Afgjort fra pletten

Intens affære: Kampen måtte afgøres i straffespark efter en lige kamp

Kampen bølgede frem og tilbage. Foto: Preben Krøldrup
Kampen bølgede frem og tilbage. Foto: Preben Krøldrup

De to store Aalborg-skoler Gl. Hasseris Skole og Stolpedalsskolen har de seneste år sat hinanden stævne i første runde af Ekstra Bladet Skolefodbold. I år var det Gl. Hasseris Skole, der havde fordel af hjemmebane.

Se kampfakta her.

Måltyv efter guld ved Skole OL

Der var god stemning på lægterne. Foto: Preben Krøldrup
Der var god stemning på lægterne. Foto: Preben Krøldrup

Var sikre på sejren
Fredrik Dissing og Emil Byrresen kunne inden kampen stolte fortælle om sidste års 10-0 sejr, og træner Mikkel Søndergaard var ligeledes sejrsikker inden kick-off.

Modsat var Rasmus Olsen fra Stolpedalsskolen ligeledes sejrsikker:

- Vores hold består udelukkende af 9. klasser i år, lød det før kampen.

Imponerende opbakning gav ikke pote

Kæmpede igennem
Allerede fra første fløjt var der tale om en meget intens kamp. I det syvende minut modtog Christoffer Sørensen en bold i dybden, hvorefter han på sikker vis lobbede den over den fremstormende målmand Magnus Gårdsøe til 1-0 føring til udeholdet. Midt i første halvleg kunne Emil Byrresen udligne til pausestillingen 1-1 efter endnu en friløber, der sikkert blev sat ind i det lange hjørne uden chance for målmand Christian Als fra Stolpedalsskolen.

Efter pausen scorede Emil Byrresen endnu en gang, da han udnyttede, at Stolpedalsskolen på dette tidspunkt var reduceret til 10 mand efter en advarsel.

Straffe blev nødvendigt
Den intense kamp bølgede herefter frem og tilbage. Tre minutter før tid lykkedes det Christoffer Sørensen at score sit andet mål i kampen, og dermed skulle det hele afgøres efter straffesparkskonkurrence. Her scorede Gl. Hasseris Skole to gange, mens Stolpedalsskolen kun nettede en enkelt gang.

Dermed lykkedes det nok en gang for Gl. Hasseris Skole at trække det længste strå, men modstanden i år var langt hårdere end tidligere set.

Kampens to dobbelte målscorere. Foto: Preben Krøldrup
Kampens to dobbelte målscorere. Foto: Preben Krøldrup