassen

Der var masser af nærkampe og flotte driblinger i dette opgør. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Der var masser af nærkampe og flotte driblinger i dette opgør. Foto: Glenn Dagø Vittrup

I strålende solskin skulle Skovvangskolens piger møde udeholdet fra Tungelundskolen. Begge hold var meget opsatte på, at denne kamp skulle udmunde sig i en komfortabel sejr.

Se kampfakta her.

Med grøn ryg, nummer 6 er anfører og forsvarsgeneral Emilie Thomsen, som leverede en flot kamp. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Med grøn ryg, nummer 6 er anfører og forsvarsgeneral Emilie Thomsen, som leverede en flot kamp. Foto: Glenn Dagø Vittrup

 Nægtede at dele trøjer

Forskellige taktikker
Det skulle også vise sig, at det var to hold, som spillede på hver sin måde. Hjemmeholdet med det fine, tekniske og hurtige pasningsspil, a la Barcelona og gæsterne med det mere direkte spil, hurtigt op til angriber og så søge afslutning a la Real Madrid. Men hér slutter sammenligningerne med de to mastodonter også. For der manglede kvalitet i afslutningerne og generelt i slutproduktet.

I en ellers jævnbyrdig første halvleg var det hjemmeholdet, der satte sig på spillet. De var klart i spilovertag, og boldbesiddelsen var i deres favør.

Men rigtig farlige blev de aldrig. Vi skulle helt hen til første minut før pausefløjt, da bolden havnede for fødderne af en superspillende Emilie Bruun, som turde tage chancen langt udefra.

Dette spark sejlede nemlig over i det lange hjørne og efterlod en sprællende Amalie Højgaard hjælpeløs på stregen. 1-0 stod det nu til gæsterne.

Blå spiller med bold ved fødderne var Miss 25% Laura Abild. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Blå spiller med bold ved fødderne var Miss 25% Laura Abild. Foto: Glenn Dagø Vittrup

TV: Fordoblede sin målscore

Flot sammenspil
Sidste halvdel af kampen blev en intens dyst om midtbanen. Her begyndte udeholdet klart bedst og satte sig tungt på kampen.

Hjemmeholdet forsøgte forgæves med anden taktik. De begyndte nu at stikke dybe bolde ned mellem en dygtig anfører, forsvarsgeneral Emilie Thomsen og Emma Guul.

Her var det så hjemmeholdets Laura Abild, som lukrerede på stikningerne. Hun reducerede nemlig til 2-1, og bragte spændingen tilbage i opgøret.

Forinden havde kampens bedste spiller Emilie Bruun nemlig sat hendes angrebskollega Therese Sloth op til scoring. Men Therese spillede kløgtigt bolden videre til en endnu mere fri Dagmar Fogh, som udbyggede til 2-0.

Julie Geraldi i den grønne trøje spillede flot. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Julie Geraldi i den grønne trøje spillede flot. Foto: Glenn Dagø Vittrup

TV: Mærkeligt mål og glidende tacklinger

Sikker afslutning
For at vende tilbage til hjemmeholdets nyligt anlagte taktik og Laura Abild, så skulle det nemlig vise sig, at hun blev den store synder i opgøret. Hun blev nemlig fodret med sukkerpasninger og misbrugte tre klokkeklare friløbere. Udover den reducering hun havde reduceret på.

Så for Laura blev det kampen, hvor hun desværre kun udnyttede 25% af sine gigantiske chancer.

Lige før slutfløjtet satte Emilie Bruun dog Dagmar Fogh op med en lang clearing, og omvendt Laura Abild så satte hun læderet ind bag Amalie Højgaard til slutstillingen 3-1 til udeholdet.

Dagmar blev dermed Miss 100%, da hun scorede på alle sine chancer, modsat Laura som kun blev Miss 25%.

Profilerne denne dag fra det vindende hold var en sikker sidste skanse i Liv Thorsen, anfører og forsvarsdirrigent Emilie Thomsen.

På midten var der en fysisk stærk og robust Julie Geraldi, på kanten banens bedste og lynhurtige Emilie Bruun og til sidst på toppen Dagmar Fogh.

Hør Laura fra Skovvangskolen fortælle om nederlaget her: