TV: Mødte overmagten

Kæmpede: Værterne spillede flot men kunne intet stille op

Gæsterne var i fuld kontrol gennem hele kampen. Foto: Leif Mikkelsen
Gæsterne var i fuld kontrol gennem hele kampen. Foto: Leif Mikkelsen

På hjemmebane i Hirtshals var Hirtshals Skoles piger kommet på en svær opgave, da de mødte Hjørring Private Realskole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: Buldrede videre

Kæmpede bravt
Hjørring Private Realskole var dominerende gennem hele kampen og vandt med hele 14-0. Det skal dog siges, at værterne ikke gav op, men kæmpede bravt gennem hele kampen.

Der var store præstationer af særligt den bagerste skanse med Katrine Lee, Cecillie Povlsen og Christina Jensen, men alle gav, hvad de kunne.

Værternes keeper havde nok at se til. Foto: Leif Mikkelsen
Værternes keeper havde nok at se til. Foto: Leif Mikkelsen

Se også: Hattrick-helt slog til

Dominerede fra start
Fra starten var gæsterne dominerende, og der skulle kun gå fire minutter, før Thilde Kraglund gjorde det til 1-0. Det blev 2-0 ved Smilla Hundevadt, 3-0 og 4-0 ved Ingeborg Schlie. Det blev dog værre endnu, idet en af hjemmeholdets spillere fik en advarsel. Så inden pausen blev der scoret to mål mere af Ida Stephansen og igen Smilla Hundevadt.

Der blev talt godt sammen hos værterne, men de kæmpede mod et bedre hold. Følgende spillere gjorde det herefter til kampens resultat 14-0: Jasmin Skovmose med to mål, Smille Hundevadt med to mål, Smilla Christiansen med ét mål, Katrine Panum med ét mål og Emma Ketilsson med et mål på straffespark.

Se Ingeborg gøre det til 3-0 her: