ZOOM: Skovbakkeskolen - Trekløverskolen, Kjellerup

Piger: Det her kan blive en meget spændende dyst

Pigerne fra Skovbakkeskolen tager imod Trekløverskolen, Kjellerup i kampen om en plads i kvartfinalen. Foto: Ekstra Bladet
Pigerne fra Skovbakkeskolen tager imod Trekløverskolen, Kjellerup i kampen om en plads i kvartfinalen. Foto: Ekstra Bladet

Tirsdag 13. november kl. 11 er det tid til pigernes kredsfinale i Jylland Midt i denne sæson af Ekstra Bladet Skolefodbold. Skovbakkeskolen tager imod Trekløverskolen, Kjellerup i kampen om at gå videre til forårets kvartfinaler.

Se kampfakta her.

Skovbakkeskolen: Mange tætte kampe
Pigerne fra Skovbakkeskolen har kæmpet for at nå til kredsfinalen. De har været igennem flere nervepirrende dyster, men har snuppet sejren hver gang.

Skovbakkeskolens vej til kredsfinalen

13. september: Rathlouskolen - Skovbakkeskolen, 0-3

1. oktober: Skovbakkeskolen - Gylling Efterskole, 4-0

10. oktober: Mølleskolen Ry - Skovbakkeskolen, 0-1

1. november: Skovbakkeskolen - Østerhåbskolen, 1-1 (Efter straffe: 4-3)

7. november: Skovbakkeskolen - Niels Ebbesen Skolen 2-0

Holdets samlede målscore: 11-1

Stjernen i målet
Pigerne har virkelig imponeret i denne sæson. De er blevet bedre og bedre for hver eneste kamp. De fighter til sidste fløjt hver gang.

Holdet har en keeper, der har snuppet fokus igennem sæsonen. U17-landsholdskeeper Sofie Nielsen-Grøn vogter nemlig buret for mandskabet. Hun er uden tvivl en meget stærk keeper. Hun er både stærk i luften, i feltet og langs jorden. Sofie kan blive kampafgørende i denne kredsfinale.

Holdet har blot lukket et enkelt mål ind i denne sæson. Mathilde Kastrup-Jensen og Louise Jensen har været stærke i midterforsvaret. De skal dog være meget vågne i dette opgør, hvor gæsterne uden tvivl vil presse voldsomt på.

Sofie Nielsen-Grøn (med anførerbindet) har gang på gang haft afgørende redninger. Foto: Keld Kristensen
Sofie Nielsen-Grøn (med anførerbindet) har gang på gang haft afgørende redninger. Foto: Keld Kristensen

Se også: TV: Lukkede modstanderen ned

Scorer meget få mål
Midteraksen på holdet er virkelig solid. Spillere som Laura Madsen og Frederikke Helming leverer altid en stor præstation på midten af banen.

Holdet har dog virkelig haft problemer med at skabe chancer i denne sæson. De har blot scoret 11 mål i fem kampe. De er nødt til at komme mere fremover banen og udnytte de chancer, de får i dette opgør. Her står de nemlig overfor et mandskab, der endnu ikke har lukket mål ind i denne sæson.

Hjemmeholdet har dog en spiller, der simpelthen har scoret i samtlige kampe for holdet. Pauline Helming er dermed suverænt holdets topscorer med syv basser. Hende skal gæsterne holde et mere end vågent øje med, hvis hun ikke skal nette igen i denne kamp.

Interaktivt element

Interaktivt element

Husk, at du kan følge kredsfinalen live på vores Facebook-profil.

Se vejret for kampen her.

Interaktivt element

Trekløverskolen, Kjellerup: Har holdt buret rent
Pigerne fra Trekløverskolen, Kjellerup har været stærke i denne sæson. De har ikke lukket et eneste mål ind i holdets seks kampe.

Trekløverskolen, Kjellerups vej til kredsfinalen

7. september: Trekløverskolen, Kjellerup - Balleskolen, 5-0

27. september: Trekløverskolen, Kjellerup - Ans Skole, 1-0

4. oktober: Tungelundskolen - Trekløverskolen, Kjellerup, 0-2

23. oktober: Assentoftskolen - Trekløverskolen, Kjellerup, 0-4

29. oktober: Marienhoffskolen - Trekløverskolen, Kjellerup, 0-1

6. november: Trekløverskolen, Kjellerup - Skovbyskolen, 2-0

Holdets samlede målscore: 15-0

Har prøvet det før
De sidste mange sæsoner har Trekløverskolen gået under navnet Kjellerup Skole. De har stolte traditioner i Ekstra Bladet Skolefodbold og har da også vundet turneringen. I sidste sæson nåede holdet hele vejen til forårets kvartfinale.

Der er hele ni spillere på holdet i denne sæson, der også var med i kvartfinalen i sidste sæson. De har dermed masser af rutine.

Gengangere fra sidste sæson:

Emilie Pedersen
Signe Døssing
Sille Jensen
Lærke Olesen
Laura Valbjørn
Kathrine Aaby
Stine Jensen
Emma Rasmussen
Fiona Jensen

Holdets defensiv har været stærk. De har ikke lukket et eneste mål ind i denne sæson. Holdet har dog et problem. Førstemålmand Mathilde Østergård er nemlig skadet. Hvis hun ikke er med i kredsfinalen, bliver det spændende at se, hvem der går på mål. I sjette runde var det Sille Jensen, der gik på mål. Det kan blive afgørende for kampen, at en holdets bedste spillere er tvunget ind på kassen.

Sille Jensen agerede som reservemålmand i sjette runde. Foto: Per Lysdahl
Sille Jensen agerede som reservemålmand i sjette runde. Foto: Per Lysdahl

Se også: TV: Holdt nullet igen

Scorer ikke mange mål
Pigerne har virkelig haft gejst på igennem hele sæsonen. De har stået sammen og kæmpet for sejren hver gang.

Midtbanen med anfører Signe Døssing og Laura Valbjørn har et godt blik for spillet. De får det hele til at hænge sammen. Forrest ligger angriber Emma Rasmussen, der er holdets topscorer med seks mål. Hun slår altid til, når man mindst venter det.

Holdet har dog ikke scoret mange mål i denne sæson. De kommer heller ikke frem til mange chancer. Det er meget vigtigt, at de koncentrerer sig i hver eneste afslutning i dette opgør, da de står overfor en landsholdskeeper.

Fordi holdet ikke har lukket et eneste mål ind i denne sæson, har de heller ikke prøvet at være bagud. Det kan blive helt afgørende for kampen, hvordan gæsterne vil reagere, hvis de møder modstand.

Interaktivt element

Interaktivt element

Se også: Få styr på foråret

Husk, at du kan følge kredsfinalen live på vores Facebook-profil.

Se også: Husk: Kredsfinalen live på Facebook  

Hvem vinder kampen?

Se resultat

Hvem vinder kampen?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen