Bao på pletten

Smal sejr: Værter videre efter tæt affære

Farlig situation i feltet. Foto: Claus Larsen
Farlig situation i feltet. Foto: Claus Larsen

Èn af mandagens kampe i Ekstra Bladet Skolefodbold stod mellem Søndre Skole, Hobro og Rosendalskolen, og her var det værterne fra Hobro, der trak det længste strå. Se kampfakta her.

Rosendalskolen startede ellers med at presse hjemmeholdet helt i bund, uden at det gav de helt store målchancer. Langsomt, men sikkert kom Søndre Skole mere med i spillet, hvilket gav en mere underholdende kamp med store chancer i begge ender.

Se også: TV: Calvin klaskede til

Blev givet og taget
Hvis hvert hold i første halvleg havde lavet tre kasser hver, havde det været en virkelig flot kamp, men sådan skulle det ikke gå. Ellers var det en kamp, hvor der virkelig blev givet og taget, uden at nogen af holdene gik over stregen.

Nærkamp. Foto: Claus Larsen
Nærkamp. Foto: Claus Larsen

Se også: TV: Målræven Maxwell

Tilskuerne troede længe, at kampen skulle afgøres på straffespark, men da der var spillet 40 minutter og 33 sekunder, slog hjemmeholdet til. Med en lang og perfekt aflevering i dybden blev Bao Chaosanthia spillet fri og kunne uden chance for Victor Mikkelsen i Rosendal-målet score til 1-0.

Det blev også kampens slutresultat, og dermed er Søndre Skole, Hobro videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold.

Prismodtagerne efter mandagens opgør. Foto: Claus Larsen
Prismodtagerne efter mandagens opgør. Foto: Claus Larsen