Vaks ved havelågen

Slog til: Khaled opsnappede bolden og afgjorde kampen

Hård nærkamp mellem drengene fra Auning Skole og Vestervangsskolen. Foto: Mirza Barakovic
Hård nærkamp mellem drengene fra Auning Skole og Vestervangsskolen. Foto: Mirza Barakovic

Ét af fredagens opgør i Ekstra Bladet Skolefodbold stod mellem Auning Skole og Vestervangsskolen, og det skulle vise sig at blive en ganske tæt affære. Se kampfakta her.

Første chance tilfaldt Auning Skoles anfører Emil Bang, som sendte en fin afslutning afsted, men keeper Jonathan halvklarede ud til hjørnespark.

Gæsterne fra Vestervangsskolen var slet ikke med i den første del af kampen, hvor de havde alt for mange fejlafleveringer, dårlige clearinger og konstant gav chancer til værterne fra Auning Skole. Auning Skole svingede taktstokken, og de kom frem til den ene afslutning efter den anden.

Hul på bylden
Det var også på et langskud 30 meter udefra, at Auning Skole kom foran 1-0, og igen var det Milan, der afsluttede. Han flugtede bolden direkte i mål uden chance for Jonathan i målet.

Første gang Vestervangsskolen kom over midten var efter 20 minutters spil, hvor de fik frispark på den sidste tredjedel af banen, og det bragede Emre Alici på overliggeren.

Nu begyndt Vestervangsskolen at komme mere med i kampen, og det udnyttede de til fulde kort før pausen, hvor de udlignede til 1-1. Her satte Khaled Aljabar bolden i kassen. Det skal lige siges, at Auning Skoles målmand på nuværende tidspunkt endnu ikke havde rørt bolden.

Se også: Knudsen knuser konkurrent

Fortsatte tempoet
Vestervangskolen pressede videre i anden halvleg, hvor de kom frem til flere fine afslutninger.

Auning Skole tilkæmpede sig et frispark fra 25 meters afstand, og det tog Emil Bang sig af. Han ramte bolden perfekt, men keeper Jonathan klarede ærterne.

Milan var heller ikke færdig med at forsøge sig udefra, og han fik sendt flere afslutninger afsted, men hver gang tog keeperen sig af dem eller så skød han ved siden af.

Se også: Tilskuernes kamp

Ud af den blå luft
Den sidste tredjedel af kampen lignede langt hen af vejen en tam affære, men bedst som tilskuerne troede, at holdene skulle i straffe, kom der en chance ud af den blå luft, som tilfaldt Khaled.

Han opsnappede en fejlaflevering fra hjemmeholdets forsvar, hvorefter keeperen reagerede og løb ud af feltet. Men her afdriblede Khaled keeperen og satte bolden i kassen. Dermed endte opgøret 2-1 til gæsterne fra Vestervangsskolen.

Prismodtagerne efter kampen. Foto: Mirza Barakovic
Prismodtagerne efter kampen. Foto: Mirza Barakovic

KAMPFAKTA:

Resultat:
Auning Skole - Vestervangsskolen, 1-2

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Milan Nielsen, Auning Skole
Jonathan Rudolph, Vestervangsskolen

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Benjamin Pedersen, Auning Skole

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere