Annonce:
Annonce:

ZOOM: Kjellerup Skole - Tungelundskolen

Piger: To stærke modstandere krydser klinger i dette opgør

Kjellerup Skole skal op imod Tungelundskolen i kampen om en plads i forårets slutspil. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Kjellerup Skole skal op imod Tungelundskolen i kampen om en plads i forårets slutspil. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Annonce:

Mandag 13. november kl. 11 er det tid til at tage hul på kredsfinalerne i Jylland Midt. Pigerne fra Kjellerup Skole tager imod Tungelundskolen i slaget om at blive klar til forårets kvartfinaler.

Se kampfakta her.

Kjellerup Skole: Flere tætte kampe
Pigerne fra Kjellerup Skole har mødt hård modstand på deres vej til kredsfinalen, men de har formået at tage sejren hjem hver gang.

Kjellerup Skoles vej til kredsfinalen

11. september: Ans Skole - Kjellerup Skole, 0-3

15. september: Kjellerup Skole - Balleskolen, 10-1

27. september: Dybkærskolen - Kjellerup Skole, 1-4

5. oktober: Sejs Skole - Kjellerup Skole, 1-2

26. oktober: Kjellerup Skole - Skåde Skole, 4-1

8. november: Kjellerup Skole - Stjernevejskolen, 1-1 (5-3 efter straffe)

Holdets samlede målscore: 24-5

Stærke i presset
Holdet har virkelig gjort det godt i denne sæson. I kampen i sjette runde slog de de forsvarende mestre fra Stjernevejskolen ud, hvilket må siges at være en præstation i sig selv. I den kamp viste de, hvor skarpe de er i presset.

De sidder helt tæt på deres modstandere og tvinger modstanderne til at begå fejl. Det er meget vigtigt, at pigerne tager den spillestil med sig ind til kredsfinalen. De er i det hele taget meget kompakte i kæderne.

Annonce:

Anfører Sara Jensen er altid vågen i det bagerste forsvar. Der mangler dog indimellem lyd på, og holdet kan have svært ved at lukke ned for modstanderens fløje. Det er de nødt til at finde en løsning på inden dette opgør, hvor gæsterne særligt har haft stor succes over højre kant.

Hjemmeholdets forsvar har gjort det godt. Foto: Per Lysdahl
Hjemmeholdets forsvar har gjort det godt. Foto: Per Lysdahl

TV: Mestrene ude efter straffedrama

Lange bolde til topscoreren
Bortset fra kampen imod Stjernevejskolen har holdet været gode til at sætte sig på spillet. Indimellem går det dog lige hurtigt nok.

De spiller nemlig ofte med lange bolde direkte fra bagkæden frem til de to angribere. Det er en helt bevidst strategi, men de kunne med fordel spille bolden mere igennem Signe Døssing på midten. Hun har et rigtig fint blik for spillet.

De har produceret mange chancer i sæsonen. Flest chancer er faldet til holdets topscorer Frederikke Gandrup. Hun har fået netmaskerne til at blafre hele 12 gange og har scoret i fem ud af holdets seks kampe. Hun er farlig for ethvert forsvar og sammen med angrebsmakker Stine Jensen, presser hun modstanderen godt.

Annonce:

Der er dog indimellem blevet brændt for mange chancer. Det er der ikke plads til i kredsfinalen, hvor holdet vil stå overfor en stærk modstander. Her skal bolden bare i kassen.  

Se vejret for kampen her.

Tungelundskolen: Ikke været under meget pres
Pigerne fra Tungelundskolen har haft mange store sejre. Det var først i kampen i sjette runde, at de for alvor kom under pres.

Tungelundskolens vej til kredsfinalen

31. august: Ulstrup Skole - Tungelundskolen, 0-5

14. september: Skovvangskolen, Hammel - Tungelundskolen, 1-3

5. oktober: Tungelundskolen - Rønbækskolen, 6-1

25. oktober: Tungelundskolen - Laursens Realskole, 8-0

30. oktober: Tungelundskolen - Marienhoffskolen, 1-0

Holdets samlede målscore: 23-2

Defensiv med stærke kræfter
Holdet har leveret fine resultater i denne sæson. De spiller altid med stor disciplin.

Forsvaret har kun lukket to mål ind og har holdt buret rent i de to seneste kampe. Liv Thorsen i målet har haft nogle vilde redninger. Hun kan vise sig at få stor betydning i kredsfinalen.

Annonce:

Emilie Thomsen er holdets anfører. Hun går altid forrest i forsvaret. Hun er god til at rydde op og har god lyd på. Indimellem følger det resterende forsvar dog ikke Emilies linje. Det skal de virkelig passe på med imod en så stærk offensiv som hjemmeholdets. Hvis de ikke sørger for at trække offside, vil en spiller som Frederikke Gandrup helt sikkert slå til for værterne.

Desuden skal holdets backs blive bedre til at komme med frem og støtte, når der angribes.

Emilie Bruun har stor betydning for holdets offensiv. Foto: Glenn Dagø Vittrup
Emilie Bruun har stor betydning for holdets offensiv. Foto: Glenn Dagø Vittrup

TV: Defensiv, disciplin og lidt held

Stærke på omstillinger
Holdet er generelt gode til at bruge deres fysik. Julie Gelardi gør det godt på midtbanen, men hun mangler indimellem spilmuligheder, så spillet går i stå.

Pigerne er dog lynhurtige på omstillinger. Når det kører for holdet, spiller de meget direkte fodbold. Så er de virkelig svære at modstå. 

Emilie Bruun har imponeret på højrekanten. Hun er både med fremme og tilbage. Hendes offensiven kvaliteter er virkelig fine. Hun er et våben, som gæsterne skal bruge overfor et forsvar, som indimellem har problemer, når modstanderen kommer over kanterne.

Sådan gik finalerne i Odense

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: