TV: Viljen blev afgørende

Stålfast: Drengene fra Hovedgård Skole havde blikket rettet imod sejr fra start til slut

Drengene fra Hovedgård Skole så sig ikke tilbage i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Hovedgård Skole så sig ikke tilbage i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Mandag 12. november vil for nogle stå klart i erindringen og funkle som den største og bedste begivenhed i deres folkeskole-historie. Hele Hovedgård Skole var mødt op på plænen overfor skolen for at heppe på deres helte i kredsfinalen imod Rønde Skole.

Skolen var med i verdens største skolefodbold-turnering for år tilbage og med en ny ledelse, var de igen i år tilbage efter et par år på sidelinjen.

- Vores nye ledelse vil gerne bakke op om skolefodbolden og det, som denne turnering også giver af sammenhold. Derfor var det i starten af turneringen frivilligt, om eleverne ønskede at bakke skoleholdet op, men som turneringen er skredet frem, er opbakningen fuldstændig. Hele skolen kommer nu og hepper på holdet, lød det.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Holdt hovedet højt i gården

Stærk start
Ifølge afstemningen i ZOOM-artiklen op til kampen kunne man se, at flertallet troede på hjemmeholdet som favoritter. Det var også dem, som kom bedst fra start. De havde fundet det helt rigtige spændingsniveau, og de var klar på hele banen. De vandt alle duellerne og var klart bedst i kampens start.

Efter et lille minut fik de tilkendt et frispark midt på gæsternes halvdel. Et perfekt slået frispark af Malte Pedersen, som lå lige tilpas i rummet imellem keeper og forsvar. Værternes Caspar Christensen skubbede med brystet bolden ind mod målet, hvor målmanden kun formåede at halvklare. Riposten røg tilbage til Caspar, som let og elegant skød bolden i netmaskerne. 1-0 efter et minut.

Her sparker Caspar Christensen kuglen i mål. Foto: Henrik Schou
Her sparker Caspar Christensen kuglen i mål. Foto: Henrik Schou

Caspar (th.) blev tiljublet efter målet. Foto: Henrik Schou
Caspar (th.) blev tiljublet efter målet. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Hovedgård Skole - Rønde Skole

Kæmpede ikke nok
Så var vi i gang. Nu skulle man tro, at udeholdet ville give gas, men de var ikke mødt op på anlægget med det rette spændingsniveau. De virkede lidt trætte og var ikke oppe på dupperne. Energiforladte var det udtryk, de satte hos tilskuerne.

Det er jo virkelig ærgerligt, at når man nu er kommet SÅ langt i turneringen, at man så ikke kan sætte sig op til en kredsfinale. Men det er nogle gange netop dét, som skiller vindere og tabere.

Udeholdet investerede slet ikke nok i duelspillet, og de havde mere end svært ved at sammensætte to afleveringer. Hjemmeholdet virkede både hurtigere og stærkere og ville det bare mere.

Se også: TV: Målscorer: Scoringen gav ro

Truede konstant
Det blev aldrig nogen skøn fodboldkamp at iagttage. Dertil var opgøret for taktisk. Holdene stod godt til hinanden, men hjemmeholdets spillere var bare en tand mere ivrige.

Hovedgård startede ud i en 4-1-4-1-formation, hvor profilen Nikolaj Becker på højrebacken piskede frem og tilbage på højrekanten. Han fik lukket af defensivt og var en konstant trussel offensivt. En moderne wingback, der minder lidt om Dani Alves.

Nikolaj Becker stormer konstant fremad. Foto: Henrik Schou
Nikolaj Becker stormer konstant fremad. Foto: Henrik Schou

- Jeg kan godt lide at komme med frem, for jeg har en god fart. Jeg kan godt lide at komme i de overlap og få slået et indlæg, og jeg kan godt lide at lægge op til mål. Det er derfor, at jeg kommer med frem, forklarede Nikolaj efter kampen om sin rolle.

Nikolaj er et meget rolig og afslappet gemyt udenfor banen. Han virker meget velovervejet i de ting, han siger. Det stemmer også overens med hans måde at spille på. Han vil nemlig heller lave assists end at score selv. Men dette er også et udviklingsområde for ham. Han kunne godt tænke sig at score nogle flere mål.

Se også: TV: Her får Hovedgård guld om halsen

Støvsugeren
Ebbe Baungaard var strategisk lagt foran firback-kæden og støvsugede alle bolde op. Han er stærk i duelspillet, og så er han pasningssikker. Han bruger hovedet og gør ikke tingene sværere, end de er.

- Jeg er defensiv midt. Det er en ny rolle, jeg har fået. Jeg har tidligere spillet center midt. Men jeg har fået en rolle, hvor jeg skal tænke lidt mere med hovedet, har jeg fået at vide af træneren, og det passer mig meget fint. Jeg har ikke samme speed som Becker, så jeg skal tænke mere, forklarede Ebbe.

Ebbe Baungaard rydder godt op. Foto: Henrik Schou
Ebbe Baungaard rydder godt op. Foto: Henrik Schou

- Jeg ligger og skærmer af, hvis de er på vej mod mål. Hvis jeg får bolden, er det mit arbejde at få den ud på kanten igen eller få den clearet, hvis vi er under pres. Jeg kan lide at have overblik over spillet og trække ned og se, hvor der er huller i spillet. Positionen passer mig godt, fortsatte Ebbe.

Se alle de FEDE fotos fra kampen her.

Lukkede og slukkede
Malte Pedersen og Philip Kjeldsen var afskærmet samtidig med, at banens bedste, Marius 'Mio' Faurholt, kunne blomstre og sprede lækre sukkerbolde til sine kanter og angribere.

I pausen forsøgte udeholdet sig med en udskiftning, og træneren Claus Svenningsen forsøgte at opmuntre sine spillere ved at skifte Silas ud og smide Nikolaj Graversen ind på toppen. Altså en ren udskiftning og ingen ændring af taktikken.

- Det er vigtigt for os lige pt. Ikke at satse, så først når vi mangler 10-15 minutter, kan vi spille med tre i forsvaret og smide en ekstra angriber op.

Det var som om, at udeholdet ikke kunne få sin 4-5-1 formation til at fungere. Cirka 10 minutter før tid gik den ikke længere. Marius 'Mio' Faurholt trak forsvaret skævt og lagde en maskeret aflevering til en hel fri Malte Bjerregaard. Malte var lige kommet på banen. Med den første boldberøring, som mest af alt så ud til at være tilfældig, placerede han bolden i det lange hjørne. Fantastisk mål!

Marius Faurholt tiljubler Malte Bjerregaard (med nummer 13). Foto: Henrik Schou
Marius Faurholt tiljubler Malte Bjerregaard (med nummer 13). Foto: Henrik Schou

Her kan du læse, hvad der venter holdet til foråret.

God holdånd
Rønde Skole var efter kampen utilfredse med forholdene. De kunne ikke forstå, hvorfor kampen skulle afvikles på en græsplæne i november måned. Det var måske også tydeligt for alle, at det godt kunne være årsagen til, at gæsterne ikke fik deres spil til at fungere. Græsset var langt, og jorden var fedtet – ikke optimale forhold for blankpoleret fodboldspil.

Hovedgård Skole vandt fortjent kampen 2-0 og er videre til kvartfinalerne i verdens største skolefodbold-turnering.

Ebbe Baungaard var meget tilfreds efter kampen.

- Det gik godt i dag, vi havde styr på defensiven, og de kom ikke frem til så meget. De var ikke så giftige foran mål, og vi fik dem lukket godt af. Lige meget om de forsøgte at spille igennem midten eller over kanterne, så havde vi meget godt styr på det, analyserede han.

- Vi har en god holdånd på holdet, vi kender hinanden godt og behandler hinanden godt. Vi kommer altid med motiverende tilråb, hvis det går dårligt. Vi går i skole sammen og kender spilmønstre og arbejder godt for hinanden – ja, vi er der bare for hinanden, understregede han.

Hør fra Ebbe her:

Tilskuerne stormede ind på banen efter kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Tilskuerne stormede ind på banen efter kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

KAMPFAKTA:

Resultat:

Hovedgård Skole - Rønde Skole, 2-0

Målscorere:

1-0: Caspar Christensen (1.)
2-0: Malte Bjerregaard (50.)

Se også: Hovedgård Skole er klar til kvartfinalen

En smule overrasket
Den var en fornøjelse at følge Nikolaj Becker i kredsfinalen. Han er en af de helt store profiler på Hovedgård-holdet i år. Han har hele tiden god speed og god forståelse for spillet og drøner op og ned ad højrekanten. Han var meget imponeret over holdets præstation efter sidste fløjt.

- Det er fandme sejt, synes jeg. Det er noget, vi snakkede om, at vi måske kunne komme langt, men vi havde ikke troet, at vi kunne komme SÅ langt nogensinde. Det er fandme en sej fornemmelse.

Du er lidt overrasket?

- En lille smule – Det er første gang, vi er med, men samtidig har vi haft en lille idé om, at vi godt kunne nå langt.

Hør fra Nikolaj her:

Nu er holdet så klar til foråret, hvor kvartfinalen venter. Den skal spilles i uge 13.

Hovedgård Skoles vej til kvartfinalen:

6. september: Hovedgård Skole - Løsning Skole, 2-0

20. september: Brædstrup Skole - Hovedgård Skole, 1-5

23. oktober: Hovedgård Skole - Parkvejens Skole, 1-0

31. oktober: Østerhåbskolen - Hovedgård Skole, 1-4

7. november: Hovedgård Skole - Kragelundskolen, 1-0

12. november: Hovedgård Skole - Rønde Skole, 2-0

Holdets samlede målscore: 15-2

Se også: Få styr på foråret

1 af 2 Ebbe Baungaard (th.) leverede en stor indsats i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
2 af 2 Drengene fra Hovedgård Skole så sig ikke tilbage i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen