Så sig ikke tilbage

Klar fra start: Allerede efter første halvleg var gæsterne foran 4-0

Nibe Skole kunne fortjent tage hjem med en sejr i bagagen. Foto: Hans Erik Nielsen
Nibe Skole kunne fortjent tage hjem med en sejr i bagagen. Foto: Hans Erik Nielsen

Onsdag tog Lyngbjerggårdskolen imod Nibe Skole i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Opgøret blev en noget ensidig forestilling, idet Nibe Skole var Lyngbjerggårdskolen langt overlegne i alle spillets faser og vandt 8-0.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Afgjort fra pletten

Klar føring ved pause
Der var stort set tale om spil til et mål, nemlig værternes, og der gik ikke mere end godt fem minutter, før gæsterne havde bragt sig foran ved Kristina Brutsaert efter et hjørnespark. Det blev på blændende vis serveret af Clara Kalstrup.

Alle udeholdets hjørnespark blev sparket af Clara, og hver gang lå de lige foran målet.

Værternes målmand i første halvleg Frederikke Langeland havde meget at se til i første halvleg. For det blev hurtigt 2-0, og her var det Ida Sørensen, der var målscorer.

Det blev også 3-0 og 4-0 inden pausefløjt, og her var det Kristina Brutsaet og Ida Sørensen, der var målscorere.

Kristina Brutsaert scorede kampens første mål. Foto: Hans Erik Nielsen
Kristina Brutsaert scorede kampens første mål. Foto: Hans Erik Nielsen

Se også: TV: Fysikken overvandt teknikken

Kunne intet gøre
Efter anden halvlegs start blev det hurtigt 5-0 ved Alberte Julin, 6-0 ved Cathrine Jørgensen, 7-0 ved Nanna Brix og endelig sluttede det 8-0 ved Clara Kalstrup.

Lyngbjerggård Skole skiftede målmand i pausen, og på mål kom Victoria Giessing, men hun kunne heller ikke stille noget op mod det godt spillende udehold.

Se også: Hattrick cementerede sejr

Fortjent sejr
Efter kampen sagde Ida Sørensen:

- Det var en fortjent sejr, og jeg syntes, vi spillede en god kamp. Nu bliver det spændende, hvem vi skal møde i næste kamp, men vi er klar.

Lyngbjerggård Skoles bedste spiller Stine Christensen sagde efter kampen:

- Vi var langt bagud, og jeg havde faktisk frygtet en endnu større sejr til Nibe, men det blev heldigvis kun 8-0. Det er en dejlig turnering og sjovt at møde spillere fra andre hold, som man ikke har mødt før.

Nibe Skole er efter sejren klar til 4. runde, hvor de møder vinderen af Gistrup Skole - Gug Skole.