ZOOM: Hovedgård Skole - Nibe Skole

Drenge: Det er tid til at finde endnu en semifinalist

Drengene fra Hovedgård Skole tager imod Nibe Skole i et brag af en kvartfinale. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Hovedgård Skole tager imod Nibe Skole i et brag af en kvartfinale. Foto: Henrik Schou

Tirsdag 26. marts kl. 11 venter den første kvartfinale hos drengene i denne sæson. Drengene fra Hovedgård Skole tager imod Nibe Skole i kampen om en plads i semifinalerne.

Se kampfakta her.

Hovedgård Skole: Har præsteret solidt
Drengene fra Hovedgård Skole har virkelig kæmpet sig vej til denne kvartfinale. De har ikke scoret mange mål, men de har til gengæld været bundsolide i defensiven.

Hovedgård Skoles vej til kvartfinalen

6. september: Hovedgård Skole - Løsning Skole, 2-0

20. september: Brædstrup Skole - Hovedgård Skole, 1-5

23. oktober: Hovedgård Skole - Parkvejens Skole, 1-0

31. oktober: Østerhåbskolen - Hovedgård Skole, 1-4

7. november: Hovedgård Skole - Kragelundskolen, 1-0

12. november: Hovedgård Skole - Rønde Skole, 2-0

Holdets samlede målscore: 15-2

Stærk defensiv
Holdets defensiv har imponeret igennem hele sæsonen. De har blot lukket to mål ind i seks kampe og har holdt buret rent i de seneste to, de har spillet.

De viste nærmest uhyggelig styrke i kredsfinalen, hvor de ikke gav en eneste chance væk. En spiller som Ebbe Baungaard har været meget vigtig, da han ligger lige foran forsvaret og fungerer som bølgebryder.

Der er dog ingen tvivl om, at holdet vil stå overfor deres stærkeste modstander hidtil i dette opgør. Udeholdet nettede hele fire gange i deres kredsfinale, og de vil gøre alt for at gentage succesen i denne kamp. Hjemmeholdet skal altså være klar fra første til sidste fløjt.

Der var meget at juble over for drengene i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Der var meget at juble over for drengene i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Holdt hovedet højt i gården

Styr på midten
Midtbanen er der, hvor holdet for alvor har været strålende indtil nu. Marius Faurholt er holdets helt store profil, der styrer spillets gang. Drengene kan godt lide at være i boldbesiddelse og finder hinanden godt på banen.

I kredsfinalen var det da også Hovedgård, der dominerede opgøret. De har dog haft visse afgøre kampene. De scorede først deres afgørende mål ti minutter før tid i kredsfinalen, selvom de havde alt spillet.

Det går simpelthen ikke i dette opgør, hvor gæsterne vil være klar til at slå ned, hvis hjemmeholdet ikke får lukket kampen. I udeholdets seneste kamp vendte de 0-3 til 4-3, så de vil slå til, hvis de ser det mindste svaghedstegn.

Derfor vinder Hovedgård Skole

 

Stærk defensiv

Den bagerste kæde har gjort det godt og lader modstanderen komme til meget få chancer.

 

Suveræn midtbane

Midtbanen anført af Marius Faurholt har været meget stærk. De er gode til at finde hinanden og få spillet til at køre.

 

Fighter igennem

Der er ingen, der slår op i banen. Hver mand kæmper til det sidste.

Se vejret for kampen her.

Nibe Skole: Fighten i højsædet
Drengene fra Nibe Skole har i den grad brugt deres fysik til at nå til kvartfinalen. De kæmper altid til sidste fløjt.

Nibe Skoles vej til kvartfinalen

3. september: Nibe Skole - Karensmindeskolen, 2-1

17. september: Skørping Skole - Nibe Skole, 0-2

24. september: Østermarkskolen - Nibe Skole, 1-5

3. oktober: Nibe Skole - Aars Skole, 2-0

25. oktober: Fjerritslev Skole - Nibe Skole, 0-3

2. november: Nibe Skole - Løgstrup Skole, 3-0

6. november: Nibe Skole - Gug Skole, 4-3

Holdets samlede målscore: 21-5

Forsvaret skal på plads igen
Defensiven har virkelig gjort det godt igennem sæsonen. Simon Meling er holdets anfører, der altid går forrest og styrer forsvaret med hård hånd.

Men det gik helt galt for holdet i kredsfinalen. Her lod de hele tre mål gå ind og havde virkelig ikke styr på den defensive organisering. Det er de nødt til at få styr på før dette opgør, hvis de ikke skal komme i store vanskeligheder.

Til gengæld fighter holdet altid det bedste, de har lært. Det var også derfor, at de formåede at vende et truende 0-3-nederlag til en sejr på 4-3 i kredsfinalen. Drengene bør dog tage ved lære af den dårlige start og være klar fra første fløjt i denne kamp.

Drengene fra Nibe Skole lavede et vildt comeback i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Drengene fra Nibe Skole lavede et vildt comeback i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Skrigeballon med løvehjerte

Bolden skal ned på jorden
Drengene har været gode til at udnytte deres fysik. De går ind i hver eneste duel med fuld kraft. Det skal de bruge til at forstyrre hjemmeholdets spil i dette opgør. De står nemlig overfor et mandskab, der godt kan lide at spille bolden langs jorden, og det skal de sørge for at bryde tidligt, så de ikke bliver spillet over ende.

Udeholdet har haft en tendens til at spille med lange bolde. Det resulterer dog ofte i, at de mister bolden. De skal have kuglen ned på jorden igen og få kombinationerne til at flyde, hvis de skal klare sig videre til semifinalerne.

Derfor vinder Nibe Skole

 

Giver aldrig op

Drengene formåede at vende 0-3 til 4-3 i kredsfinalen. De kommer aldrig til at give op, uanset hvor langt bagud de er.

 

Stor fysik

Alle på holdet er gode til at bruge deres fysik til at bryde modstanderens spil.

 

Producerer mange chancer

Det er aldrig rigtig et problem for holdet at komme til chancer. Herfra handler det blot om at udnytte dem.

Her bliver kampen afgjort
Koncentrationen kommer til at blive fuldstændig afgørende i dette opgør. Hjemmeholdet har haft problemer med at lukke kampene, og udeholdet har problemer med at være klar fra start. Det hold, der først får styr på nerverne og koncentrationen, kommer til at løbe med sejren.  

Find kvartfinalen på Facebook her.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere