Anden halvleg var afgørende

Målamok efter pause: Hvad der lignede en lige kamp, skulle udvikle sig til det modsatte

I første halvleg spillede pigerne lige op, men efter pausen gik det ene hold helt ned. (Foto: Carl-Johan Christensen)
I første halvleg spillede pigerne lige op, men efter pausen gik det ene hold helt ned. (Foto: Carl-Johan Christensen)

Mandag tog pigerne fra Klokkerholm Skole imod Hjallerup Skoles piger.

Hvad der i første halvleg havde været en jævnbyrdig forestilling, om end med pigerne fra Klokkerholm som de toneangivende, blev vendt til et sandt mareridt for pigerne fra Hjallerup.

Se kampfakta her.

Se også: Mål-kamp

I anden halvleg væltede Klokkerholm-pigerne ned mod Hjallerup-målet. (Foto: Carl-Johan Christensen)
I anden halvleg væltede Klokkerholm-pigerne ned mod Hjallerup-målet. (Foto: Carl-Johan Christensen)
 

Noget af en vending
Efter uafgjort 2-2 ved pausen kørte Klokkerholm Skoles piger ganske enkelt over modstanderne. I anden halvleg scorede de yderligere seks gange og samlet vandt Klokkerholm Skole en 8-2 sejr.

Hjallerup Skole var ellers i fjerde minut kommet på 1-0 ved Sofie Jacobsen. Der skulle dog kun gå 50 sekunder, så udlignede Lærke Christiansen til 1-1 for hjemmeholdet.

I niende minut måtte Cecillie Lund lide den tort at se gult og dermed pause i 10 minutter.

Det rystede dog ikke det stærke hjemmehold, der netop som Cecillie Lund entrede banen igen, bragte sig for 2-1 ved Emma Nørgaard.

I de døende sekunder af første halvleg lykkedes det dog Nanna Tonsgaard at udligne til 2-2.

Se også: Skadesramt hold tog kampen op

Flot redning af Hjallerup-målmanden Laura Olesen, som spillede en flot kamp. (Foto: Carl-Johan Christensen)
Flot redning af Hjallerup-målmanden Laura Olesen, som spillede en flot kamp. (Foto: Carl-Johan Christensen)
 

Anden halvleg gik helt galt
I anden halvleg gik det så helt galt for Hjallerup-holdet. Kampen endte 8-2 til Klokkerholm-holdet, som i næste runde møder vinderen af kampen imellem Biersted Skole og Løkken Centralskole.

Vi fangede målmanden fra Hjallerup Laura Olesen efter kampen.

— Vi kender jo flere af Klokkerholm-spillerne, idet vi spiller sammen på U15-holdet i Vodskov-Hjallerup. De var lige nøjagtig så gode som forventet, og vi kunne ikke holde til to x 30 minutter, lød det fra en skuffet keeper til Ekstra Bladet Skolefodbold.