Viljen vandt

Gav aldrig op: Endte med forløsende sejr

Der blev gået til den i samtlige dueller. Foto: Henrik Meyer
Der blev gået til den i samtlige dueller. Foto: Henrik Meyer

Pigerne fra Rønbækskolen skulle på hjemmebane op imod pigerne fra Hadbjerg Skole, og det blev et opgør, hvor der blev kæmpet til det sidste.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Super-Sauer og Lynet-Lynnerup

To tændte mandskaber
Det blev nemlig en god kamp i gode omgivelser, hvor begge hold i første halvleg kom til flere chancer og satte målmanden i begge ender på prøve. Der blev gået til stålet, og begge hold ville vinde duellerne.

Der skulle heller ikke gå mere end otte minutter, før gæsterne kom til scoring. Mie Jensen kunne score et flot mål uden chance for hjemmeholdets målvogter.

Der gik dog ikke længe, før Rønbækskolens Anne Thau ville det anderledes med et gennemspillet angreb, som endte med frispark ude i venstre side. Indlægget blev lagt præcis ind i feltet, hvor Anne stod på det rette sted og kunne gøre det til 1-1.

Begge hold kæmpede forsat for det næste mål, og gæsterne kom med flere gode angreb og opspil, som endte ud med,at hjemmeholdets målmand begik et straffespark.

Det skulle Alma Langdahl sparke, og hun satte den sikkert ind i netmaskerne og gav gæsterne føringen påny.

En af kampens mange dueller. Foto: Henrik Meyer
En af kampens mange dueller. Foto: Henrik Meyer

Se også: Tog teten fra start

Billedet ændrede sig
Anden halvleg blev en helt anden. Hjemmeholdet kom ud med gnister i øjnene, og de ville vinde. Der var stort set ikke aktiviteter på hjemmeholdets banehalvdel. Alt spil foregik i og omkring gæsternes målfelt, men bolden ville ikke over stegen.

Hjemmeholdet gav dog ikke op. De ville vinde kampen til, og de kæmpede indædt for en sejr, som kom, da kampens dommer helt korrekt i det 28. minut dømte straffespark til Rønbækskolen efter hånd på bolden. Her kunne Amalie Bank uden problemer udplacere gæsternes målmand til slutresultatet 3-2 til Rønbækskolen.

Dermed fik Rønbækskolen sin vilje og fik en sejr efter de mange anstrengelser.