TV: Skarpest fra pletten

Jævnbyrdigt: De to mandskaber spillede helt lige op mod hinanden

Kampen endte lige og måtte afgøres i straffe. Foto: Ib Alstrup
Kampen endte lige og måtte afgøres i straffe. Foto: Ib Alstrup

Pigerne fra naboskolerne Vester Hassing Skole og Gandrup Skole spillede 1-1 i den ordinære tid, da de to skoler mødte hinanden tirsdag i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Ulven på rov

Chancefattigt
Lige inden havde de set drengekampen mellem de to skoler, der endte med en 5-2 sejr til Gandrup Skole.

Begge skoler stillede op med mange nye spillere i forhold til sidste sæson, hvor begge skoler måtte ud efter kun en enkelt kamp.

- Vores mandskab er en blanding af prøvede og uprøvede kræfter, lød det fra Gandrup Skoles træner Morten.

Det blev en helt jævnbyrdig affære i en god stemning. Alle pigerne kendte stort set hinanden, da de spiller sammen på de lokale pigehold.

Første halvleg bød kun på få chancer og så endda kun halve. Den største tilfaldt Gandrup Skole, da værternes målmand var på en gevaldig skovtur helt ude ved sidelinjen. Den ellers store mulighed løb dog ud i sandet. 

Hos gæsterne lå styrken mest bagude med midterforsvareren Johanne Mrzyglod og midtbanespilleren Lærke Nicolaysen som de bærende kræfter. De var begge fysisk stærke og særdeles svære at passere.

Kampens prisvindere. Foto: Ib Alstrup
Kampens prisvindere. Foto: Ib Alstrup

Se også: Trak fra efter pausen

Gæsterne i front
Med de få chancer i første halvleg lød det fra træner Christian hos hjemmeholdet:

- Vi skal have det her gjort færdigt. Og når så deres målmand går ud, skal I prøve med et langt træk forbi hende.

Stort set samme recept kom fra Gandrup Skoles træner Morten:

- Hvis vi skal have et mål og vinde denne kamp, er I altså nødt til at komme længere frem på banen.

Kort inde i anden halvleg bragte udeholdet sig i front. Det var Anne Larsen, der efter et massivt klumpspil kunne prikke bolden i nettet.

Minuttet efter havde Johanne et godt frisparksforsøg, men bolden gik lige forbi opstanderen. Også Anne havde et godt forsøg, da hun gled fri på højre fløj, men fint målmandsspil hos indskiftede Julie Pedersen i målet afværgede det ellers gode forsøg.

Kampen måtte afgøres i straffe. Foto: Ib Alstrup
Kampen måtte afgøres i straffe. Foto: Ib Alstrup

Se også: TV: Mødte overmagten

Afgjort i straffe
Det blev i stedet hjemmeholdet, der midt i halvlegen fik udlignet. Det var Camilla Emborg, hvis høje skud målmand Mette Højer kun lige fik fingerspidserne på.

Meget mere skete der ikke i resten af anden halvleg. Begge mandskaber ville tilsyneladende hellere have kampen afgjort i en straffesparkskonkurrence. Og sådan blev det.

Her fulgtes holdene pænt ad.

Da hvert hold havde sparket seks spark var stillingen i konkurrencen 5-5 - altså med et brændt spark til hvert hold. Men så gik det galt for hjemmeholdet. Det syvende spark gik ved siden af mål, hvorimod Thea Møller scorede sikkert.

Det blev altså til den smallest mulige sejr til Gandrup Skole, der gik videre til næste runde af Ekstra Bladet Skolefodbold efter straffe.

Se det afgørende skud på straffe her: